Synes Valentines er så hyggeligt (især når man har en kæreste haha), fordi man kan få lov til at være cheesy, dresse up og hygge en helt dag - bare fordi det er Valentines.


Vi startede dagen med at spise RØV lækre vafler, som vi købte fra den lokale bager. Derefter lavede jeg mini spa-dag, med en hydration mask fra Kiehl's (så god) og eye patches - som du kan købe for ingen penge i Normal, men de virker overraskende godt. Og så i karbad, som jeg virkelig nyder hernede, for jeg har ikke noget derhjemme.. Hvilket jeg synes er den største fejl!


I aften skal vi spise på La Farigoule, som vi også spiste på lige da vi kom til Frankring. Der var ikke bord andre steder, så vi er nu tvunget til en Valentines 5-retters-menu til 75 € haha, men det bliver såååå hyggeligt! 

Har i nogle planer i aften? 

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments


Jep.. endnu en.

I går var vi i Polygone, som ligger ca. 15 minutter fra Vence, hvor vi bor. Det er en blanding af en gågade og et shoppingcenter, hvor de har de fedeste butikker og lækre restauranter! Der er altid SÅ hyggeligt at være, så vi tog derhen tidligt, spiste frokost på Le Comptoir (røv lækker mad) og gik derefter rundt og kiggede i butikker.


Jeg fik købt denne taske fra Zadig & Voltaire og den er perfekt. Størrelsen, den lange hank, farven og alt var lige det jeg havde kigget efter - så det tog mig ca. 6 minutter at beslutte, at den skulle jeg have! Der var også 50% på, så det gjorde selvfølgelig også beslutningen meget nemmere - der er udsalg overalt hernede, hvilket gør det utroligt nemt at overbevise sig selv om, at man har brug for ALT.  Skynd jer ind på deres hjemmeside Zadig & Voltaire , der er stadig så mange gode tilbud!

Derudover købte jeg også de sorte jeans med frynser fra Zara, dem er jeg også pænt vild med haha!

Likes

Comments

​​

Det er ikke altid man liiige føler, at man har tid eller penge til at tage ned i fitness​, og sådan har jeg det ofte... DERFOR er Yoga with Adrienne og Popsugar Fitness min redning! Jeg elsker at træne og har altid gjort det meget - dog har tiden slet ikke været med mig her på det seneste, så jeg har måtte gøre det hjemme. 


Popsugar Fitness har nogle virkelig gode træningsvideoer, som varer 30 min (lige til at overskue), som både er sjove, hårde og perfekte til at træne derhjemme. 


Derudover eeeelsker jeg også yoga! Man får den bedste og mest afslappende følelse i kroppen efter man har gjort det, og det behøver ikke være i lang tid! Yoga With Adrienne laver nogle SÅ gode videoer, hvor man nemt kan følge med og ikke føler at ens lårmuskel er ved at revne. Hun har lige nu en 30 dages yoga challenge, som jeg prøver at følge, mens vi er i Frankrig - er pt på dag 3, så der er stadig lidt vej haha. 


Mens vi er I Frankrig har jeg faktisk formået at træne hver dag i minimum en halv time, og der er ikke noget bedre at starte dagen med! Især ikke når jeg skal gøre op for mine 10349294 croissanter... 

Likes

Comments

​JEG ELSKER VOGUE LIVING'S INSTAGRAM!

Jeg går meget op i indretning, og har altid haft en kæmpe interesse indenfor interieur (måske fordi min far er indretningsarkitekt, men ja). Jeg havde egentlig planer om, at jeg skulle være flyttet ud sidste år, men da jeg fik praktikpladsen hos Samsøe & Samsøe (uden løn), måtte jeg gemme den drøm lidt væk. E og jeg vil gerne flytte ud sammen (big step haha), og gerne her til sommer inden studie! 

Jeg kan slet ikke vente med at skulle begynde at indrette MIN egen lejlighed, hvilket også er grunden til, at jeg holder øje med inspiration dertil. Jeg faldt over Vogue Livings instagram, da jeg er vild med farver, mønstre og en indretningstil, som er lidt ud over det sædvanlige! 

Jeg er 100 på, at jeg i hvert fald ikke skal have et kedeligt hjem - jeg kan godt lide det rå og simple, men samtidig skal jeg have farver og vilde møbler ind også. Så som i kan høre, er det en ret svær kombi lige at ramme plet med. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af, hvilken stil jeg gerne vil have - og så skal E selvfølgelig også lige være med på den haha! Så hvis i har nogle gode inspirationssider eller andet, så endelig kom med det! 


Jeg synes i hvert fald, at Vogue Living har nogle fede input og inspirationsbilleder. Så hvis ikke du følger dem, så gør det:


https://www.instagram.com/vogueliving/




Likes

Comments

Kvote 2 ansøgningen... Det er virkelig noget af det, som skræmmer mig aller mest her for tiden. Jeg søgte som sagt ind sidste år med kvote 2 på CBS, hvor jeg fik en afvisning, og selvom jeg egentlig ikke følte, at jeg var NØDT til at starte det år, så slog det mig alligevel helt ud.


Det var pisse hårdt at få den afvisning, for jeg troede egentlig, at jeg ville komme ind. Jeg søgte kun Interkulturel Markedskommunikation på CBS (og kun den), da jeg ikke var sikker på, at jeg ville læse endnu. Mange havde sagt til mig, at jeg på ingen måder skulle stresse over uddannelse, og hellere tage et ekstra sabbatår, men eftersom nærmest alle mine veninder startede på studie, følte jeg også at jeg blev nødt til at prøve!


Jeg er nu igang med mit andet sabbatår, og det har været det bedste år - virkelig! Jeg er så glad for (nu) at jeg ikke kom ind sidste år. MEN nu kan jeg mærke, at der er ekstra meget pres på, da jeg ikke kan have et ekstra sabbatår. Jeg skal ind og læse i år, og det er helt sikkert. Så nu skal jeg til at skrive min kvote 2 ansøgning igen, og finde ud af, hvordan jeg gør den helt perfekt. I år søger jeg også ind på flere uddannelser, så jeg har en større chance for at komme ind.


Jeg ved at udlandsophold er noget af det vigtigste, at have med på sin kvote 2 ansøgning, hvis du søger på CBS, hvilket også er grunden til, at jeg tog til Frankrig her i januar-februar. Man skal være i det samme land i minimum en måned, før at det gælder - så det gør vi haha! Sidste år var jeg også på Cuba og i Puerto Rico i 6 uger, men jeg var ikke i det samme land i en måned - typisk..


Derudover har jeg været i praktik 2 gange - hos Impression PR og i Samsøe & Samsøe's PR afdeling, så det skal jo også klart med. Dog tæller det ikke for mere end hvis jeg arbejdede i Netto.. Og det synes jeg er så latterligt.


https://www.studentum.dk/studieguiden/artikler-og-tips/den-gode-kvote-2-ansoegning-9118

Denne hjemmeside har nogle virkelig gode tips til kvote 2!


Men ja... Kvote 2 er en killer, og jeg kan virkelig føle presset. Tror ikke jeg er den eneste med den tanke! Jeg er stadig ved at finde ud af, hvad jeg skal søge, men IMK er jeg i hvert fald sikker på, skal være min 1. prio!

Likes

Comments

​Jep. Og jeg tvang ham ikke engang.

I går var det bare sådan en dag, hvor man slet ikke burde bevæge sig udenfor. Der var overskyet og halvkoldt, så vi besluttede os for at gå i karbad ala Blair, med champagne og macarons. ELSKER macarons, og de har dem overalt her!  

Så endnu en perfekt dag her i det Sydfranske. 

Likes

Comments

I går var vejret så lækkert, så vi besluttede os for at tage en tur til Nice! Man kan tage en bus direkte fra Vence til Nice - super nemt og koster kun 1,5 € (ikke ligesom i DK, hvor al offentlig transport koster en formue).

Hver mandag er der et kæmpe antik marked omkring Cours Saleya, hvor de har alt fra vintage Chanel tasker til kæmpe sølvfade og alle slags små nips-ting! Man kan nærmest altid finde noget og hvis ikke, så er oplevelses fed i sig selv, da det altid er så hyggeligt at gå rundt imellem de små boder. Elias fandt et vintage lyserødt Louis Vuitton slips til kun 40€, som han måtte eje med det samme.

Da vi havde kigget alle boderne igennem, satte vi os på en restaurant kaldet Le Safari (én vi altid kommer på, hvor maden altid er god!). Her sad vi i solen, fik en af de bedste pizzaer, jeg nogensinde har smagt, og derefter tog vi hjem.

Vi havde vuffer med, så vi nåede ikke at storshoppe denne gang - men næste gang !!!

Nice er virkelig én af mine yndlingsbyer (har mange haha), men der er altid så romantisk og smukt ligegyldigt hvor du kigger hen!

Likes

Comments

I går tog E og jeg til Saint Paul, som er en hyggeligt by ca 5 km væk fra Vence, hvor vi bor. Vi valgte at gå derhen, og så lave en lille picnic på vejen! Jeg havde bare liiige glemt at turen er mere eller mindre ala at bestige et bjerg (har gået den tur nogle gange før nemlig), men vi overlevede alligevel - også selvom E var i suit haha.


Det er den hyggeligSTE by - små gader fyldt med gallerier, små butikker og den flotteste udsigt over bjergene lige meget hvor du går! Vi satte os og fik et glas rosé i solen, mens vi så alle pensionisterne spille petanque og derefter gik vi rundt i byen i de smukke gader.

Vi fandt en lille parfume-butik, som er på billedet, og hun hev os nærmest indenfor. Det var hendes familie, som siden 1721 havde produceret de parfumer, cognac og champagner - vi fik os et glas af deres ældste cognac og sprøjtet en helvedes masse parfume på. Selvom de ikke duftede super godt, var det alligevel det hele værd - deres ene parfume, var åbenbart også den, som Matisses muse altid gik med haha.


Dér skal vi klart hen igen!

Likes

Comments

I går var virkelig perfekt!

E og jeg havde booket bord på La Farigoule (røv lækker Michelin restaurant), som ikke lå langt fra os. Inden vi gik derhen, tog vi en drink på terrassen, mens solen gik ned (jep, så cheesy var det). Vi fik en tre-retters, og det var virkelig a piece of heaven, hvilket også resulterede i at Elias måtte tigge om opskriften på hans dessert - toast med karamel overload. De havde en helt fantastisk lille gårdhave, hvor vi gik ud og sad efter vi havde spist!

En rigtig fransk og perfekt aften.

Likes

Comments

ENDELIG! er vi landet her i Sydfrankrig med 14-15 grader og langt mere sol end i DK. Elias og jeg blev spurgt om vi ville passe min mormors venindes hund, da de skulle rejse i 2 uger. Vi tøvede på ingen måder og vi har endda valgt at blive her til omkring slut februar, da vi begge endelig har tid og alt passer perfekt. Derudover giver det også ekstra point på ens kvote 2, når man skal søge ind på studie, så det var klart et plus! Frankrig er mit y-land, stemningen, menneskerne og byerne er bare genialt.

Vi bor i en lille by, Vence, hvor min mormor har en lææækker lejlighed, som vi kunne bo i, mens hun er i Danmark. Byen er noget af det hyggeligste - med masser af butikker, madmarkeder og hyggelige restauranter - og så er der kun 30 minutter til både Cannes og Nice, som vi også skal til.

Meningen er egentlig bare at vi skal slappe helt af, spise på gode restauranter og hygge 😁 (og spise croissanter. Har allerede fået mindst 7 og vi har været her i 3 dage.)

Likes

Comments