Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg prøvet at blogge hverdag i hele oktober, og hvis der er nogle af jer som har fuldt med, så er det ikke gået helt som det skulle gå. Jeg klart mig fint, til d. 19 oktober, og så brændt jeg lidt sammen.

Jeg stod og mangle lidt inspiration til hvad jeg skulle skrive om, og jeg manglede lidt motivationen, og så var jeg lidt fanget i skal jeg blogge bare for at blogge disse 31 dage, eller skal jeg kun oploade de indlæg jeg virkelig elsker. Hvis man kender mig, så ved man at jeg hader at sætte indlæg op bare for at sætte noget op, det er bare ikke mig. Enten skal jeg elske hver et indlæg, eller skal jeg lad være. Oven i alt det, så stod jeg og mangle ideer til hvad jeg kunne skrive om, jeg følte at jeg kørte meget hårdt på i starten med flotte indlæg, og om tingen som interesseret mig, og en del af mig af mig selv, at jeg pludselig stod og ikke helt vidste hvad fuck jeg skulle gøre resten af tiden. Jeg fanget i mig selv i tænke “Mit liv er slet ikke så interessante, og der er alligevel ingen som læser det.”, og så glemte jeg lidt at jeg gjorde dette her for mig selv, og til mig selv. Så jeg tog en pause og lovet mig selv at jeg vil vende tilbage når jeg havde mere at give.

Det hele er meget rodet, fordi jeg har jo stadige depression, så jeg skal ikke stresse mig selv med ting som dette, og alligevel så er dette en af de få ting, som har hjulpet mig med at finde glæde igen og givet mig en følelse af mig selv igen. Så denne blog er en stor gråzone for mig. Der er masser af fantastisk gode grund til at forsætte, og alligevel, så er der næste lige så mange grunde til at falde fra igen.Så i denne omgang har jeg tænke mig at ændre reglerne for mig, og mit mål er stadige at blogge til d. 31, men alligevel så kommer mit helbred før, og min ro, og mindset, så må vi se om jeg stadige når mit mål, dog har jeg stadige tænkte mig at gøre mit bedste.

Jeg har været en dårligt sted i mit liv, og meget har ændret sig siden sidste, dette er hvor jeg er i mit liv p.t Jeg har altid lagt stort vægt på lykke, og på at være lykkeligt, jeg har altid tænkte, jeg bliver lykkeligt når jeg er færdig med denne uddannelse, eller hvis jeg bare færdiggøre denne planlægning, eller efter jeg har tabt mig, eller hvis jeg får så mange følger.

Jeg har det som om jeg hele tiden søger efter den, og jeg altid har håbet på at den kom med den ene uddannelse efter den anden uddannelse, og det er måske også derfor jeg sabotere mig selv med denne uddannelse, fordi en del af mig er bange for at hvis jeg bliver færdige med denne uddannelse, og skal søge et arbejde, og hvad gøre jeg så hvis det ikke er det som bringer mig lykke eller glæde. Jeg har det som om jeg hemmelig har gået og troede at uddannelse var nøglen til min lykke og nu hvor jeg er tæt på, så er jeg bange for at nøglen ikke vil passe til denne dør.

Hvis jeg skal være ærligt, så tror jeg at jeg har set helt forkert på dette, jeg har før i tiden forbundet lykke / glæde med EN ting, som om denne ene mål i mit liv, vil åben vejen for mig og jeg derefter vil finde lykke ved at færdiggøre den ene uddannelse, eller ved at tabe mig, eller ved andre mål. Ved at hele tiden lede efter lykke, så ender det galt, især hvis man gøre det på den måde jeg har gjordt det. Jeg har ledt efter det i forkerte steder, forkerte mål, forkerte livsstil.

"Hvad nu hvis man bruger alt den tid på at lede efter lykke, eller glæde og den så aldrig kommer. "

Jeg er nået til det sted i mit liv, hvor jeg ikke længere tror at man kan finde lykke i EN ting, i ET mål, i EN livsstil. Hvis du derude sidder og tænker "jeg kan godt", så godt for dig, men jeg kan IKKE. Jeg tror lykken og glæden over ens liv, kommer at lede efter det i en selv, og ja jeg ved det, det lyder virkelig clich-agtigt, “Du skal bare kigge indadvendte bla bla bla bla”, vi har alle sikkert hørt det før 1000 gang i disney film, men jeg er startet på et nyt projektet, og det er ikke at lede efter lykke i andre ting, steder eller mål, men at finde det i mig selv.

Jeg er startet med en lille liste, en lille liste som jeg tager frem, så hvergang jeg er glad eller griner, eller har en god følelse inden i, som jeg ønsker igen, hvergang jeg sidder tilbage med en behageligt og dejligt følelse, så skriver jeg det ned, så skriver jeg hvad det er som gøre mig lykkeligt i det øjeblik.

Hvis jeg skal være ærligt, så er det gået op for mig, at uddannelse IKKE kan være vejen til min lykke, det kan den ikke, det er for meget vægt at lægge på et valg, på et mål. Så listen tager jeg frem, og så skriver jeg ting på den, og i starten så synes jeg faktisk det var en latterligt ting jeg var startet på, men jeg tror mange vil blive overrasket hvor svært det kan være at tilføjede ting på den liste, fordi det skal være ting som giver dig lyst til at smile, eller grine, eller gøre dig glad når du skriver det i øjeblikket, og når du senere tager det op, skal du får den sammen følelse. Jeg startet faktisk meget enkelt ude, men at skrive ting som fx “At læse en bog” eller, “at danse til musik” “Snakke i telefon med venner”, "Messenge beskeder” osv, hvis i ønsker at vide mere om listen, så er i velkommen til at skrive, så kan det være jeg skriver et oplæg om den alene, men pointen med den var at finde ud af ting som gjorde mig glad, og lykkeligt, og jeg er langsom ved at finde ud af de ting, fordi i starten, så var det hårdt, og jeg var faktisk overrasket over hvor svært det var for mig at finde på noget som gjordt mig glad og lykkeligt, jeg havde svært ved at det i så langt tid.

Nu vil jeg være ekstra ærligt om et emne som jeg synes er svært at åbne op for, og det er at jeg har depression, og jeg har haft det i et par år, og jeg har altid tænkte, “Det går væk”, jeg har altid haft svært ved at acceptere den del af mig selv, fordi det er så svært at beskrive hvorfor jeg har det som jeg har det. Jeg synes også det er svært at snakke om fordi på papir, så synes jeg ærligt talte ikke at jeg har noget at være deprimeret over, jeg har fantastisk venner, og jeg havde en god uddannelse, og jeg har en støttende familie, mange aspekter i min liv, er bedre end nogle har det. Jeg har et godt netværk som jeg kan bruge hvis noget er galt, så hvor kom det fra? Jeg synes ærligt talt at det var uhøfligt at depression dukket op i mit liv, og var helt “DU ER IKKE LYKKELIGT”, fordi jeg synes ikke selv at jeg havde noget at klage over, og noget at være trist over, men jeg fandt ud af jeg tog fejl.

Jeg tror en af grunden til at jeg fik depression, var netop fordi jeg havde den holdning “Jeg har intet at klage over, alt er godt, min familie, venner og uddannelse, livet er skønt. bla bla bla” Jeg gav aldrig mig selv lov til at være trist, sur, vred eller være ked af i situationer hvor jeg havde rettigheder til at være trist, sur eller vred. Jeg prøvet hele tiden at være super positiv, og super stærkt, og lad som om livet var perfekt, med min lille “Nej nej, uddannelse er slet ikke SÅ hård”, og min “Jeg har det fint”, og lad os være ligt, der er INGEN som har det fint, når de siger "jeg har det fint”.. (Do not lie to me)..

Min depression tog over en del af mit liv, og ja det var der hvor jagten på lykke kom ind i mit liv, jeg havde en ide om at min depression vil forsvinde hvis jeg bare skyndte mig at færdiggøre denne uddannelse, eller bare fik den perfekte krop, eller hvis jeg bare færdiggjorde det nye mål, og dit og dat. Men det er ikke sådan livet fungere, og specielt ikke min depression, min depression, er fucking ligeglad med min mål, og perfekte krop, min depression er brutal ærligt, fordi den hjalp mig med at finde ud af, at jeg finder aldrig lykke ved at lede efter det i forskellige steder end mig selv. Det handler ikke om at finde ting og mål som kan gøre mig lykkelig, men det handler om se hvad jeg finder glæde i.

Så jeg er startet på et nyt projektet, og det hedder at finde lykke, eller “Jagten på lykken”, jeg ved ikke helt hvad jeg vil kalde det, sig til hvis i har nogle ideer, men jeg vil finde ud af hvad der gøre mig glad, og hvad jeg finder sjovt, og jeg vil langsom begyndte at finde på regler som hvis jeg har overvejet at gøre noget i lang tid som gøre mig glad, så skal jeg gøre det inden for 7 - 20 dage, fx hvis der er en koncert som jeg helt vild gerne vil ind og se men ikke har nogen at se den med, og jeg har tænkte på den i 7 - 20 dage, så skal jeg købe en billet og gå ind og se det.. Fordi før i tiden så er der mange ting jeg ikke har gjordt, fordi jeg aldrig har kunne finde folk der ønsker at gøre det, eller ønsker at gøre det men planlægning er virkelig dårligt så det ender med at det aldrig bliver til noget.

Resten af i år, og næste år, skal bestemte ikke være sådan, så jeg kommer helt sikkert til at overskride et par af mine grænser, fordi jeg har aldrig været til koncert alene, og det tror jeg faktisk jeg ender med på et tidspunkt, da mange af mine venner ikke har den sammen musik smag som mig, men jeg vil også prøve noget som fx at rejse alene til et land, og et weekend ophold i london fx, ting jeg har tænkte på i flere år, men bare aldrig har fået gjordt fordi jeg ikke turde eller havde noget at gøre det med. For nu af, så vil jeg gøre det som jeg ved vil gøre mig glad, og ting som jeg har drømt om i lang tid, og jeg vil langsom finde udad om oplevelserne var det værd, og jeg vil inkludere jer alle med på min lille rejse til at finde min lykke, fordi jeg tror bare at min lykke er forvirret og forsvundet, men med en smule hjælp, så tror jeg sagtens at jeg kan finde den igen, eller endnu bedre, jeg kan finde en bedre version af min lykke, en stærkere og mere udvilklet version af den.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle starte denne blog indlæg, eller om jeg overhoved turde at gøre den offenligt, og dele den med folk, men jeg var bare helt “Why not?” Jeg vil gerne være mere ærligt og prøve at dele flere ting på bloggen med folk.

Jeg har været meget aktiv på bloggen i denne uge, og jeg har faktisk ikke blogget i et år, på denne blog. Jeg har dog blogget lidt med min søster på vores fælles blog, men vi holder en pause med den og så tænkte jeg at jeg vil prøve at skrive herinde igen, fordi jeg faktisk savner det.

Jeg har så mange grunde til at jeg stoppet med at skrive herinde, men en af grunden til det var fordi jeg følte mig malplaceret, jeg har altid elsket at blogge og dele mit liv, men jeg var bare et dårligt sted i mit liv, og jeg vidste bare ikke helt hvordan eller hvor meget jeg ønsket at dele.

Problemet med det var også at jeg ønsket at dele alle aspekter at min liv, men der ligger også en frygt om nogle ting kan være for personligt, eller en frygt om folk muligvis ikke ønsker at læse tunge opslag og de heller vil læse noget let som fx om Make-up eller Fashion, jeg var også bange for at blive dømt for nogle at de ting som jeg ønsket at dele.

Jeg stoppet mig selv fordi jeg ikke vidste hvordan min stemme skulle være, eller hvilken stemme jeg ønsket at min blog skulle have. Jeg har nu bestemte mig for at min stemme behøver ikke at passe ind i en boks, det behøver ikke at være “Enten eller”, det kan være en blanding af det hele, fordi mit liv er en blanding at det hele.

Jeg har valgt at jeg vil være mere åbent om de ting jeg finder svært, og de ting jeg finder glæde i, og de ting jeg finder sjovt, og jeg behøver ikke kun at vælge en kategori, og en stil, fordi mit liv er ikke en stil, og det hører bestemte ikke kun til EN kategori. Jeg tror ærligt talte ikke at der er nogle derude som har kun en stil i sit liv, og det er helt i orden, det ville faktisk være lidt kedeligt hvis man kun kørte en stil resten af ens liv, synes jeg. Det at jeg ønsker en forandring betyder bare at jeg ønsker at udvikle mig, og det i sig selv er en god ting.

Mit mål er at gøre Oktober måned til min “Come Back” (My BITCH) måned, hvis der er nogle af jer som har følte mig blog, så ved i at jeg faktisk starte mit blog i oktober måned, og oktober er faktisk min favorite måned. Hvilket er lidt underligt fordi der sker bare normalt intet i den måned, men jeg har bare altid elsket den måned.

Så jeg kommer til at skrive en del i denne måned, og så må vi se hvordan fremtiden kommer til at se ud, men lige p.t, så er tror jeg faktisk at den ser fantastisk ud, jeg håber at i vil nyde denne rejse som jeg begiver mig ud på, men jeg langsom finder ud af hvad og hvordan jeg ønsker at denne blog skal være, og hvad jeg ønsker at dele.

Selvom jeg har blogget i mange år, så har det faktisk altid været anonymt, og på et andet plat form, så det med at alt er meget åbent, og folk ved hvem jeg er, synes jeg kan være meget skræmmende, ideen om at man kan sætte et ansigtet til mine ord, har gjordt mig lidt bange i fortiden, og det er ikke fordi jeg er skriver onde ting, men med anonymt så kommer der en slags beskyttelse over en, hvis folk er uenig, eller ikke kan lide hvad man skriver, så synes jeg at der er en form for sikkerhed i at man ikke har sit fulde navn, eller billedet til, fordi det betyder også at ens venner eller folk ikke kan finde ens blog, der fører en form for befrielse med det, da man kan skrive hvad som helst, uden at det nødvendigvis kommer tilbage til en.

Hvorfor har du så valgt at lave din profil offentligt hvis du føler det sådan? Jeg har blogget anonyme siden jeg var omkring 16 år, og jeg er nu 29 år, jeg synes at det var på tide at prøve det som gøre mig bare, og prøve noget nyt, og være helt ærligt.

Jeg savnet lidt udfordringer ved at skrive. Den hjemmeside jeg plejet at bruge blev lukket ned, og så vidste jeg at jeg skulle finde et nyt sted og så fald jeg over dette sted, og jeg tænke jeg ville prøve en ny form for blogging, en mere ærligt version af blogging fra min side, og jeg ville også se om jeg kunne være så fri hvis jeg havde mit eget billedet og navn til bloggen, om jeg turde og måske finde frem til hvorfor jeg var så bange for at være offentligt. Jeg synes at der kommer et tidspunkte hvor vi alle har brug for en udfordring, for at prøve noget nyt, for at overskride ens grænser, og for at ikke være så bange, og dette er mit tidspunkte og mit måde at prøve det på. Jeg glæder mig da jeg ikke ved hvad jeg skal se frem til, og hvordan dette ender, men den del gøre det også sjovt, og det ser jeg meget frem til. Jeg glæder mig til at prøve noget nyt. Jeg håber at nå mit mål, som er at blogge i hele Oktober måned, og det er lidt skræmmende da jeg ikke har blogget herinde i helt år, så at starte og starte ud med at blogge hverdag er endnu mere skræmmende, men indtil videre går det da meget fint, lad os bare håbe og sørger for at det forbliver sådan i resten af oktober måned.

Jeg vil starte en serie som hedder "My Naked Truth" og den serie indholder indlæg eller emner som jeg finder skræmmende at dele med jer, så gøre jer klart til det, det kommer til at være emner som jeg har haft svært ved at skrive og svært ved at dele med andre, og selvom det er sindsygt svært og gøre mig virkelig bange, så glæder jeg mig virkelig også meget til del, bliver en del af min blog.