Snow Weather
Mood Board











I being in a snow mood so, wanted to shared these picture. It hasn't snow this year, or last year, and I low-key miss the snow in the christmas. Snow in the winter always seems a bit more cozy.
Today's topic is about me learning to set boundaries. It not about your feelings it is about my safety. If you give me a drink at a party and...
Today is a short topic about days where you are just surviving. Mental illness is someday you are living other days you are surviving. The goal is to have...
Today's topic is about the difference between shaming a person and giving constructive criticism. Before going into this, I wanna give an example of what constructive criticism is and...
Today's topic is something I saw on Tik Tok and wanted to share. "The people in your age group who did not experience life-altering trauma absolutely had an advantage...
I being in a snow mood so, wanted to shared these picture. It hasn't snow this year, or last year, and I low-key miss the snow in the christmas. Snow in the winter always seems a bit more cozy.
I sometimes forget that I am unique.. and that it is a good thing that I am, who I am.
I have "brittle bone disease", it is also known as osteogenesis imperfect or “Oi” as I like to call it. If you don’t know what that is, it means that your bones break easily. I have broken my legs about 70 times before I was 18 years old, and I don’t even know how many operations I have had.
When I was a kid, all I wanted to be as normal. I wanted to be like everyone ells. I would lie in bed every night and just pray and say “If there is a god, please please make me normal. Make me like all the other kids, so I can play, so I can walk, so that I can run so that I do everything they do without breaking anything or hurting my body. I promise that I will be good, if you do this, I will do everything you wanted”.. Growing up with this, I thought my Oi as a punish, like a broken toy that no one would want. Cause every parent wants healthy kids right? and every kid wants to be healthy.. No one prays to get kids, that break their bones just by sleep on the wrong side of the bed, or that break their legs just by caring too much and going upstairs.. As a kid, you feel like a burden.. You can’t really play with anyone, cause you can easily break, and you end up being isolated in most cases, cause everything is kind of dangerous..
I used to hide all the things that made me unique because I wanted to be like everyone ells. I just wanted to fit in. I wanted to be accepted. I wanted to have friends. I wanted to not being bullied every day. I wanted to be normal, kiss a few guys, get invited to parties, go to a party and have a sleepover with girls or movie night.
//Danish.
Nogen gang så glemmer jeg at jeg er unik, og det er en god ting at jeg er hvem jeg er.
Jeg har knogleskørhed, det er også kendt som ostegenetisk impecrfictisk eller OI, som jeg også kalder det, hvis du ikke ved hvad det, så betyder det kort fortalte at dine knogler er skrøbeligt, og de brækkes let. Jeg har brækket mine knogler omkring 70 gang, før jeg var 18 år, og jeg ved ikke engang hvor mange operationer jeg har haft.
Det eneste som jeg ønsket mig som barn var at være normalt. Jeg ville være ligesom alle andre. Jeg ville ligge i min seng hver nat, og bare be og sige, “hvis der er en gud, pleas please, gøre mig normalt, gøre mig ligesom alle de andre børn, så jeg kan lege, så jeg kan gå, så jeg kan løbe, så jeg kan gøre alt hvad de gøre uden at brække noget som helst, og uden at ødelægge min krop. Jeg lover at jeg vil være god, hvis du gøre dette, så gøre jeg alt hvad du vil have mig til” Da jeg vokset op med min sygdomme, så troede jeg at min Oi, var en straf, jeg så mig selv som et ødelagt legetøj, som ingen ville have. Fordi alle forældre ønsker et rask barn ik? og alle børn ønsker at være rask. Ingen beder om et barn som brækker deres knogler når de sover på den forkert side af sengen, eller brækker deres ben ved at gå for meget. Som barn, så ender du med at føle dg som en byrde. Du kan ikke rigtig lege med nogle fordi du brækker dine knogler så let, så du ender med at blive isoleret i mange tilfælde, fordi alt er farligt.
Jeg plejet at gemme alle de ting ved mig som gjorde mig unike, fordi jeg ville bare være ligesom alle andre. Jeg ville bare passe in. Jeg ville være acceperet. Jeg ville gerne have venner og jeg ville have alt folk skulle stoppe med at mobbe mig hverdag. Jeg ville bare være normalt, kysse et par fyre, blive inviteret til en fest, gå til en fest, have en overnatning med nogle veninder eller en film aften.//
I got all those things that the little girl in me wanted, but I found out that people were drawn to me because I was special. I don’t know how or when, but along the process, I started liking myself, my body, and my confidence grow, I was more outspoken, more daring, and free. The more me I was, the easier it became to make new friends, and create memories, causes when you love yourself, and you started to treat yourself with love, you do the same with people around you, and you carry yourself differently, and attract a different kind of people.
I don’t know.. I guess this is a long version of “don’t stop dreaming”, cause as a kid, I wanted for little me to be happy, and I got it, but I forgot that I wanted it when I got it. I wasn’t as happy as I should have been when all the things started coming to my life, because I wanted more, and more and more.. until I realized that I was trying to delete myself, and not re-create myself, and that was the reason I wasn’t truly happy or grateful for the things that came into my life. I just want to remind people to remember their dreams, and to be grateful and happy when they reach their goals, special goals they never thought that they would reach, and to dream big, dream really big, cause I am starting to dream again, and this time I wanna dream bigger.
If you are still reading this.. Thank you.
//Danish
Jeg fik alle de ting som den lille pige i mig ønsket sig, jeg tiltræk folk fordi jeg var specielt. jeg ved ikke hvornår eller hvordan, men på et tidspunkt i processen, så startet jeg med at kunne mig selv, min krop, og min selvtillid begyndte at vokse, jeg blev mere udadgående, mere fri. Jo mere jeg var mig selv, jo lettere var det at få ny venskab, og skabe minder, fordi når du elsker dig selv, og når du starter med at behandle dig selv med kærlighed, så gøre du det sammen som folk omkring dig og du begynder at opfører dig på en anderledes, og du tiltrækker en anden slags mennesker.
Jeg ved det ikke rigtig, dette er vel en slags lang version af “ikke stop med at drømme” fordi som barn, så ville jeg bare have at lille mig skulle være lykkeligt, og jeg fik det, men jeg glemte det at det var hvad jeg havde drømte om da jeg fik det. Jeg var ikke så lykkeligt som jeg burde havde været da alle de ting kom ind i mit liv, fordi jeg ville have mere og mere og mere. indtil jeg opdaget at jeg prøvet at slette mig selv, og ikke skabe mig selv, og det var grunden til at jeg ikke var helt lykkeligt eller taknemligt, for de ting/mennesker der kom ind i mit liv. Jeg vil bare gerne minde folk om at huske deres drømme, og være taknemlig og lykkeligt når du når dine mål, specielt de mål som du aldrig troede at du ville når, og så vil jeg gerne have dig til at drøm stort, drøm meget stort. Jeg er begyndte at drømme igen, og denne gang vil jeg drømme stort.
Hvis du stadige læser dette.. Så tak. //
Thank you for reading this.
Last year I started on this "life journal", as I called it.. well actually I started to call it “journal to happiness", but I changed it. I was turning 30 this year, and I just was not happy about my life choices. And I was just tired, I was tired of always feeling like I was trying to do what everyone was doing, but I was just not happy, I had a lot of negative thought, and I didn’t really have a goal in life, I didn’t feel like I had a purposed in life like the people around me. I was tired of waking up every day, and hate waking up, and hating getting up from my bed, and hating going on with my life.
My body was filled with anxiety as soon it had anything to do with grades or university, I hate going to lecture. I just keep thinking I can’t keep doing this. I felt like I was drowning, and every day it just keeps getting worst and worst, and harder and harder to convince myself that I should even try. I just started to thinking, I can't keep doing this, I can’t keep waking up with all these negativity thought for the next 10 years, or 30, or 5 years.
So I made myself a promise, that if I was gonna live the rest of my life on this planet, I may as well try to make it the most of it. If I had 50 years back, or 60, or 10, or 30 or just 5 years. I want to wake up with a happy feeling. I want to be happy to get the opportunity to wake up. I wanna be happy when I wake up, I wanna love my body, I wanna love myself. I deserve to be happy, I deserve happiness in my life. I deserve to find a goal in my life, and I deserve more than I have been giving myself.
// Danish
Dette kommer til at blive en smule langt.
Sidste år så startet jeg på denne “liv rejse” som jeg kaldte det. Faktisk så startet jeg med at kalde den “rejsen til glæde”, men jeg ændret det. Jeg fyldte 30 det år, og var bare ikke lykkeligt med de valg jeg havde taget i livet. Jeg var træt, jeg var træt af føle at jeg altid gjorde som alle andre gjorde men jeg var bare ikke lykkeligt. Jeg havde en del negativ tanker, og jeg havde ikke rigtig et mål i livet, jeg følte ikke rigtig jeg havde nogle formål med mit liv, som andre folk omkring mig havde. Jeg var træt af vågne op hverdag og hade at vågne op, og hade at stå ud af sengen, og hade og gå videre med mit liv.
Min krop var fyldt med angst så snart det havde noget at gøre med karakter, eller universitet. Jeg hadet at gå til forlæsning. Jeg blev blev bare ved med at tænke, at jeg kan ikke forsætte med at gøre dette her. Jeg følte at jeg drukne og hverdag blev værre og værre og hårdere og hårdere at overbevise mig selv om at jeg overhoved skulle forsætte med forsøg. Jeg begyndte a tænke at jeg kan ikke kunne forsætte med dette her. Jeg kunne ikke forstille mig selv vågne op de næste 10, 30, eller 5 år, med alle de negativ tanker som jeg havde.
Så jeg lavet et løfte til mig selv om hvis jeg skulle resten af mit liv på denne planet, så ville prøve at få det meste ud af det. Hvis jeg havde 50 år tilbage, eller 60 eller 10 eller 30 eller bare 5, så ville jeg gøre alt for at vågne op med en lykkeligt følelse. Jeg vil gerne være glad for at have muligheden for at vågne op. Jeg vil gerne være lykkeligt når jeg vågner op. Jeg vil gerne elske min krop, jeg vil gerne elske mig selv. Jeg fortjener at være lykkeligt, jeg fortjener at være glad for mit liv. Jeg fortjener at finde ud af hvad formålet med mit liv er, at have nogle mål. Jeg fortjener mere end hvad jeg har givet mig selv. //
So I started on what I called “Happiness journal”, to find out how to be happy, to find out what I need in my life for me to be happy, to find out why I wasn’t happy, to find out how to stay happy. The first thing I learn about happiness, the thing that I have being doing, wrong, and why I keep feeling burn out, or with all those diagnose, was, that I combine my goals to happiness, but I never learn to love the journal on any of my goals. So what I was doing was fx I wanted a degreed, so I thought by getting a degreed I would be happy, but I hated everything about getting the degreed, so when I got the degreed, I was burn out, and tired, and disappoint, cause the degreed was supposed to make me happy, but because I hated every steps, I end up hating the resultat. I realized that I did this with everything in my life, all the degreed, or goals I put on. I hate the journal, but I expect the goals to make me happy, and got disappointed when that didn’t happen.
I learn fast that I need to learn to love the journal, it’s like when you are going to a friend, and travel, and you take the train or plane, if you love the journal, and you are happy, you are gonna get MORE happy when you reach your friend or your destination. But if you hate the journal, you are gonna be a bit angry and annoyed when you reach your destination or your friend. Imagine if that train ride or plane is 1 or 2 or 3 years long, and all the time you hate it, you hate waking up, you hate going to class, you hate the lecture, you hate doing the work, how are you gonna love the result, if you are burn out when you reach it?
Well, I just learn that goals isn’t to reach happiness, but it’s to find happiness in the journal, it’s to find happiness in the small thing. It’s to make happiness a part of your every day, and there for when the big things like getting the degreed, or apartment or getting into a relationship comes alone, you are just gonna be MORE happy, and enjoy those moment even MORE, cause they are just add more to your already beautiful life.
I’m still learning, and I’m still on the journal.. and I am more happy then I have being for the a long time, I think, more at peace, more calm, and more confident, and most of all more grateful and so much more.
// Danish
Så jeg started på hvad jeg vil kalde “Happiness Journal”, for at finde u d af hvordan man bliver lykkeligt. for at finde ud hvad jeg har brug for i mit liv for at være lykkeligt, for at finde ud af hvorfor jeg ikke var lykkeligt, for at finde ud hvordan jeg forbliver lykkeligt. Det første jeg lærte om lykke var, at det som jeg havde gjordt forkert, og hvorfor jeg bliver ved med at føle mig brændt ud, og med alle de diagnoser var, at jeg forbandt mine mål med lykke. Jeg har aldrig at nyde rejsen på nogle af mine mål. Så fx hvad jeg gjorde var jeg at jeg ville gerne have en uddannelse, so jeg tænkte at hvis jeg fik en uddannelse så ville jeg være lykkeligt, men jeg hadet alt ved at få en uddannelse, så da jeg fik færdiggjordt min uddannelse så var jeg brændt ud, og træt og skuffet, fordi det var jo mening at uddannelsen skulle gøre mig lykkeligt, men fordi jeg hadet alle trinene så endt jeg også med at hade resultatet. Jeg opdaget at jeg gjorde dette med alt i mit liv, alle de uddannelse jeg har fået, alle de mål som jeg sat mig. Jeg hadet rejsen til de forskellige mål, men forventet at målene skulle gøre mig lykkeligt, og blev skuffet hvergang det ikke skete.
Jeg lært hurtigt at jeg har brug for at lærer at nyde rejsen. Det er ligesom når du skal besøge en ven, eller rejse, og du tager toget, eller et flyv. Hvis du elsker turen derover til, og du nyder det, så er du mere glad når du når din ven eller din destination, men hvis du hader alt ved turen, så er du en smule træt, og irriteret når du når dit mål eller din ven. Forstille dig så at denne rejse i toget, eller med flyet varer 1 år, eller 2, eller 3 år, og i alt den tid så hader du det, du hader at vågne op, du hader at gå i til forlæsning, du hader at gøre arbejdet, så spørgelsmålet er hvordan kan du ende med at elske resultat, hvis du er brændt ud før du når det?.
Jeg har lært at når ens mål ikke er lige med at man bliver lykkeligt, men det at finde lykke i din rejse, det er at finde glæde i de små ting, det er at sørger for at have glæde som en del af din hverdag. Sådan så når store ting som at få en uddannelse, en lejlighed, komme i et forhold kommer i dit liv, så bliver du bare MERE glad/lykkeligt og ender med at nyde de øjeblik mere fordi de tilføjede bare mere til dit allerede smukke liv.
Jeg lærer stadige, og jeg er stadige på rejsen, og jeg er mere glad end jeg har været i et stykke tid, mere roligt, mere selvsikkert, og mest af alt, mere taknemligt.
//