Jeg sidder på en cafe mens jeg skriver dette, og igang med at læse op til en re-eksame som jeg har i løbet af denne uge. Normalt ville jeg ikke dele dette, da jeg ser det som en svaghed, fordi jeg hader at dele informationer om mine eksamener, resultater, eller karakter, jeg har altid hadet det.

Jeg føler tit at når ens studiekammerat, klassekammeret, eller andre har spurgt om ens karakter, så har det aldrig været fordi at de ønsker at vide hvordan det er gået, nej det er fordi de ønsker at sammenligne det med det resultat som de har fået, lidt for at bedømme om man har fået en bedre eller en værre karakter end dem.

Det er også derfor jeg hellere ikke har delt om mine tidligere eksame-resultat, eller skriver meget herinde i den periode, fordi at jeg synes det er en lidt personligt ting. Det handler jo alligevel om bare et tal, og det er bare et tal, intet andet, men det bliver gjordt til så meget mere end hvad det er.

Jeg er ordblind, så jeg har endnu en "svaghed", endnu en ting som kan trække ned på mine karakter, og endnu en god grund til at ikke vil råbe høj, når folk spørger.

MEN MEN MEN, nu er jeg endelig begyndte at få flotte karakter, og jeg har alligevel stadige den sammen holdning. (Finder det også lidt underligt at det er første er på universitet at jeg begynder at få så flotte karakter, klager dog ikke.) En del af mig er rigtig stolt, fordi at jeg endelig er god til noget, men den del af mig bliver også rigtig frustreret, og sur når jeg så dumper i et fag, og jeg skal op til re-eksamen. Jeg bliver ved med at tænke at jeg kan godt, hvorfor er det så jeg dumper? den ene tanke "Hvorfor dumper jeg?" Er med til at lad alt tvivle komme, den åbner døre til

• "Det er fordi de andre er klogere end dig!"
• "Hvem vil være i gruppe med dig, når de finder ud af hvor dum du er?"
• "Du kan jo hellere ikke stave det er sikkert derfor! "
• "Hvorfor er du overhoved på denne uddannelse? Du er jo ikke på niveau med alle andre, hvem prøver du at narre?"
• "Bare opgive, du har prøvet at overbevise alle at du høre til her, og det gøre du åbentbare ikke. "
• Denne re-eksame er mit sidste forsøg, og jeg er så træt af en denne eksame

Det er altid lettere at tvivle på mig selv end det er at tror på at jeg er god til noget. Jeg er heldigvis blevet bedre til at finde en vej ud, af min tvivle, og jeg er blevet meget bedre til at finde motivation frem igen, når jeg føler mig lost. Håber denne gang bliver bedre end før.

" “I dont think you have to change your life to be confidence, i think you have to be confidence to change your life.”"

Jeg har altid elsket at skrive, selvom jeg muligvis ikke har været så god til at stave. Det har dog aldrig stoppet mig, fordi lige så straks jeg begynder at skrive noget, så kommer resten naturligt, som om det er en naturligt delt af mig, som bare venter på at blive hørt.

Derfor jeg bestemte for at lave en blog, dette var ikke mit første valg, jeg har altid haft en blog, det har bare været annonymet, og det er altid lettere at sige sin meningen, når ingen ved hvem man er. Jeg tænkte at jeg ville starte på en frisk med denne blog.

Problemet med denne blog, har dog været, at jeg kan aldrig bestemme mig for hvor meget jeg skal dele ud. Hvor meget informationer er for meget at dele med fremmed? og hvor meget er ikke nok?

Hvordan kan man dele uden at man udstiller sig selv? Frygten har helt klar været det som har holdt mig tilbage.

• Frygten for at blive dømt.
• Frygten for ikke at blive til noget.
• Frygten for at dele for meget,.
• Frygten for ikke at dele nok.
• Frygten for være som alle andre blogger.
• Frygten for ikke at være som alle andre blogger.

Jeg har snart haft min blog i et år, og jeg mangler stadige at finde min stemme, men for at være ærligt, så har jeg hellere ikke prøvet, fordi min frygt har holdt mig tilbage. Jeg har skrevet blogindlæg, som jeg tror folk vil kunne lide at læse, og nogle af dem har jeg faktisk elsket, men de fleste har jeg lavet med et formål om hvad folk ønsker at høre, og ikke hvad jeg ønsker at fortælle.

Jeg har tænkte mig at ændre mig, jeg har tænkte mig at være mere ærligt, og prøve mig frem. Fordi det eneste man kan efter at have begår en fejl, er at lærer af den, og gøre det bedre.

Så jeg håber i vil kun lide at høre hvad jeg har at fortælle, og jeg håber at jeg vil være lidt mere modigt og dele det med jer.

"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it. The brave man is not he who does not feel afraid, but he who conquers that fear."

E-bay cover for Samsung s6 edge, de er alle under 50 kr. De er alle nogle cover som jeg har kigget på, jeg synes at cover kan gøre meget for ens mobil, og en lille ting som kan gøre ens lille hverdag, mindre kedeligt, og lidt mere fancy.

"Life isn't perfect but your outfit can be"