Vores spontane kaffedate og en eftermiddag fuld af kærlighed

1 år og 10 mÅNEDER

Det er så lang tid, at Kenneth og jeg har været kærester nu. Godt og vel.

Det har været en fantastisk tid med ham. Virkelig. Vi har det virkelig godt sammen og er gode til at gøre små ting for hinanden. Kærligheden blomstrer stadig - det føles vildere end nogen anden kærlighed, jeg har følt i mit liv. Det er en fantastisk følelse.

Uanset hvor godt man har det sammen, så kan det godt gå hen og blive en smule hverdags agtigt. Det er det også blevet hos os. Også selvom vi er vildt pjattede med hinanden.

Jeg har en absurd travl kalender, arbejde, frivillige aktiviteter, træning, familie, veninder og alt det dér imellem. Kenneth har også en del at se til med sit studie og sine kammerater. Nogle gange kan det derfor godt føles som om, at vi knap nok ser hinanden i løbet af ugen.

vores forhold flyder over med hjemmehygge

Vi er virkelig gode til at hygge os sammen.. Derhjemme.

Én gang i mellem tager vi ud at spise eller på café sammen, men det sker ikke hver måned. Hvis vi gør, så er det som regel også noget, vi beslutter os for sammen.. Derhjemme.. Hvis vi ikke liiige orker at lave mad den dag..

Hej flotte fyr, vil med mig på kaffedate?

Det gik pludselig op for mig, den ene dag på vej på arbejde, at det var længe siden, vi sådan rigtigt havde været på date sammen - så det skulle der da gøres noget ved!

Jeg skrev derfor og inviterede ham med på date. Jeg gik en time tidligere fra arbejde den dag og så mødtes vi inde i byen til en kop kaffe på Nelles. Det var så hyggeligt først at vente på hinanden derinde, finde et bord sammen og så bare sidde og snakke om alt og ingen ting. Normalt plejer vi jo at tage sammen afsted. Ikke at mødes inde i byen.

en romantisk gåtur til at afslutte daten på

Da vi havde drukket vores kaffe og det var tid til at gå videre, trak vi vores cykler hjemad, så snakken kunne fortsætte i et roligt og hyggeligt tempo.

Vejret var helt fænomenalt denne dag, så det var så dejligt at gå i hinandens selskab, chit chatte og bare nyde hinanden fuldt ud uden at skulle skynde os på nogen måde. <3

Det skal vi helt sikkert gøre noget oftere!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer