Vores besøg hos pyramiderne - Er de besværet værd?

De 3 pyramider

Du kender dem allerede; de famøse pyramider på Giza platouet i Cairo - Egyptens største vartegn og største turist attraktion.

Her er dog et par hurtige facts, du måske ikke vidste om pyramiderne:

  • Pyramiderne er over 4.000 år gamle.
  • Det er endnu et mysterie, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge dem.
  • Stenblokkene i pyramiderne vejer i gennemsnit 1,5 ton stykket.
  • De er egentligt konstrueret som gravkamre til de mægtige faraoer i Det Gamle Rige.
  • Keopspyramiden, også kendt som Den Store Pyramide, var den højeste menneskeskabte konstruktion i over 3.000 år.
  • Pyramiderne tilhørte faraoerne Kheops (bedstefar), Khefren (far/søn) og Menkaure (søn/barnebarn)

Et 4.000 år gammelt mysterie

Det er utroligt at forestille sig, at man for over 4.000 år siden kunne bygge noget så stort, som dette. Noget, der stadig giver eksperterne grå hår - for hvordan har de egentligt båret sig ad? Hvordan har de formået at placere de kæmpe stenblokke, med en gennemsnitsvægt på 1,5 ton stykket, oven på hinanden og så endda med sådan en akkuratesse?

Den Store Pyramide nåede en imponerende højde á 146 meter i sine storhedsdage, men tidens tand har gnavet 7-8 meter af og den måler i dag 138-139 meter. Stadigvæk imponerende!

I over 3.000 år var pyramiden den højeste menneskeskabte konstruktion i verdenen. Det er da vildt, hva?! Og så med deres forholdsvis primitive værktøjer! I'm mind blown.

Sfinksen - endnu ét af egyptens mysterier

Denne særlige og meget særprægede skulptur har virkelig fået konspirationsteorierne til at koge over!

Nogle mener hårdnakket, at det er aliens, der står bag den kæmpe skulptur, der måler 20 meter i højden og 73 meter i længden. Andre har i mange år ment, at den tilhørte faraoen Kefren, da det kunne ligne, at den førte op til hans pyramide.

Da vi var i Egypten hørte vi, at de seneste undersøgelser af sfinksen viser, at den er over 10.000 år gammel. Men hey.. Historien fra Oldtidens Egypten går da kun lidt over 5.000 år tilbage i tiden..?

Vil det så sige, at der er 5.000 års egyptisk historie, der mangler at blive kortlagt? Skal vi skrive verdens historien om? Hvordan kan det lade sig gøre?

Oldtidens egyptere bliver ved med at forbløffe mig!

Turen fra hurghada til cairo

Jeg måtte selvfølgelig bare tage et smut forbi pyramiderne, når nu vi alligevel var i Egypten. Selvom Egypten består primært af ørken (over 90%), så er det altså et kæmpe land og der er langt i mellem de større byer.

Køretid: 6-7 timer i bus

Pick up time: 02:00

Retur på hotel: 21:00 ish

Vi boede i Hurghada, som ligger 6-7 timers køretur fra hovedstaden, Cairo. Det er sgu en lang køretur! Specielt når man kører i bus og skal frem og tilbage samme dag.

Det bar udflugten selvfølgelig også stor præg af. Før vi besøgte pyramiderne, var vi også et smut på Nationalmuseet, hvilket var utrolig interessant og virkelig anbefalelsesværdigt! Jeg ville dog bare ønske, vi have haft nogle flere timer at give af. Det gik meget stærkt og var rimelig presset, både på museet og ved pyramiderne.

Selvom jeg kan ærgre mig over, at vi ikke havde mere tid og at det føltes en smule forhastet (husk at bære i mente, at jeg virkelig er historie interesseret og at det kan være, at de andre turister synes, at tiden var meget passende), så fortryder jeg virkelig ikke, at vi tog afsted!

Vi havde en god og virkelig spændende tur og jeg kan kun anbefale at tage et smut forbi Cairo, hvis I alligevel er i Egypten.

Hvor meget betyder det for dig, at se pyramiderne?

Når du skal bruge 12-14 timer på kørsel på en 18-19 timers udflugt, så skal lysten være stor. Du skal virkelig ville det.

Vi gjorde selvfølgelig nogle stop på køreturen, så vi kunne komme på toilettet, få strukket benene og få noget at spise - men det er altså stadigvæk en hård tur.

Gør derfor op med dig selv; hvor meget betyder det for dig at se pyramiderne in real life? Har du altid drømt om at lægge hånden på over 4.000 år gammel historie, som emmer af storhed og mystik?

Hvis ikke; så drop det. Køreturen er nemlig virkelig lang og hård og så er det måske federe for dig, bare at ligge ved poolen eller tage på snorkeltur eller noget andet fedt.

Er der alternativer?

Ja, det er der.

  • Man kan tage flyet og spare en del timer. Det er tog noget dyrere og mere CO2 belastende, så det skal man have i mente.
  • Eller du kan vælge at booke en overnatning i Cairo, så undgår du det store stress, samt at tage begge de lange køreturer på samme dag og du har oven i købet mere tid til at nyde seværdighederne.

Det egyptiske nationalmuseum i cairo

Som jeg lige hurtigt fik nævnt i ovenstående passage, så var vi selvfølgelig også et smut på Det Egyptiske Nationalmuseum i Cairo.

For mig var det virkelig også bare et must, så jeg var virkelig glad for, at det var en del af programmet. Herinde fik vi set nogle af de flotteste monumenter, de fascinerende fund fra Tutankhamuns grav og de royale mumier (som jeg havde glædet mig absolut mest til!).

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Flotte billeder 😍😍 og mega god inspiration!
nouw.com/rejseguideafguld
NikkiLund
NikkiLund,
Tusind tak <3
Kram,
nouw.com/nikkilund
celinenordal
celinenordal,
Det ser vildt nice ud! Håber det var en god tur <3
nouw.com/celinenordal
NikkiLund
NikkiLund,
Tak! Det var den bedste tur <3
nouw.com/nikkilund