Mit skønhedsfiks - nye bryn og vipper! + Før/efter billeder

Reklame for Vero Brow Sugar

Bryn, der passer til netop dit ansigt

Jeg var den anden dag et smut forbi Vero Brow Sugar i Odense for at få ordnet bryn og vipper.

Jeg har fået permanent vippebuk før, men normalt ordner jeg udelukkende mine bryn selv, da jeg har haft nogle virkelig dårlige oplevelser ved nogle frisørsaloner, der ordnede mine bryn.

Derfor var jeg også meget skeptisk, da jeg skulle have brynene ordnet hos søde Veronika. Hun var dog super sød, imødekommende og virkelig professionel og lyttede til mine ønsker og kom med sine anbefalinger.

Hun benytter sig af en speciel “architecture tecnique”, vil jeg kalde det. Hvor hun tager udgangspunkt i éns ansigtsform, så man får et par flotte bryn, som passer helt perfekt til lige præcis éns ansigt.

Jeg var vældig spændt på resultatet - fordi jeg jo normalt altid gør det selv og sætter en stor dyd i det - men wow! Jeg blev virkelig positivt overrasket og kunne næsten ikke få armene ned af bare begejstring over det gode resultat!

Mine bryn er blevet rettet, farvet og de lyse hår omkring blev taget med en omgang voks.

Mine vipper før og efter behandlingen hos Vero Brow Sugar

Lash lift aka permanent vippebuk

Hvad er lash lift?

- Lash lift er et permanent vippebuk. Éns vipper får en behandling, så de bukker smukt og syner af mere.

Smukke øjenVipper

Jeg har lange øjenvipper fra naturens side - for mit vedkommende fulgte bukket desværre ikke med i pakken.

Derfor nyder jeg virkelig at få ordnet vipperne. Veronika fra Vero Brow Sugar tog sig godt af mine vipper og gav dem en botox behandling, så bukket holder bedre, længere og styrker vipperne.

Jeg har fået behandlingen før et andet sted i byen, men jeg kan uden tvivl sige, at dette er det bedste resultat, jeg har fået! De er blevet så fine og jeg var så begejstret, da jeg så dem efterfølgende. Jeg kunne slet ikke holde op med at kigge på dem <3

Jeg fik et lash lift / permanent vippebuk og fik farvet vipperne i samme omgang.

Billedet er taget lige efter behandlingen og jeg har INTET make up på. <3

Min overordnede oplevelse

Jeg er så glad for resultatet - det kan virkelig ikke understreges nok!

Specielt brynene er jeg helt vilde med! De er blevet så flotte og har virkelig givet mig modet til at få ordnet bryn ude igen - hos Veronika altså, for hold da op, hvor kan hun trylle. Selvom indlægget er et samarbejde med hende, så vil jeg gerne understrege, at det er min helt oprigtige og ærlige mening det her.

Hun var så sød og behagelig og jeg følte mig virkelig godt tilpas i hendes hænder. Hun fortalte løbende om processerne i behandlingen og vi fik small talket om alverdens andre emner.

En virkelig anbefalelsesværdig oplevelse!

Ps. Foruden bryn og vippe behandlinger tilbyder hun også sugar waxing - som hun skulle være rigtig dygtig til også!

Beauty fix - go eller no go?

Lad os lige tage en snak om skønhedsbehandlinger generelt.

Hvorfor gøre det?

For mig er det selvfølgelig op til den enkelte, hvad de føler, de vil og skal have ordnet. Personligt synes jeg, at det giver luft i hverdagen og jeg føler mig bedre tilpas i mig selv med et par lækre bryn og vipper, som er ready to go.

Det sparer mig for tid om morgenen (og jeg er virkelig ikke morgen menneske) og så synes jeg egentligt bare, at det er virkelig dejligt at gøre noget godt for mig selv.

Får du nogle skønhedsbehandlinger, i så fald hvilke? <3

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer