Mine planer for september

August har været en fantastisk måned - hvis jeg selv skal sige det altså!

Den har været fuld af sommerlige øjeblikke, lattermilde stunder og en fantastisk ferie sydpå. Jeg har haft en del at se til, men det har været en skøn omgang alt andet lige. Træningen har også fået en ordentlig én over nakken og nåede sit højdepunkt, da jeg deltog i DHL med mit arbejde. Her ramte jeg en personlig rekordtid på 26:55 og har været ovenud lykkelig og utrolig stolt over min tid lige siden!

Oven på en dejlig måned er jeg nu klar til at gå en dejlig september måned i møde.

Mine planer for september er at..

  • Nyde den sidste smule sommervejr, der kunne komme vejen forbi
  • Deltage i et par hyggelige meet ups med Fynske Influencers
  • Mødes med mine søde Tietgen damer <3
  • Give den max gas med træningen
  • Fejre en masse skønne menneskers fødselsdage
  • Besøge Ærø for første gang
  • Planlægge vores næste rejse!
  • Deltage i Mud Race med en sød kollega, som har meldt sig på, så jeg ikke skulle løbe selv
  • Møde en gammel kammerat fra efterskolen
  • Deltage i et par virkelig spændende konferencer igennem mit arbejde


Det bliver uden tvivl en travl måned, hvor jeg får en hel masse at se til, men måneden byder virkelig også på så mange hyggelige, dejlige arrangementer, som jeg glæder mig helt vild til!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer