Min smukke lilla evighedsbuket

Jeg har endelig fået anskaffet mig en evighedsbuket - og så endda den fineste af slagsen!

I forrige weekend var jeg et smut forbi genåbningen af Fabrek på Overgade her i Odense. Nu skulle jeg lige tjekke den butik ud, som man hører så meget om i byen.

Butikken var fabelagtigt og der var virkelig kræset for detaljerne. I blomster "værkstedet" var der desuden et smukt udvalg af særprægede og farverige blomster.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg skulle have en evighedsbuket med hjem - nu skulle det være!

smuk costummade evighedsbuket

Jeg stillede mig i kø og da det blev min tur, havde jeg en hurtig snak med indehaveren omkring ønsker til min buket. Lilla tema, fyldig buket, gerne med lidt gult og så måtte der gerne ske lidt.

Hun var super god til at lytte og spurgte løbende ind til mine ønsker og hvad jeg synes.

Evighedsbuketten har helt seriøst overgået mine forventninger.

Grunden til, at jeg har udskudt det i så længe, har nok mest af alt været fordi, jeg var bange for, at det blevet noget fjollet noget, som jeg fik med mig hjem. De er jo ikke ligefrem billige.

Men den blev så smuk og jeg er en meget tilfreds kunde. <3

Er I hoppet med på trenden eller synes I, at det er lidt fjollet med de tørrede blomster?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Personlig billedvæg med kant

Indlægget er sponsoreret og udarbejdet i samarbejde med Simple Living

Ramme i eg fra Moebe, fås her

Jeg har altid været stor fan af personlige billedvægge, men det var ikke før i sommers, at jeg selv virkelig gav mig i kast med det personlige touch. Indtil da havde jeg kørt med én til to farver i hjemmet og ganske få fotografiske illustrationer på væggene. Problemet med det stilrene og minimalistiske var blot, at det ikke passede til min personlighed og min voksende kærlighed for farver og skæve ting. I sommers tog jeg derfor en ret spontan beslutning om at skifte min billedvæg helt ud. Jeg har valgt at køre det lidt mere kunstneriske og farverige look, hvor fotografiske print er bandlyste. Skitser, malerier, tegninger mv., er derimod i fokus og det giver et virkelig sjovt og playfull udtryk. Der er ligesom igen regler længere. Forelsker jeg mig i et skilt fra Amsterdam, så skal det op! Finder jeg en finurlig dækkeserviet i Ikea eller en korktavle i Søstrene Grene, så skal det op! Forelsker jeg mig i sommerens smukke markblomster, så skal de da op! Her kommer Moebes fine, elegante rammer i spil. På billedvæggen hænger der to af de fine rammer i eg i forskellige størrelser. Her har jeg samlet og presset nogle af de fine blomster, jeg fandt i vejkantene i sommers. Det er en utrolig hyggelig måde at tilføje noget personlighed, liv og sjæl til ens billedvæg og ikke mindst nogle gode minder. <3

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

5 ting, der har gjort mig rigtig glad på det seneste

1. Jeg har haft de seriøst bedste zumba timer de sidste par uger. Specielt tirsdagen er en dag i ugen, jeg ser meget frem til - uge efter uge. Det gør mig glad i låget.

2. Min lillesøster er gravid! Jeg skal være moster til en sød lille trold til januar. En kommende niece, som jeg glæder mig til møde og overøse med kærlighed <3

3. Hvis I følger mig på instagram (nikkilunds), har I måske bemærket, at jeg har vovet mig ud i at lave talkstories. Det er vildt grænseoverskridende - jeg føler mig blottet og også en smule sårbar, helt uredigeret og uden filtre. Men jeg er så glad for, at jeg har gjort det. Responsen har været overvældende og jeg har fået så mange søde beskeder og dejlig feedback. Tak!

4. Kenneth og jeg har det seriøst godt i vores forhold lige nu. Det har været en glædesstigning uden lige og jeg føler mig stadig mere og mere forelsket i ham. Han gør mig så glad. <3

5. Jeg har de dejligste venner omkring mig og jeg føler mig meget priviligeret over, at bruge så meget tid med dem, som jeg gør. Vi er gode til at prioritere hinanden og gode til at ses helt spontant og over blot en kaffe, fx. Det er de små øjeblikke, der gør venskaberne virkelig specielt, og dem har jeg været så heldig, at have en del af dette år.

Er der noget, du er blevet specielt glad over på det seneste?

Like what you see? Remember to follow on bloglovin' <3

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer