Dublin mad guide - byens bedste morgenmadssteder + priser

Det er næsten én uge siden, at vi kom hjem fra vores tur til Dublin og jeg er netop blevet klar med min første rejseguide til den fantastiske, irske by. Nemlig en fuldendt morgenmadsguide med nogle af de bedste steder, som jeg selv fandt frem til, inden vi tog herned.

Inden vi selv rejste, synes jeg, det var enormt svært at finde nogle gode og beskrivende mad guides til Dublin, så der ligger meget arbejde bag denne guide, specielt mht. research, men maden viste sig at gøre det hele worth the while!

Og her er så mine bedste anbefalinger til Dublin, velbekomme!

Meet Me In The Morning

Dette var vores aller første måltid i Dublin og sikke en god start! Jeg bestilte en cappuchino og en omgang havregrød og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det er én af de bedste kopper kaffe, jeg har fået i meget længe! Hold op, hvor var den lækker - og det samme gælder havregrøden, som var toppet med nødder, rosiner, peanutbutter og æble.

Caféen emmer er hygge og har den fedeste vintage/genbrugs stil med de fineste borde, spejle og grønne planter i massevis. Personalet er desuden noget af det absolut sødeste. Min eneste fortrydelse er, at vi ikke nåede forbi én gang mere. <3

Vi bestilte: To kopper cappuchino, en havregrød og 2 peanutbutter madder.

Pris i alt: 142kr


Find den her:

Meet Me In The Morning

50 Pleasants Street

Network

Den her café fandt jeg ved et absolut tilfælde. Den stod nemlig ikke på én eneste guide til Dublin. Jeg fandt den derfor, da jeg sad og kiggede gps'en igennem i vores nærområde og så, at den havde fået gode anmeldelser og havde et lækkert udvalg i forhold til vores smag.

Denne havregrød var ikke i niveau med den forrige. Den var ok, men manglede lidt smag i forhold til mine præferencer. Kaffen var derimod endnu engang i top klasse og Kenneth var også meget glad for hans omgang.

Det er en lille café, så kom i god tid, hvis du vil have en siddeplads.

Vi bestilte: 2 kopper cappuchino, en havregrød og to halve boller m. æg, bacon og avocado.

Pris i alt: 180kr


Find den her:

Network

39 Aungier Street

Press Café

Da vi sad i flyet på turen hjem, spurgte jeg Kenneth, hvilket måltid på hele turen, der havde været hans favorit. Dette var svaret. Helt uden tvivl, svarede han. Det er ikke min 1'er for turen, men 2'eren, så dette måltid må siges at have ramt et rigtig god sted!

Vi fik de lækreste belgiske vafler med pocherede æg, avocado, bacon og en god omgang sirup på toppen. Inden at have smagt på det, var jeg meget skeptisk over komboen, men det skulle jo prøves! OG HOLD NU OP, hvor var det lækkert.

Denne café ligger i den modsatte retning af centrum, men det er helt sikkert gåturen værd! Den har vores varmeste anbefalinger. <3

Vi bestilte: 2 kopper cappuchino og 2 belgiske vafler m. topping.

Pris i alt: 216kr


Find den her:

PRESS Café

Haddington Road

Póg

Det måske nok mest hypede sted i Dublin. Jeg læste ikke én eneste mad guide, hvor Póg ikke stod på. Mine forventninger var derfor høje. Specielt deres protein pandekager, bliver der gjort et stort nummer ud af og som den pancake lover, jeg er, så skulle jeg selvfølgelig have en omgang.

Desværre var det en lidt drøj oplevelse. Mine pandekager var vildt tykke og mandelsmøren var næsten lige så drøj at tygge sig igennem. Jeg kunne kun få halvdelen ned. Det samme gjaldt for Kenneth og hvad der virkede som resten af cafégæsterne, for der var mange rester, der blev båret ud.

Jeg så dog rigtig mange andre lækre retter fra deres menukort, som jeg gerne ville have sat tænderne i og derfor kommer den alligevel med på listen! Hvis jeg kunne gå tilbage, skulle jeg helt sikkert have en omgang af deres avocadomadder - det så vanvittigt godt ud!

Vi bestilte: 2 kopper cappuchino og 2 omgange protein pandekager m. topping

Pris i alt: 221kr


Find den her:

Póg

32 Bachelors Walk el.

32 Tara Street

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Mine 4 Dublin looks

Vi har netop været på en forlænget weekend tur til Dublin, Irland. En tur, som jeg virkelig havde set meget frem til! Af flere årsager.

  1. Det var en “surprise” fødselsdagsgave til Kenneth (jeg var nødt til at “komme clean” to ugers tid før, så det var vel en semi-overraskelse), hvor vi skulle fejre ham.
  2. Jeg havde kun haft én uges sommerferie, så det var virkelig tiltrængt.
  3. Dublin har altid stået på min bucketliste!

Da vi skulle rejse, glædede jeg mig endvidere til at kunne give den gas med lækre efterårs outfits. Vi boede i byen i fire dage, så det blev til 4 Dublin Looks.

DUBLIN LOOK 1

Strik, Vero Moda // Læder nederdel, Only // Skuldertaske, VRS // Støvler, Bianco // Scrungie, Matas // Ring, Pernille Corydon // Øreringe købt på loppemarked

DUBLIN LOOK 2

Strik, H&M // Jeans, H&M // Skuldertaske, VRS // Støvler, Bianco // Smykker, Pernille Corydon

DUBLIN LOOK 3

Strik kjole, Primark // Hat, Primark // Frakke, VRS // Taske, VRS // Handsker, Primark // Støvler, Bianco

DUBLIN LOOK 4

Hoodie, Carrolls Irish Gifts // Jeans, VRS // Støvler, Bianco // Øreringe, Zara // Scrungie, Matas // Ring, Pernille Corydon

Hvilket look er din favorit? <3

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Hvad november har i vente til mig

Jeg skal da lige love for, at efteråret for alvor har gjort sit indtog, siden jeg sidst tjekkede ind her på bloggen.

Hvor oktober ellers sluttede af på bedste vis med solskin og glade dage, tog november over med regn i lange baner.

Dem, der kender mig, ved, at jeg tjekker vejrudsigten konstant. Som en cyklist, der både hader at cykle i regntøj og i regnvejr, så er man jo nødt til det. Det kunne jo være, jeg kunne hoppe regntøjet over - for det er dæleme ikke fedt at cykle i regntøj. Det føles som en sauna ganske hurtigt og når jeg har 12km til arbejdet... Såååå kan det godt blive lidt hedt!

Selvom måneden er startet rimelig vådt ud, så er jeg sikker på, at november bliver helt fantastisk, anyhow!

Lidt solskinsvejr kunne dog ikke skade, hvis jeg nu selv skal sige det. :-)

Mine planer for november

  • Afholde lidt efterårsferie.
  • Fejre at Kenneth bliver 27 <3
  • Gå i gang med juleforberedelserne - der står bl.a. fordej til honninghjerter på TO DO listen!
  • Få ordentligt gang i løbetræningen igen.
  • Kærestetur til Dublin, Irland. <3
  • Hele 3 gensynsaftaler med søde og savnede veninder.
  • Det fedeste julearrangement i Fynske Influencers!
  • Besøge Egeskov Julemarked.
  • Se juletræet blive tændt på Flakhaven.
  • Zumba event med mine zumba damer.
  • Og vigtigst af alt: huske at slappe af og tage tid til mig selv. <3

Hvilke planer har I for måneden?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer