Min flotte ternede frakke

Frakke, Vero Moda // Gul strik, H&M // Nederdel, H&M // Støvler, Bianco

Tern er Efterårets hotteste trend

Der er vel næppe nogen, der kan sige mig imod på dette punkt. Tern er alle vegne lige for tiden og i særdeleshed på frakker, skjorter og bukser.

Jeg skal da også være den første til at indrømme, at min fine nye frakke ikke er den eneste ternede påklædning i mit klædeskab. Det har været helt umuligt for mig at holde mig tilbage fra alle de fine pieces, der er i butikkerne lige for tiden.

Er jeg den eneste, der er faldet pladask for den ternede trend?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Budapest rejseguide: En samling på mine Budapest guides

Overvejer du et lille weekend getaway inden for den nærmeste fremtid?

Så synes jeg helt sikkert, du skal tage Budapest med i overvejelserne! Personligt er dette én af mine yndlings destinationer, jeg nogensinde har besøgt.

Budapest har så meget at byde på! Byen har et overflåd af historie, kulinariske oplevelser, spaoplevelser og mange andre fine oplevelser - oooog så rækker pengene enormt langt her! Selvom jeg kun var butikselev, da min veninde og jeg tog turen, så følte jeg mig alligevel som konge af byen.

de bedste oplevelser i budapest

I dette indlæg har jeg samlet mine absolut højdepunkter, som jeg håber, kan vække noget inspiration hos jer.

Jeg linker desuden til mine Budapest guides, så I kan få dybere indsigt i byens fantastiske udbud. <3

Mazel tov

Nok den smukkeste restaurant i verdenen, hvis I spørger mig. Det var en helt vild oplevelse at spise herinde. Prisniveauet var godt nok i den høje ende, men lad jer endelig ikke snyde for denne oplevelse.

Få et hurtigt overblik over de bedste oplevelser i Budapest i min mini rejseguide, som du finder lige her.

En historiefyldt storby

Budapest rummer så meget historie, at det muligvis vil komme bag på dig.

Der er oplevelser for enhver smag. Om du vil på museum og få et indblik i den gruopvækkende politiske historie, eller du vil tage en guidet bustur eller sejltur eller måske opleve historien på en helt anden måde i én af deres populære og verdenskendte spabade? Der er mange måder at opleve historien på i Budapest.

Fantastisk café miljø

Lad os bare sige, at vi nød godt af Budapest's store udvalg af lækre caféer!

Er du på udkig efter lækre morgenmadssteder?Så har jeg samlet et godt udbud her - med priser!

Michelinmad til favorable priser

Det her.. Det var helt sikkert højdepunktet på vores tur! Oh my god.

Vi gik all in og bestilte den helt store omgang - champagne, 6 retters menu med tilhørende vin menu. Vi led bestemt ikke nogen nød og det var alle penge værd.

Jeg drømmer ofte om at tage tilbage til Budapest.. Blot for at tage et smut forbi Costes Downtown igen, hæhæ.

Nysgerrig? Læs mere om vores michelin oplevelse, priser og find flere billeder her .

Let's go to budapest

Har du lige så meget lyst til at tage til Budapest nu, som jeg har? Eeey, hvor vil jeg gerne tilbage!

Hvis du er blevet lidt mere hook på Budapest, så har jeg en sidste guide til dig, som du også lige bør læse inden afrejse:

6 ting du bør vide, inden du tager til Budapest

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Magiske Dage Festival i Odense

Efterårsferien er nu officielt ovre! Har I haft en god én af slagsen?

Som I kunne læse i dette indlæg, har jeg ikke selv holdt efterårsferie. Jeg blev dog ramt at sygdom et par dage og var sengeliggende. Foruden sygdom gjorde jeg dog mit bedste, for at skabe efterårshygge i stor stil herhjemme.

Vi fik skåret græskar, hygget med stearinlys, lavet lækker simremad, gået ture og som prikken over i'et på en skøn efterårsferie, havde vi søde Alma overnattende - én af mine rigtig gode veninders datter.

En eventyrlig festival i børnehøjde

Kender I til Magiske Dage Odense? Eller "Harry Potter Festival", som arrangementet gik under tidligere?

Det startede ud med rendyrket Harry Potter tema, men da festivallen nåede en hvis størrelse, var de nødt til at ændre navn. Det skyldtes vidst nok noget med nogle regler i forbindelse copyright.

ANYHOW! Så fortsatte den fantastiske, eventyrlige festivallen og strækker sig årligt fra torsdag til lørdag i efterårsferien. Jeg har selv været med en del gange før - mest som tilskuer, der er draget af det fantastisk eventyrlige univers.

Men I år var jeg så heldig at få lov til at dele oplevelsen med søde Alma!

.. Og det var seriøst den hyggeligste dag, jeg har haft i længe! Hold nu op, hvor er det livsbekræftende at være sammen med sådan nogle små størrelser og prøve at se verdenen igennem deres øjne.

Da vi skulle hjemad, spurgte jeg Alma, hvad hun synes, der havde været det sjoveste i løbet af dagen. Her svarede hun:

"Hmmm. Det ved jeg ikke. Det har alt sammen været sjovt!"

Aaaw. Dér smeltede jeg lidt. Jeg blev helt rørt og det var dejligt at få det bekræftet, at hun havde haft en god dag. Også selvom jeg slet ikke var i tvivl på forhånd. Øjnene lyste nemlig på hende af glæde det meste af dagen. <3

Har I prøvet at være afsted til Magiske Dage Odense og hvad var din oplevelse?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer