Hey, hvordan går det lige med kæresteriet? Vi er flyttet sammen!

Shit, hvor har jeg haft travlt de sidste par uger. Det har også været tydeligt her på bloggen. Der har hele tiden været noget. Det, der primært har taget tiden, har været det faktum, at Kenneth og jeg er flyttet sammen.

Vi har faktisk boet mere eller mindre sammen de sidste par måneder, men i sidste uge blevet det helt officielt, da Kenneth afleverede nøglerne til hans lejlighed og flyttede ind hos mig.

Deeeeeet har så også taget ALT vores tid de sidste par uger op til. Vi kom lidt sent i gang. Han havde en ret stor lejlighed og sindssygt mange ting, som han havde overtaget fra hans mor, da hun flyttede til Norge for en del år siden. Og så har han jo været hos mig det meste af tiden siden december, hvor hans knapt så hygiejnske roomie har haft lejligheden for sig selv, så den så virkelig også bare ad helvedes ud. Så hver evig eneste dag i de sidste par uger op til, var vi et smut oppe i hans lejlighed for at sortere, rydde op, smide ud og flytte hans ting, samt gøre rent. Det har været noget af en omgang, kan jeg godt fortælle jer! Jeg er så lettet over, at det er overstået. Derudover har jeg jo været til jobsamtale, fået jobbet, haft både elektriker og tømrer rendende hjemme i vores lejlighed, prøvet at få trænet så meget, som muligt, samt været til fødselsdage og været en del sammen med vores venner.

Den eneste dag de sidste 3 uger, hvor vi ikke har skulle en hel masse, var i lørdags. Åh, det var dejligt at lave ingenting!

Nu er vi så færdige med lejligheden og det har været så skønt at flytte helt sammen. Det er så dejligt at gå i seng sammen, hver eneste aften, og stå op sammen, hver eneste morgen. At se hinanden om eftermiddagen efter skole og arbejde og inden træning og så stå og lave aftensmad sammen bagefter og slutte dagen af med at ligge og putte på sofaen. Dét er altså livet. :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Lækker, frisk OG NEM sommerdrink: Moscow Mule

Det skønne sommerlige vejr er for alvor over os lige i øjeblikket! Weekenden igennem har solen stået højt på himlen og jeg har rendt rundt i bare ben og kjoler. Prognoserne lover lækkert sommervejr de næste par dage her, hvorefter temperaturen skulle dale en smule og skyerne tage til. Graderne er dog stadigvæk oppe ad i den varme ende sammenlignet med april vejret, så man kan vel sige, at vi er kommet ind i en mere stabil periode. Jeg krydser fingrene!

På det seneste har jeg kastet min kærlighed over denne lækre og ikke mindst SUPER nemme drink, Moscow Mule. Med dens friskhed egner den sig perfekt til de varme eftermiddage og lune aftener i øjeblikket.

Hvis du trænger til lidt selvforkælelse, en lækker velkomstdrink eller bare lidt hygge med kæresten, så læs med!
Drinken er som sagt super nem og det meste er indholdet er noget, jeg nærmest vil påstå, de fleste har hjemme i køleskabet. Det skal du bruge til 2 glas: Isterninger 1/2 dl vodka 2 dl gingerbeer Saften fra en lime Limebåde Jeg plejer at blande vodka, gingerbeer og saften sammen i en lille kande, så man er sikker på, at smagen bliver ensartet. Ved siden af har jeg fundet drinksglassene frem, som jeg har fyldt med isterninger og limebåde. Herefter skal drinken blot hældes over isterningerne og limebådene og voila, her har du din lækre, friske og lidt syrlige sommerdrink. Det bliver da ikke nemmere, hva? :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

PINK BIRTHDAY - Fødselsdag med stil!

Denne her fødselsdagsfest havde jeg i dén grad set frem til! Min søde veninde, Mia, fyldte i sidste uge 24 år og det skulle jo selvfølgelig fejres! Hun inviterede derfor til PINK BIRTHDAY (gæt et tema) - kun for piger, kunne man næsten sige sig selv. Vi blev otte piger alt i alt, hvoraf jeg kendte fødselaren (det siger vidst lidt sig selv) og én af mine absolut bedste veninder, Lotte. Som gæster til denne lyserøde fødselsdag, skulle vi alle sammen have minimum 1 stykke lyserødt tøj på. (Jeg havde en nude / douche lyserød blazer på, men har den ikke på på billederne, da jeg fik det varmt).
Jeg vidste, det ville blive en fest uden lige. Sådan er Mia, hun går all in, hvilket er super fedt! Hun havde fyldt stuen med lyserøde balloner, som var fyldt med helium. Det så vildt fedt ud og man blev en smule overvældet, da man første gang trådte ind i stuen. Bordet var dækket lyserødt i lyserødt og hun havde hentet lyserøde blomsterdekorationer ved den lokale blomsterhandler.

Vi fik rosévin. Hvidvin. Lyserøde mokaï. Lyserød verdi. Lyserøde shots. Den skønneste tapas til hovedret. Jordbær og jordbæris til dessert. Lyserød bland selv slik og lyserøde kyskager.

Hvis man er i tvivl om temaet, så vil jeg bede jer læse dette stykke én gang til. :o) Vi blev forkælet, så det siger spar to. Der var desuden også selskabslege og konkurrencer med et par præmier og jeg ved ikke hvad. Det var en fest uden sammenligning, må man sige.
Vi havde en fabelagtig aften, som var hyggelig og ikke mindst skide sjov! Om mindre end én måned er det så min tur til at holde 25 års fødselsdag.. Åh ha, det kan godt være en smule angstprovokerende efter sådan en flot omgang som i fredags! :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer