Man burde gøre noget godt for sig selv - oftere!

To turtelduer i form af min søde mor og hendes mand // Min kæreste og jeg

Jeg har haft meget travlt på det seneste. Rigtig travlt med at arbejde, træne, familie højdepunkter (som konfirmation, fødselsdage og bryllup) og samtidig også de skoleophold, som jeg skal afsted på hele tiden - eller sådan føles det i hvert fald som. Jeg var på skoleophold for ca. 3 ugers tid siden og jeg tager afsted igen på mandag. Før hvert skoleophold laver jeg en masse forberedelse, læser det påskrevne materiale, læser op, samler mine noter og skal lave opgaver. Det er noget, der tager tid, specielt når man ved siden af også kører en blog, arbejder, er begyndt at træne og desuden også gerne vil leve livet lidt. :o)

Trangen efter at komme ud og bruge noget tid på mig selv (og kæresten) har derfor også hobet sig gevaldigt op på det seneste. Det er allerede over en måned siden, at vi var hjemme ved min kærestes bror, som netop havde været en tur i biografen. Det plejede vi at gøre månedligt før i tiden, film er nemlig lidt af en passion, som vi deler, kæresten og jeg. Pludselig snakkede vi om, hvilken film, vi sidst havde været inde at se.. Det var der ingen af os der kunne huske. Vi kunne ikke engang huske, hvorfor vi sidst havde været i biografen! I hvert fald ikke dette år og nok heller ikke sidste år. Dét var altså lidt af en øjenåbner.

Den anden dag kom vi så til at snakke om, hvornår vi sidst havde været ude at spise sammen.. "Jamen, var det ikke med din mor og Bill?" Spurgte min kæreste. "Guuud, var det helt tilbage i januar?!" "Det må det jo være så".

Min kæreste og jeg har ikke været ude at have kærestetid, altså uden for hjemmet, siden januar.. Det er 3 måneder siden!

Læs også: 3 spændingsfilm du burde se i weekenden

Den gang var vi med min skønne mor og hendes kæreste en tur på Bones. Det var for mig et nyt koncept og selvom jeg havde hørt en del om Bones, så var jeg ikke helt sikker på, hvad det egentligt var og da slet ikke hvad, de stod for udover kød. I mit hoved var det dømt til at være noget i stil med Jensens Bøfhus, som jeg bestemt ikke er stor fan af og jeg var derfor også ret skeptisk over at skulle et smut på Bones.

Jeg blev dog glædelig overrasket, må jeg sige! Kødet var selvfølgelig centrum på deres menu og uh ha da, hvor var det godt. Jeg fik en lækker kyllingeret, som smagte noget så skønt. Ved siden af havde jeg bestilt salatbar og jeg var ganske tilfreds med det store og friske udvalg. Min kæreste havde bestilt en ordentligt røvfuld spareribs, som han knap nok kunne spise - men ned, det skulle de altså! :o)

Vi havde en virkelig skøn oplevelse i super hyggelige retro omgivelser, som vi havde megen sjov med at sidde og beundre og snakke om under vores middag. Det er så hyggeligt at tage sig tiden til at komme ud og hygge sig med og om hinanden, bare en gang i mellem. Det må vi nok hellere have gjort noget ved inden længe.

Trænger du også til at komme lidt ud og få lidt luksustid sammen med kæresten, så kan du finde hjemmesiden her og booke et bord til en velfortjent hyggeaften. :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Gaven til den modebevidste konfirmand

Bomberjakke 1 // Øreringe 1 // Øreringe 2 // Øreringe 3 // Bomberjakke 2

Konfirmationerne er over os! De første konfirmander for 2017 blev konfirmeret i går og et stort tillykke til dem! Igen i år har jeg en søskende, der skal konfirmeres. Sidste år var det min kære bror og i år er det rosinen i pølseenden, som skal konfirmeres - min søde lille lillesøster Tilde. Der er noget så hyggeligt ved konfirmationer, hvis I spørger mig: Det er en dag, hvor en flok unge voksne spændte skal igennem et rite of passage for at kunne træde ind i "de voksnes rækker". De har forberedt sig det sidste halve år på denne ene store dag. Den eneste af slagsen, som de kommer til at have og dagen er helt og aldeles tilegnet dem.

Nu skrev jeg godt nok, at de har forberedt sig det sidste halve år.. Det er nok ikke helt rigtigt i dagens Danmark. Da jeg blev konfirmeret tilbage i 2007 (tror jeg nok, det var :o), havde jeg ikke rigtigt nogen idé om, hvad der skulle til at ske og jeg tænkte ikke over det, før det nærmest var overstået. Vi gik ikke og snakkede om det i lang tid inden og vi sad heller ikke og blærede os over de forskellige ting, vi skulle have på eller lave på vores dag. Det gør de i dag! Min lillesøster var allerede i gang med at planlægge hendes dag, inden vi havde fået overstået min lillebrors konfirmation for knap et år siden. Haha. Hende og hendes klassekammerater havde allerede udvekslet tanker og idéer om det helt perfekte outfit, om feststedet og den dertil hørende middag. Vildt ikke?

Læs også: Fine konfirmationsgaver under 500kr

Når nu de unge har været i gang med at planlægge i så lang tid.. Så kan man godt føle et lille pres over, hvad i al dælan, man skal finde på at give dem. De unge ved jo godt, hvad de vil have - og i så sandelig grad også hvad de IKKE vil have. Har du derfor heller ikke fundet den helt perfekte gave til årets konfirmand, så fat mod. Jeg har fundet lidt til den modebevidste konfirmand ovenover, som der ikke sprænger budgettet.

Et helt sikkert og klassisk hit hos tøserne må uden tvivl være smykker. De fås i utallige varianter og der er noget, for enhver smag. Jeg har fundet 3 fine par øreringe, som er super fine på hver deres måde, men du kan se mere her.

Drengene er derimod en smule sværere at finde en gave til. Det er min oplevelse, i hvert fald hvis man har et begrænset budget. Noget, der dog hitter i modeverdenen lige nu, er de super smarte bomberjakker, som specielt mange unge er store fans af. Der findes rigtig mange flotte varianter til nogle fornuftige penge, så hvis du vil give en lidt mere personlig gave til drenge konfirmanden i år, så kan du se udvalget her. :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Koldskål med passionsfrugt, vindruer og jordbær

Over alt i supermarkederne er Koldskålen stillet frem, så man nærmest ikke kan undgå at se dem på sin shoppetur rundt i butikken. Selvom vejret ikke rigtigt snakker for det endnu, så er det tydeligt, at Koldskåls sæsonen er gået i gang. Jeg kunne da heller ikke dy mig for at tage en enkelt karton med hjem, da jeg havde fri fra arbejde forleden dag.

Jeg er STOR fan af koldskål - ja, rent faktisk af koldskål i alle afskygninger. Hvad, jeg nærmest elsker mere end koldskålen, er, at toppe den med en masser lækkerier.

Læs også: Kefir – Mirakelproduktet du er nødt til at have i dit køleskab

.
Personligt synes jeg virkelig, at koldskål er skønt: enten som en skøn dessert eller en lidt aftensmad.

Det blev også til en hurtig omgang koldskål til aftensmad i går aftes, inden jeg skulle ud at træne med svigerinden, hvilket var super lækkert. Den helt klassiske version blot med kammerjunkere er ikke så meget min smag, men hvis retten bliver toppet med frisk frugt, som på ovenstående billeder, så er det altså helt fænomenalt.

Derfor blev det til en omgang koldskål med jordbær, vindruer, passionsfrugt, mandler og fuldkornskammerjunkere. Så bliver den lidt søde ret også en smule sundere :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer