Tillykke til Leo-drengen ♥

Så skete det endelig. Når man er så dygtig en skuespiller og gør det så skide godt som han, så er det helt uforståeligt, at han ikke for længst har fået hevet en Oscar med sig hjem. Han har været nomineret utallige gange og hver gang har man tænkt; "I år bliver det Leo-drengen", men sådan skulle det desværre ikke være.

Efter at have set The Revenant vidste jeg, at nu var hans tid kommet. Enhver, der har set filmen, må have kunnet mærke det. Efter sådan en helt formidabel præstation ville det være helt forrykt, hvis han endnu engang skulle gå tomhændet hjem.

Og han vandt! Selvfølgelig vandt han og sikke en måde han indtog scenen på og udnyttede situationen til at tale for vores planet. En oscar tale har aldrig før været benyttet til et bedre formål.

Sådan Leo! ♥

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Fredagsdilemma, ishockey og en tanke om tiden

Jeg elsker at have weekend - men hvem gør ikke det? Weekenden startede ud med indkøb efter arbejde, hvor jeg købte en masse lækre bær og frugter og selvfølgelig den faste fredagsbuket. Eller rettere; jeg købte TO fredagsbuketter: jeg kunne ikke bestemme mig for, om jeg ville have røde eller hvide blomster, hvilket ellers ikke ligner mig. Normalt er jeg ikke den store fan af rød og normalt køber jeg udelukkende hvide blomster. Ikke denne fredag. Jeg var blevet grebet af ægte sommer stemning. Hvorfor så også nøjes med en enkelt buket? Det virkede helt sikkert som den rigtige løsning med to.

Om aftenen tog vi så til ishockey kamp. Odense Bulldogs mod Sønderjyske. Kan I gætte, hvem jeg holdt med? Selvfølgelig med de blåhvide, som tværrede modstanderne fuldstændigt ud. 6-3 til Sønderjyske. Det var en god kamp - også selvom jeg måtte stå på tæer under hele kampen for at se noget og også selvom jeg gik glip af hele 2. periode, fordi jeg først stod i kø til øl og derefter i kø til at komme ud og lette blæren. Fedt fedt!

Inden kampen havde Sonny og jeg snakket om, gad vide hvor mange han ville støde på derude, som han kendte. Han er jo oprindeligt fra Odense, så sandsynligheden, for at han ville møde nogle han kendte kontra mig (sønderjyden), var væsentligt højere. Dog viste det sig, at det skulle være mig, der rendte ind i flest bekendte. Jeg mødte min bonusfamilie fra Sønderborg, en rigtig god kammerat fra Haderslev og en gammel veninde fra Vamdrup. Desuden rendte jeg også ind i min vagthavende fra Tinderbox sidste år og flere andre fra min fortid i Sønderjylland. Det havde jeg alligevel ikke regnet med. Jeg kender åbenbart flere Sønderjyske tilhængere, end jeg havde regnet med.

Nu er vi så nået til søndag og inden vi ser os om, er weekenden atter ovre, en ny uge, samt ny måned begynder. Det er lidt underligt at tænke på, at de første to måneder af 2016 allerede er forbi. Hvor blev tiden af?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

En helt igennem heldig lørdag

Lørdag for en uge siden. Det var en lidt vild dag. Dagen startede meget godt ud; jeg var ude at nyde solskinnet, hyggede mig med min familie, men mutzchen havde fødselsdag og jeg hyggede mig rigtig med min momse. Når jeg er i Sønderjylland på besøg, overnatter jeg altid hos min kære momse og det er virkelig bare noget af det hyggeligste. Det er nærmest blevet en tradition, at vi altid skal spille banko, hvilket er noget, hun rigtigt hygger sig med i hverdagen, nu hvor hun ikke kommer så meget ud længere.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nu også at banko er noget af det hyggeligste at foretage sig. Ja ja, bare kald mig mormor, men for dælan, hvor vi hygger os. Ofte får vi en kop kaffe og et stykke kage til og så er det altså virkelig sjovt at høre på, hvordan min momse brokker sig over, at hun ikke får de rigtige tal. Det har vi det nu meget sjovt med. Jeg vinder som regel aldrig og det er nu også helt okay, for vi hygger os og det er det vigtigste. I lørdags vandt jeg så, for én gangs skyld. Det var lidt vildt, tallene kom lige på stribe og så var der banko.

Jeg vandt 300kr og de landede på et tørt sted, må jeg sige. De lunede godt! Stadig en smule overvældet sætter jeg mig ind i sofaen og tjekker lige instagram. Hov, hvad var det? Jeg havde da fået en indbakkebesked. Det får jeg ALDRIG, så det undrede mig. Mon det var spam? Nysgerrig tjekker jeg beskeden og til min store overraskelse, havde jeg vundet to Royal Copenhagen krus og et Nicolas Vahe kaffesæt. Jeg kunne ikke engang huske, at jeg havde deltaget i konkurrencen! Paf - det var jeg vidst lige. Hvad skulle jeg sige? Jeg sad og var helt mundlam.

Det var en lidt underlig følelse. Euforisk, tror jeg, at man kalder det. I tirsdags kom den lækre gevinst så. Det var en god én! Selvom det kriblede lidt i fingrene efter at bruge de fine krus, så har jeg holdt mig tilbage. Jeg synes nemlig, at min søde momse skal have æren af at nyde dem, så næste gang vi ses, får hun sig en lille overraskelse - det synes jeg nemlig, hun har fortjent. Hun er den sødeste og står altid klar til at hjælpe os, hvis nu vi står og har det lidt svært. :-)

Hav en lækker lørdag!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer