Opgøret

I en alder af 22 år har jeg nu været med til min første ishockey kamp nogensinde.. Hvorfor i al dælan har jeg ventet så længe? Jeg er vokset op i nærheden af Vojens, haft mange venner, der har gået til kampene og jeg har da også hørt en masse om det. Specielt nu hvor Sønderjyske jo ikke ligefrem er én af de dårligste hold, så hører man jo ekstra meget om det, når man kommer fra den mest nationalromantiske del af Danmark - for vi er alle Sønderjyske, ikke?

Nå, men som sagt, så var det jo min første kamp. Min bonus familie havde været så søde at invitere mig med til nytårstaffel i "klubben" og så skulle vi ellers se opgøret mellem ærkerivalerne; Sønderjyske og Esbjerg Energy.

Hvad havde jeg forventet? Jeg har ingen anelse. Is, skøjter og nogle spillere? Det var vel det, jeg havde i tankerne. Men det var så meget mere end det. Nu kom jeg vidst også med til den helt rigtige kamp; der var sæson rekord i antal tilskuere, folk var tændte på et godt spil, mens spillerne var sultne efter en sejr.

Jeg fik vidst også det hele at se; en slåskamp, straffeslag og nå ja, så vandt vi jo forresten 3-1 mod Esbjerg. Det var vildt fedt og jeg lod mig hurtigt rive med - man kunne jo slet ikke lade være. Stemningen var jo helt forrygende og spillet meget spændende.

Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har været med til en ishockey kamp!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Relancering af nytårsforsættet

Jeg er ikke så god til det med nytårsforsæt, hvis jeg altså skal være helt ærlig.. Men hvem er egentligt også det? Vi har det med at sætte os nogle lidt for optimistiske mål og problemet er, at vi de første 2-3 uger af det nye år går all in på de forsæt, som vi nu har sat os. Hvis vi altså overhovedet holder så længe.

Måske har vi misforstået meningen med nytårsforsæt? Det er sundt med nogle mål i livet, men er det sundt at sætte mål for sig selv, som man måske godt inderst inde ved, at man ikke får overholdt og derved i den sidste ende faktisk ender op med at skuffe sig selv lidt? Det tror jeg næppe, at det er. Vi styrer os selv i mod nederlagene gang på gang, fordi det jo trods alt er et nyt år og en tid til forandring - det fortæller vi i hvert fald os selv. I år gør jeg det sgu. I år lykkes det. Jeg kan bare mørke det!

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan sjældent mærke det, når vi først har passeret uge 3 af det nye år. Så er magien af et nyt år ligesom lidt forsvundet igen og hverdagen har for alvor indhentet os.

.

.

Jeg har revurderet mit forhold til nytårsforsætterne og jeg er kommet til den konklusion, at det er på tide at starte på en frisk. Bare ikke ligesom hidtil. I år vil jeg ikke sætte mig et konkret mål som fx at jeg skal tabe mig 10kg i løbet af 2016. Man kan måske endda kalde det for en form for relancering af mine forsæt.

I år har har jeg valgt at se mere positivt på mig selv og styre mig selv uden om nederlagene og i en mere effektiv retning. Derfor er mine forsæt for 2016 følgende;

.

1. Grine noget mere

2. Spise sundere

3. Ses med venner og familie noget oftere

4. Leve livet noget mere

5. Være mere aktiv

.

.

Jeg kan meget bedre se mig selv i disse forsæt. Bare fordi jeg ikke bliver en sundhedsfreak inden årets udgang, betyder det ikke, at jeg ikke spiser sundere. Mine forsæt handler nærmere om at bevæge sig væk fra nogle dårlige vaner frem for noget andet. Så længe jeg bare bevæger mig i den rigtige retning, så lider jeg heller ikke nederlag.

Hvis man fx sætter sig målet; "Jeg skal tabe mig 10kg" og man så 'kun' taber 7kg, så kommer man hurtigt til at se på nederlaget frem for sejren. For jeg nåede jo ikke målet. I stedet burde man jo se det som en sejr; Jeg tabte mig faktisk 7kg!

Og det er så sådan, jeg har valgt at vende og dreje mine forsæt. Jeg håber, at det har vakt inspiration hos dig til at lave dine egne på trods af de efterhånden dårligt omtalte nytårsforsæt. :-)

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

På tur igen

Så er jeg på den igen. Jeg har det som om, jeg kun lige er kommet hjem. Tiden er gået så sindsygt hurtigt de sidste par uger og før jeg så mig om, så var julen ovre og vi er næsten ved at fejre det nye år. Når jeg kigger tilbage på året, så må jeg da også sige, at det nærmest er overstået, førend det er begyndt. Sådan føles det i hvert fald. Det har dog også været et år, hvor der sket så ubeskriveligt mange ting. Højdepunkterne kan i gense, når jeg inden for de næste par dage skriver et indlæg med året, der gik 2015.

Nå, men jeg er jo atter i Sønderborg. Det er altid rart at være hernede og jeg har virkelig set frem til det. Dog ikke selve turen. Jeg er ikke så god til det med lang transport tid (lang = +20 minutter), hvilket nok skyldes at jeg efterhånden har vænnet mig til blot at bruge cyklen, hvis jeg skal noget og ellers så max sidde i bus i et kvarters tid. Maven snurrer og hovedet føles tungt. Det er ikke så rart. Derfor er turen til Sønderborg også et rent helvede; det tager nemlig 2 timer og 10 minutter..

Eftersom jeg også ønskede en så billig tur som overhovedet muligt, så var jeg også nødt til at tage ekstra tidligt afsted i dag - der var nemlig kun én billig afgang i dag.. Afgang fra Odense Station kl. 7:10.. Den eneste bus, der passede med denne afgang, kørte kl. halv syv hjemme fra mig af.. Og mig, der elsker at sove længe! Hæhæ.

Nu er jeg så i Sønderborg igen. Hyggen er allerede godt i gang. I aften ender vi nok med at se en film, eller at sidde og snakke om noget, for andre, totalt uinteressant (hæhæ) og i morgen skal vi så ind til byen og senere tager familien Hørlyk, der er ægte ishockey entusiaster, mig så med til min første ishockey kamp nogensinde. Det bliver rigtig spændende og I kan tro, at jeg glæder mig! :-)

.

.

Har du forresten husket at deltage i min konkurrence? Hvis ikke, så kan du stadig nå det lige her!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer