Skønne piger

Som tidligere indrømmet på bloggen.. Så tog jeg jo afsted i fredags til fest og ballade, selvom jeg stadig havde det lidt skidt. Det var heldigvis stilnet en del af i fredags. Jeg måtte bare ud af lejligheden. Efter at have ligget syg det meste af en uge, følte jeg mig som groet fast i sofaen. For at sige det rent ud; så var jeg ved at dø af kedsomhed. Og så havde jeg jo egentligt også set frem til aftenen i længe.

Jeg skulle jo nødigt gå glip af noget sjovt, så jeg gjorde mig klar i en fluks og så mødte jeg med pigerne inde i byen, inden vi lidt senere tog til privat fest. Stemningen var i top - vi havde det simpelthen bare alt for fedt. Vi kunne ikke styre det og var simpelthen bare nødt til at skulle videre. Vi var i hvert fald ikke færdig!

.

Vi havde det helt igennem fantastisk sjovt. Men hvordan kan man IKKE have det sjovt med dem, når de er så skønne og sjove alle sammen?

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

Smukke efterårslakker

Et must for et fuldendt look må helt klart være en lækker lak i en flot farve. Jeg har specielt en svaghed for lakker i nude toner. Gerne i den rosa ende af skalaen. Så er jeg solgt.

Forrige jul fik jeg en yderst smuk lak af to af mine bedste veninder. Siden da har det uden tvivl været min foretrukne neglelak. Den løb tør for et par måneder siden. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har haft det lidt svært uden den, men havde heldigvis en discountmodel, som jeg havde fået, som mindede lidt om den. Det var bare ikke helt det samme. Holdbarheden var elendig og farven var heller ikke helt spot on.

Derfor har jeg for første gang i mit liv, været nede at købe en neglelak, som jeg tidligere har haft. Det er lidt skørt at tænke på. Jeg har altid været typen, der købte nogle forskellige lakker og når de så var tomme (hvilket er sket yderst sjældne), jamen så var det farvel til dem og så videre med en ny farve. Men denne lak, den kan jeg bare ikke undvære.

Det er den skønne lak fra Essie, Eternal Optimist. Jeps, jeg er stor tilhænger af Essie og køber kun i nødstilfælde lakker af andre mærker. Som fx i dette indlæg, hvor jeg har købt to flotte Opi lakker. Hvis jeg havde fundet lige præcis de to nuancer hos Essie, så havde de heller ikke været en del af min egen samling.

.

Nu hvor jeg alligevel skulle have den købt og Matas i samme omgang havde 3 for 2 på Essie lakkerne, jamen så snuppede jeg da to ekstra med oveni, som jeg også i længe har haft kig på - og hvor er de da bare smukke. Jeg er helt vild med mit eget miks, hvis jeg skal være helt ærlig. Hæhæ.

.

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer

En dag som denne

Okay. Jeg kom afsted i går. Rastløsheden ulmede op inden i mig. Det kriblede fingrene på mig og jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere. Parat kastede jeg mig ud i mission Sminket Lig og gjorde det bedste jeg kunne, for at se festklar og langt fra syg ud.

Det lykkedes sådan nogenlunde og jeg tog ind til byen og mødtes med de dejligste tøser. Aftenen startede på Studenterhuset, hvor vi fik brugt nogle af vores drinksbilletter. 5 øl for at være nøjagtig. To hyggebajere, to bundere og én til farten. Det var skønt at lære pigerne bedre at kende og bare snakke om alt mellem himmel og jord. Efterfølgende tog vi ud til fest hos en klassekammerat og havde det ellers mega morsomt dér i en del timer. Vi festede, skrålede, sang og dansede. Det var helt igennem pisse hyggeligt. Da vi var nået forbi midnat, var vi endnu ikke færdige, så vi tog da lige hele baduljen ind i byen og festede videre - næsten indtil den lyse morgen.

.

Kl. 05:20 ca. gik Lotte og jeg hjemad. Det var en kold, men virkelig hyggelig tur. Da jeg vågnede her til morgen (læs: lidt over elleve), var min stemme forsvundet sporløst og jeg følte mig godt brugt. Men det var dét værd!

Følg på bloglovin' for de seneste opdateringer og på instagram for endnu mere <3

Synes godt om

Kommentarer