Personlig

Det er lige præcis sådan en fredag jeg personlig selv foretrækker. Jeg er ikke længere den helt vilde gå-i-byen-type, jeg føler lidt at det kapitel er overstået. Og desuden synes jeg ikke at min konto tillader mig, at gå rundt og bruge penge på drinks, selvom jeg virkelig godt kunne trænge til en aften ude.

Jeg havde en aftale med min bror, om at vi skulle holde hygge-aften. Det gjorde vi også, den blev dog meget kort, da han havde andre aftaler også. Morten er lige smuttet, da han også skulle i byen og fulde sig. Så nu sidder jeg bare foran fjernsynet og ser en film i tv'et, samtidig med at jeg surfer rundt på pinterest. Jeg har bestemt planer om at se en masse youtube videoer, se nogle afsnit af The Hills serien som jeg for nylig er begyndt på og egentlig bare hygge lidt om mig selv.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Der er ingen tvivl om at jeg har været lidt naiv i forhold til at få et dyr og endda som helt lille.

Jeg har opsummeret de ting jeg har lært ved sådan en proces og som jeg fortsat stadig lærer:

  • .At man skal være vågen og på det meste af alle dage, ellers bliver der dasket til ting, som enten bliver ødelagt eller væltet.
  • Aldrig stil planter, grene og andre ting som kan være interessante og lege med så killingen kan få fat i dem. Husker i de grene jeg havde fortalt jeg havde købt i det her indlæg, de er pt meget spændende og vi har en kamp for at holde dem pæne uden at han skal bide i dem.
  • At man skal være meget bevidst omkring, hvad killingen må og hvad den ikke må fra starten af. Det har Morten og jeg ikke været skide gode til at få clearet, fordi nu har vi altså en kat som godt mener den må være oppe på hylderne. Dog er vi meget enige omkring at bordet er off limits – heldigvis.
  • Hvor freaking meget støvsugning og generelt rengøring det kræver i løbet af sådan en uge, før kunne der snildt gå 1,5 uge uden at der blev at gjort rent. Nu gør vi rent i mange timer hver lørdag, og vi endda nødt til at støvsuge i løbet af ugen også.
  • Hvor meget sådan en lille killing leger og er hyperaktiv og ikke mindst, hvor meget de fylder i et hjem. Vi kan gøre rent lørdag og lægge hans legetøj ned i hans kurv med alle hans ting og allerede om søndagen har han formået at få fat i det meste, som er blevet spredt ud over hele lejligheden. Der er ikke et eneste rum, hvor der ikke er et stykke kattelegetøj.

Likes

Comments

Personlig

Da jeg var yngre og i alle mine tidligere forhold, følte jeg altid at valentine var en ret stor dag. Nu er det bare blevet ”endnu en dag” for mig. Morten og jeg har efterhånden boet sammen et år nu og ser jo hinanden hver dag. Så selvfølgelig ville det jo være helt fantastisk at blive overrasket og forkælet. Men, vi er begge to studerende og pengene er altså bare ikke store når man studere, så det skal man også tage højde for.

Sidste år lavede vi egentlig en hyggelig middag herhjemme i vores dengang meget nye lejlighed. Planerne for vores valentine i år, ser en smule mere anderledes ud. Jeg skal nemlig på hospitalet og tjekkes. Jeg aner derfor slet ikke, hvad der kommer til at ske i morgen. Så det bliver af gode grunde lidt en ambivalent dag i morgen vil jeg tro. Desuden har valentine aldrig været en kæmpe dag for Morten og jeg, da jeg tror vi begge lidt synes det er meget opreklameret og lidt for over the top. Jeg er all about at forkæle hinanden, men så vil jeg selvfølgelig langt hellere sparer lidt op til en get-away sammen engang til foråret i stedet for. Eller sparer sammen, så vi kan komme i sommerhus til sommer. Nu må vi se, hvad det bliver til. Dog kan man da ikke undgå at føle sig lidt uheldig og ærgerlig over at det ikke lige er mig der bliver inviteret en tur til Paris, eller en tur i spa or something lidt større. Men det kan vi både af gode grunde ikke. Og nu skal man også huske at bevarer det gode humør og positiviteten i en svær tid

Likes

Comments

Personlig

Nu er vinterferien lige om hjørnet og det betyder selvfølgelig en masse hygge med en masse dejlige mennesker omkring en, eller måske en masse afslapning? Jeg har fundet nogle tips til at udnytte din ferie bedst mulig.

Du kan sove ligeså længe du vil og lave sen og lækker morgenmad til din veninde og dig, eller måske endda din kæreste og dig.

Du kan gå en masse dejlige ture, i det friske kolde vejr. Det er noget jeg rigtig gerne vil benytte mig af, da det virkelig kan være en terapi for sjælen.

Du kan begynde på en ny og fed serie. Måske endda lave serie-marathon med nogle venner eller din kæreste?

Du kan også være kulturel og tage på museums med din mormor eller et andet familie medlem som er kulturelt interesseret.

Du kan udnytte tiden og være kreativ og lave nogle fede DIY’s til din lejlighed eller dit værelse. Det er noget jeg kommer til at lave, da jeg har en del møbler jeg skal have malet og fixet. Måske jeg skal blogge omkring processen?

Du kan også rydde ud og rydde op i dit garderobeskab. Det er noget jeg næsten altid gør i mine ferier.

Du kan få indhentet alt det litteratur du ikke har fået læst ordentlig til bunds, hvis du vel og mærke studere. Det er nok også noget jeg kommer til at bruge min ferie på, det er så knap så sjovt kan man sige.

Hvis du har et arbejde, kan du jo tage nogle ekstra vagter og få tjent nogle ekstra penge ind.

Du kan holde spa-dag med dig selv, din mor eller din veninde. Hvor du bare hygger med dig selv, tager et ekstra langt bad, bruger en god ansigstmaske og andet godt til huden.

Vinterferien er også tiden hvor du kan få set dine veninder, din mor eller din kæreste ekstra meget. Så invitere dem ud på en god kop varm kakao eller kop kaffe, måske en god og lækker frokost og nyd hinandens selskab.

Likes

Comments

Jeg har i dag haft fri fra skole, da vi afsluttede et stort projekt i torsdags. I morgen begynder vi nyt modul, hvilket jeg glæder mig til!

Det meste af dagen har jeg faktisk brugt i sengen, da jeg ikke følte jeg var synderlig frisk og motiveret i morges til at få noget ud af dagen. Heldigvis havde jeg en aftale med min kære veninde Emma, hvor vi skulle drikke kaffe og catche up! Det var skide hyggeligt og vi endte endda med at tage til en blomsterhandler for at kigge efter blomster, hvor jeg fandt de flotteste grene til vores lille lejlighed. Det er noget jeg burde blive bedre til, at købe blomster og planter til vores hjem, så det ikke bliver så kedelig og gråt.


Likes

Comments

Ovenstående billeder beskriver min uge ret godt. Jeg startede ugen med at være syg, og har så siden da afsluttet vores projekt og dermed også modul 5. Så nu begynder vi på modul 6 på tirsdag. Jeg har lagt i sengen og spist lidt for godt, igennem sygdommen. Også har jeg bare set alt for meget Keeping Up With The Kardiashians og forsøgte at få bugt med sygdommen. Bounty er en fantastisk putte partner. Jeg har derudover fået lækker morgenmad hele to gange denne uge, så jeg klager bestemt ikke.

Likes

Comments

Personlig

Jeg oplever fortiden en kæmpe frygt, for egentlig faktisk bare være den jeg er. Efter jeg er blevet ældre, er jeg også blevet langt mere tilbageholdende i større forsamlinger, end jeg var tidligere. Jeg ved det har noget at gøre med min tid på læreruddannelsen, som har sat sit præg hos mig. Og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal kunne slippe noget så tungt og trælst fra mig. Og man hører jo ofte folk sige ’bare vær dig selv, også skal det hele nok komme til dig’, men jeg føler ikke lige det er tilfældet for mig lige i øjeblikket. Jeg føler på en eller anden måde, at jeg skal ligge låg på mig selv for at passe ind. Og det lyder jo alt sammen lidt åndsvagt, fordi hvorfor kan man egentlig ikke bare være sig selv? Og hvorfor er det egentlig at vi frygter at blive dømt af mennesker omkring os? Morten og jeg flyttede faktisk sammen, af den årsag at jeg var ret ensom i min 1 værelses lejlighed alene i Brabrand og fordi vi stort set var sammen hele tiden. På det tidspunkt i mit liv, var jeg ret langt nede og kunne ikke rigtig finde overskud til noget som helst. Det at jeg flyttede sammen med Morten, gjorde mig til en væsentlig gladere person. Men, så begyndte jeg bare at føle mig tryg inde i ”vores lille verden” og kommer generelt faktisk ikke skide meget ud. Mine weekender går for det meste med at gøre rent, eller ordne en masse praktiske ting i lejligheden. Og det er højst sandsynlig frygten for at blive afvist, baseret på den jeg er lige nu og her, at jeg ikke kommer skide meget ud. Nu hvor jeg skriver det ned, så lyder det jo åndsvagt, at man kan være bange for at være sig selv. Men det er desværre sådan virkeligheden ser ud for mig lige pt. Og jeg har aldrig haft det sådan her før, så jeg aner ikke engang hvordan man tackler sådan noget bedst.

Likes

Comments

Contains affiliate links Personlig

4 af mine saved items inde på asos. Jeg elsker asos, specielt fordi de har et fantastisk sortiment uanset tøjstørrelse, store som små. Halvdelen af disse ting, har de ikke engang på lager, men åh hvor jeg håber de får kimonoen tilbage, fordi den ville virkelig være lækker at rende rundt i, når det engang bliver sommer. Skjorten har virkelig også mit hjerte, striber skulle eftersigende slanke. Jakken har jeg haft et øje til længe, men har ikke fået købt den, da jeg har så mange jakker. Men har på fornemmelsen at jeg godt kunne komme til det, når jeg engang får penge på kontoen ;-).

Håber i har en god søndag! Jeg har lagt syg det meste af weekenden, det er jo så herlig!

Likes

Comments

Contains affiliate links Personlig

Jeg har en periode lige nu, hvor jeg føler vores hjem godt kunne trænge til en opdatering. Vi har pt et glasbord som spisebord og det er bare super træls, da det bliver hurtig beskidt og skal konstant gøres rent, udover det er der så mange forskellige måder, det skal gøres på, så man bedst undgår fedtede fingre. Det samme er gældende for vores sofabord, som sjovt nok også er i glas (jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på). Derfor har jeg fundet dette runde bord fra Biva som vores upcoming spisebord, det er lidt i den pricey ende, men det kan nemlig forstørres i to forskellige størrelser, hvilket faktisk også er ret praktisk til når man får gæster. Sofabordet har jeg også fundet på Biva, og det passer faktisk til reolerne, som jeg synes er så fede, igen også lidt en dyrere ende. Morten havde nogle reoler med sig, da han flyttede, men de er bare så klodsede at se på og der er ikke låger for, så man kan ikke gemme sit papirrod væk, hvilket ovenstående reol har. Jeg er så vild med kombinationen af hvid og træ sammen, synes det giver et vildt lækkert og lyst look. Vi har ikke rigtig investeret i nogle fede tallerkner, vi har sådan nogle almindelige kedelige hvide tallerkner fra ikea. De er også rigtig fine til at starte ud med, når man flytter hjemmefra, men nu vil jeg gerne have nogle der er lidt flottere og som selvfølgelig er lidt instaværdige ;-). Der synes jeg frokosttallerknerne fra RAW gør det fantastisk, også kommer de i et hav af forskellige størrelser, jeg har planer om at tage den på 20 cm til frokost tallerkner og et nummer større til almindelige spise tallerkner (hedder det overhovedet det?). De er faktisk heller ikke vildt dyre, men på et SU budget er alting jo stort set dyrt.

Likes

Comments

Personlig

Jeg kan se at jeg har fået nogle nye læsere og jeg tænker derfor at en introduktion er på sin plads efterhånden.

Jeg hedder som sagt Michelle, jeg er 22 år gammel og jeg læser til pædagog, inde på VIA i Ceresbyen i Aarhus midtby. Jeg bor med Morten, som jeg har været kærester med i snart 2 år efterhånden. Han friede til mig i november 2017, så vi skal også giftes, når SU og Uddannelse er ved at nå sin ende, medmindre vi kan spare op hurtigere. Vi har derudover også en lille kattekilling, som hedder Bounty. En dejlig, livlig og glad kat.

Jeg har interesseret mig for blogging, siden min spæde teenage år. Jeg elsker at skrive og formidle tekst. Jeg elsker fotografering og redigering. Jeg vil gerne skrive jeg bruger det meste af min fritid på at træne og leve sundt. Det er dog ikke realiteten, jeg forsøger i hvert fald at leve så sundt som vores økonomi tillader og gå en masse ture. Jeg fik konstateret stress og depression i september 2016, hvilket er noget jeg fortsat kæmper med. Jeg interessere mig for mode, makeup og interior, alt det andre piger også synes er fedt, men eftersom jeg er en plussize pige, bliver det nok som udgangspunkt også det mine indlæg kommer til at handle om – specielt hvis det er om tøj.

Fun facts:

Jeg elsker musik og at danse, jeg bliver så glad af så fjollet en ting.

Mit kælenavn er misse, heraf også mit blognavn.

Vi anede intet om at Bounty var en han eller hunkat da vi fik ham, det kom så langt ud at vi måtte til dyrlægen for at bekræfte det, fordi vi legit troede det var en hunkat.

Mit immunforsvar har altid været meget svagt, specielt hvis jeg bliver presset. Så jeg er ofte syg. Sådan har det være siden mine gymnasie år, hvor jeg blandt andet led af halsbetændelse hver 6 måned.

Likes

Comments