Jeg har det sidste stykke tid arbejdet med mig selv, og en af de ting som fylder mest er mit forhold til min mor. Jeg elsker uden tvivl min mor hun er min mor. Men hun sårer mig ofte og det har hun gjort hele mit liv. Da jeg for nylig sad og så de få afsnit af de unge mødre jeg deltager i blev jeg direkte flov over min opførsel i forhold til konflikten med min mor. Men tænkte over episoden bagefter ved jeg godt hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Jeg ville ganske enkelt ikke tabe ansigt, det var jeg for stolt til. Men inderside havde jeg det møg elendigt, og jeg husker også at jeg græd efter optagelserne var færdige. Jeg har derfor arbejdet meget, med at sætte ord på mine følelser. Jeg føler at det er vigtigt for mig og ikke mindst for mine børn, jeg vil gerne have at de lærer at det er okay både at være sur, ked af det, skuffet og vred det er alt sammen følelser som vi igennem livet skal rumme og takle. Jeg har derfor på det sidste skrevet og skrevet om mit liv, og om de udfordringer jeg har stået overfor gennem min opvækst. Jeg er langt fra færdig og hvad det bliver til ved jeg ikke, men uanset hvad har det været en super terapi for mig. Jeg kan virkelig mærke at jeg reflektere over nogle ting. Samtidig er det også utrolig hårdt at tvinge sig selv til at huske ting som man troede men havde glemt. Men en ting jeg har lært er at kroppen aldrig glemmer, og jeg håber og tror på at alt bliver nemmere når ting er bearbejdet. Det har desværre resulteret i en del mareridt og en del gråd, som er kommet pludselig og nogle gange ganske ubelejligt.

Mit forhold til min mor er stadig til tider meget kompliceret og det gør mig fortsat ked af det, selvom jeg er voksen. Jeg har en del gange forsøgt at snakke med fagfolk om mine følelser og problemer i forhold til min mor, men hvergang møder jeg svaret “du er voksen du skal jo bare passe dit eget, og dine børn” hvergang står jeg med en tom følelse af ikke at blive forstået, men jeg er blevet klar over at folk som siger sådan, aner intet om hvordan der er at have en forældre som er så flyvsk. Alt i alt ønsker jeg mig jo bare en mor som er til stede for mig, som vil overholde hendes aftaler med mig og prioritere mig som hendes datter. Jeg savner ofte min mor jeg har sågar forsøgt at fortælle hende det, selvom det er vildt grænse overskridende for mig. Men jeg bliver ikke hørt og ellers bliver jeg ikke forstået. Og når det sker ender det ud i at jeg bliver sur, i virkeligheden er det et cover for at jeg er ked af det. Men mine børn skal ikke vide at jeg græder over deres mormor, de skal ikke trækkes ind i mine følelser. Jeg vil på ingen måde ødelægge deres forhold til deres mormor.

Ingens kærlighed og anderkendelse
Er vigtig nok til at miste dig selv


-Leonora

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229