Corona karantæne tidsfordriv

Jeg har i længere tid gåt og skrevet på en "bog" om den bliver til en bog er jeg og langt fra sikker på men uanset hvad har det været en rigtig god terapi, og jeg har besluttet mig for at dele den første del med jer. Hvis det have interesse vil der løbende komme mere. Mit mål med det er at hjælpe andre som står eller har stået i samme situation som jeg har gjort. samtidig giver det lidt læsestof til de lange dage i Corona karantæne.

-Leonora

Hej jeg vil nu fortælle en ærlig historie om min opvækst med en mor som har et misbrug af mænd. Og en mor som aldrig har set min smerte. Jeg vil fortælle om min evige kamp om at have en plads i hendes liv, om min sorg og fortvivlelse vrede og angst. Og hvilke konsekvenser det har haft for mig i mit teenager og voksne liv. Om hvordan det er at leve med psykiske mén. Jeg har valgt at stå frem med min historie, da jeg er sikker på at der sidder andre ude i verdenen som har, eller oplever det samme som jeg gør. Jeg vil påpege at jeg på ingen måde gør dette for at udstille eller ramme min mor.



De første minder

Jeg har været omkring børnehave alderen da jeg første gang opfattede at der foregik noget som ikke var helt okay. Min mor snakkede altid i telefon når min far ikke var hjemme. Jeg viste godt far ikke måtte vide det, det var ingen som havde sagt til mig at han ikke måtte, men jeg vidste det bare. Og jeg viste hvem hun snakkede med. Det var nemlig en af deres fælles venner. Jeg husker min mor gik op og ned af gulvet i vores køkken og snoede telefon ledningen mellem hendes fingre og jævnligt stoppede op og knækkede tæerne i gulvet, det var dengang fastnet stadig levede. Jeg husker hendes specielle grin som ikke har ændret sig meget siden. Det jeg også husker er at hun ikke ænsede mig et blik. Jeg var et stille barn som kunne lege flere timer med mine dukker, bamser og min bedste ven, som var min mormor. Mine forældre har aldrig rigtig skændtes foran os børn måske enkelte gange, men oftes var min mormor hos os og jeg er sikker på at hun har skånet os for mange skænderier.


Bruddet


I sommeren 2002 havde min mor indledt et forhold med en arbejdskollega, fra deres fælles arbejdsplads. Og da min far fandt ud af det valgte de denne gang at gå fra hinanden. Jeg fik nu valget mellem at tage med min mor, og dertil forholde mig til hendes nye kæreste eller blive hos min far. Jeg valgte det sidste. Men som tiden gik blev de enige om det det nok var bedste at flyttede med min mor, hun havde fået en sin egen lejlighed. Jeg husker det som et overgreb at jeg nu pludselig blev tvunget til at forholde mig til både en flytning og hendes nye kæreste som jeg havde kæmpet for ikke at skulle møde. Jeg ønskede ikke at være en del af hendes nye liv, og det blev jeg heller aldrig rigtig igen. Jeg var på en eller anden underlig måde en del fra hendes fortid.


Der gik ikke længe før forholdet til hendes nyfundne kærlighed braste, ifølge hende var det tildels min skyld. Jeg var en besværlig teenager på 12 år som ikke ville spise, talte grimt og altid havde ondt i maven. I virkeligheden var jeg en pige som skemalagte sit liv og udviklede ocd uden nogen så det. Jeg led i stilhed. Det gik ikke længe før hun var ovre bruddet med hendes kæreste, og jagten gik ind, denne gang til specielt arrangerede single bal. Hun drog fast afsted hver anden weekend, sammen med hendes veninde. Det gik ikke længe før hendes nye bekendtskaber væltede ind, min mor brugte nu utallige af timer på hendes mobil dagligt. Den næste jeg husker hun fandt var, lad os kalde ham Ronni. Ronni var overraskende god til børn tiltrods for at han ingen selv havde. Vi brugte mange timer hjemme hos ham og jeg kunne godt lide hans selvskab, han var sjov, altid glad og boede i den sjoveste lille lejlighed men en hængekøje midt i stuen. Han var en farverig person jeg husker tydeligt en episode hvor vi var ude og shoppe. Jeg købte de grimmeste gule strømper som ovenikøbet var knælange, uden at tøve købte han et par præcis magen til, og vi var nu strømpe makkere, han gjorde mig rolig og tilpas. Min mor virkede glad og jeg nød at være i selvskab med hans sjove skæve personlighed. Men som alle andre forhold min mor indleder holdt det ikke længe til stor frustration for mig. Jeg blev igen vred, ked af det og viste slet ikke hvem jeg skulle snakke med om det. Mine veninder skammede jeg mig overfor og hvis jeg kontaktede min far omkring hendes nye liv blev hun rasende. Hun sagde ofte at jeg bare kunne flytte hjem til ham, hvis jeg absolut skulle blande ham ind i alt dette var dog ikke en mulighed da min far boede i en 2 værelses sammen med hans nye kæreste som jeg desuden aldrig rigtig havde mødt. Også var det min alt overskyggende kærlighed til min mor, jeg savnede hende og jeg husker at jeg ofte græd når hun tog afsted i byen. Jeg var panisk for at det skulle ske hende noget, var bange for at hun skulle komme ud for en ulykke, eller bare ikke komme hjem igen. Det var så forstyrrende et element for mig at jeg havde svært ved at fungere i det daglige, jeg havde det bedst hvis jeg var sammen med min mor.


Hun havde som vanligt fundet sig en ny kæreste denne gang en mand ved navn Thorsten. Thorsten var det modsatte af Ronni han var perfektionist, han var altid meget pænt klædt, havde sin mobil i en lille pose. Hans hjem var altid ryddeligt og med lyse møbler i alle rum, men samtidig også meget upersonligt. Han var flink og jeg havde svært ved at være teenager sur på ham. Når jeg tænker nærmere over det ved jeg ikke om det var grundet at han var flink, eller om jeg bare var træt af at lave oprør når det alligevel intet første til, og havde indset og dette var mit liv nu. Jeg husker at min mor ofte bad mig gå på værelset når han kom, mit værelse var lige akkurat stor nok til at der kunne stå en sovesofa og når den var slået ud kunne døren kun åbnes halvt. Der sad jeg så vred og ked af det. Det var også i den situation jeg første gang skadede mig selv. Min vrede var så stor og jeg følte mig så uendelig alene i verden. Jeg tog en lille nål fra en plakat på væggen også stak jeg bare først nogle gange, det føltes på en underlig måde rart. Jeg følte mig selv på en måde jeg ikke havde prøvet i længe. Det blev en ting jeg gjorde hvergang jeg blev sendt på værelset, jeg huskede hvordan jeg lukkede øjnene følte smerten, med tiden trak jeg nålen over armen så den ridsede. Thorsten og min mor havde mange alene samtaler i kælderen. Når han var sammen med mig var han altid flink kommenterede positivt på mit tøjvalg og var generelt en man ikke kunne være sur på. Jeg husker at vi skulle hold film aften jeg var glad endelig en aktivitet hvor jeg var inkluderet, og hvor jeg ikke skulle sidde på mit lille værelse og lave ingen ting. Thorsten kom og jeg havde allerede sat mig i sofaen men min dyne, han spurgte hurtig om han måtte sidde under min dyne. Jeg svarede ja, jeg ville ikke være uhøflig, jeg havde ofte været uhøflig over for min mors kærester og det var bestemt ikke faldet i god jord. Og jeg var bange for at denne film aften hurtig kunne udvikle sig til en aften på værelset. Min mor virkede en andeles anspændt hele aftenen men uden at sige noget. vi havde en hyggelig aften og det bedste var at jeg have fået brugt tid med min mor. Jeg var blevet 13 år og mit største ønske var en navlepiercing jeg syntes det var det sejeste i hele verdenen. Min far var imod men jeg fik ham langt om længe overtalt, min. Min mor havde ikke været så svær at overtale. Da jeg havde fået den lavet var jeg mere end glad og jeg strålede af stolthed, Thorsten spurgte hurtig om et billede og det fik han. Jeg snakkede på daværende tidspunkt stadig med Ronni han var stadig min absolut favorit. Det gav nogle gnidninger men jeg ville ikke stoppe kontakten det. Var jo min mors egen skyld at jeg overhovedet kendte ham. Jeg husker at Thorsten spurgte om vi ikke kunne køre en tur og snakke om tingene, han ville jo gerne være sammen med min mor, og helt uden ballade og have tingene til at fungere. Min mor sagde lynhurtigt nej til køreturen, jeg accepterede og var glad for at min mor havde reddet mig fra hvad jeg troede ville være en time lang prædiken om min opførsel. I virkeligheden havde hun nok reddet mig fra langt værre ting. Min mor bad mig komme ned i kælderen så vi kunne snakke, Thorsten var imellemtiden kørt hjem. Jeg kunne med det samme mærke en nervøsitet hos min mor, hun rømmede sig kiggede først ned i skødet også op på mig med et meget alvorligt blik. Også kom spørgsmålet “har Thorsten rørt ved dig? den aften hvor i sad under dynen sammen?” Jeg blev voldsom flov men nej det havde han ikke. Min mor åndede lettet op, men der stoppede samtalen desværre ikke. Min mor fortalte at Thorsten havde haft en tidligere kæreste hvor han også have sat under dynen hos hendes datter og set film, og hende havde han rørt ved seksuelt og hun havde gengældt. Han havde sagt til min min mor at han syntes jeg var smuk, og han var trist over at jeg kun var 13 år. Men han ventede bare på at jeg blev 15 år og dermed ude for den seksuelle lavalder. Jeg var chokket og flov. Efterfølgende i mit voksne liv, er jeg ked af at han fik det billede af min nøgne mave. Men så var Thorsten ude og en anden overtog pladsen.


Pladsen blev taget af en mand min mor havde gået på noget genoptræningsforløb med, lad os kalde ham Uffe. Uffe var en mand i 40 erne men opførte sig som en på 18. Han har 2 børn som han ikke tog sig særlig meget af. Han var ikke særlig velset i byen han boede i. Han var glad for unge piger og alkohol. Hans lejlighed var smudsket og var præget af fester og for lidt overskud. Jeg kunne ikke lide ham og det var gengældt. Jeg havde igen fundet styrken til at være rebelsk teenager, og jeg turde sige fra hos ham, for min far boede ca 10 km fra hans lejlighed så jeg havde muligheden for en get away. Min mor brugte ham egentlig mest som en tidsfordriv og hun datede fortsat ved siden af, da de ikke var i et direkte forhold. Det førte også til mange hurtige bekendtskaber, jeg husker ikke navnene på alle. Men jeg husker en hun mødtes med en på en cafe, hvor jeg var med. Også husker jeg især en som kom hjem til os en aften. Det første han gjorde var at give mig en pose bland selv slik også derefter sagde han “så kan du gå op på dit værelse og hygge dig med det” jeg tænkte “din klamme nar, du kan da selv tage dit slik og skride op på mit værelse, det her er mit hjem” men jeg sagde ikke noget andet end “tak” også gjorde jeg som han bad mig om. Mine nåle var efterhånden blevet skiftet ud med barberblade, men ingen vidste at jeg gjorde det, det var min hemmelighed. Min ocd havde taget til i styrke. Jeg rørte ved alle døre på begge sider af håndtagene, alle vindues karme rørte jeg ved, også låste og oplåste jeg skærmen på min mobil 10 gange inden jeg kunne sove. Jeg havde nogle gange hørt når min mor var sammen med mænd, da der kun var en dør imellem mit værelse og hendes soveværelse. Det gjorde at jeg havde søvnproblemer og ondt i maven hver gang vi nåede sengetid det blev en fast rutine at tage 2 Panodil selvom det ikke hjalp spor. Jeg var ikke længere sammen med nogle veninder, og min skole havde jeg mange sygedage fra tildels grundet ondt i maven og problemer med at følge med i skolen. Men også i høj grad fordi vi ofte var afsted ude hos min mors venner til langt ud på aftenen og ikke mestrede at klare skolen ved siden af.

Fortsættes...

Synes godt om

Kommentarer