Hvis jeg var blevet spurgt om dette før 2013 ville jeg havde svaret NEJ!

Som i helt uden at blinke og meget sikker i min sag - NEJ!

Men tingene kan ændre sig.......


Jeg blev mor første gang som 23 årige.

Det var helt planlagt for jeg har altid gerne ville have børn tidligt i mit liv. Havde jeg dog vidst på forhånd. hvad det ville kræve af mig havde jeg måske nok ventet et par år. Men når det så er sagt, så er hun det mest fantastisk lille menneske jeg har fået i mit liv. Maddie har reddet mig mange gange!

Da hun var et år gammel (2009) blev jeg alene med hende og det var jeg indtil jeg mødte Rasmus i 2012.

Rasmus og jeg havde snakket om fremtiden og vi var begge enige om at få børn sammen. Dog havde jeg er klart ønske inden. Jeg ville giftes inden jeg skulle have flere børn.

Vi blev gift 7. september 2013.


Min verden gik mildeste talt i stå, et kort øjeblik.

Den 24 december 2013 efter en uges indlæggelse fik Rasmus konstateret HIV.

Første spørgsmål var selvfølgelig om han skulle dø, hvilke han ikke skulle selvom, han havde AIDS i udbrud.

Mit andet spørgsmål var til stor overraskelse for overlægen om vi ville kunne få børn.

Spørg mig ikke hvorfor, for jeg kan virkelig ikke huske hvorfor det var mit næste spørgsmål.



Den 24 december 2013 ændrede ALT sig

Du kan læse om min oplevelse, følelser og tanker her:

https://nouw.com/micheleeverspoulsen/mit-livs-hemmelighed-32904717

Lets talk about sex baby

Livet går jo videre også som HIV positiv.

Sagen er nemlig den at i dag kan man overleve AIDS i udbrud, det gjorde Rasmus nemlig.

Som HIV smittet i dagens Danamrk skal man bare tage sin medicin HVER ENESTE dag og du dør ikke af HIV, men med HIV.

Når man er VELBEHANDLET HIV smittet, kan man også få børn. Man kan dyrke sex uden kondom hvis man vil ,UDEN chance for at smitte andre!

Men det er ikke ens betydende med at man bare sådan lige gør det. Altså dyrker sex uden kondom.

Rasmus blev faktisk overraskende hurtig rask igen ovenpå på hans AIDS i udbrud. Han blev allerede udskrevet d. 1 januar 2014. Få måneder efter var han også velbehandlet, det vil sige at man ikke kunne måle HIV virussen i blodet. Rasmus ville derfor ikke kunne smitte mig. Han så heller ikke syg ud mere. Han var begyndt at træne igen og hans krop havde det jo fint, så det gjorde jo bestemt ikke at jeg havde mindre lyst til ham. Jeg har altid syntes at han er en pæn mand.

Jeg vidste at Rasmus største frygt var at smitte mig, det havde han selv sagt på hospitalet. Så han måtte endelig ikke tro at jeg var bange for ham. Det kan jeg huske at jeg gik meget op i. Jeg ville ikke gøre ham ked af det.

Første gang var egentlig bare noget der skulle overstås. Jeg ville lyve. hvis jeg sagde at der ikke kørte en million milliard tanker rundt i hovedet på mig første gang, vi skulle have sex efter Rasmus havde fået diagnosen også selvom det var med kondom.

Fordi tankerne kørte rundt i hovedet på os begge var fokus slet ikke der hvor den burde være, nemlig at nyde hinanden. Det er heldigvis blevet bedre siden. I dag tænker jeg slet ikke over at han er HIV positiv når vi ligger i sengen..

Jeg ved at Rasmus tager sin medicin HVER ENESTE dag samme klokkeslet og jeg stoler på ham!


En ting var at Rasmus' krop havde det fint. Men det psykiske for os begge var ikke nemt. Som i slet ikke nemt. Vi KÆMPEDE indeni hver for sig. Jeg har gået meget alene med mine tanker og gør det stadig, netop fordi jeg ikke har haft så mange at snakke med omkring Rasmus. Men også fordi at jeg ikke har turde at snakke med Rasmus omkring det i frygt for at gøre ham ked af det. Så de sidste par år har jeg gået på listetærer derhjemme. Hvis Rasmus havde en god dag, så var alting godt og det var helt sikkert at jeg ikke ville ødelægge det.

Selv i dag er det psykiske aspekt det der er værst. Rasmus gik fra at være manden jeg forelskede mig i til at være en helt anden. Jeg har sagt det til ham flere gange, men han har ikke selv kunne se det. Så det har været rart at efter han har gjorde diagnosen offentlig at han selv har indrømmet at det er rigtigt.

Vi er RØV dårlige til at snakke sammen - Så tænker du måske hvordan kan man være det?

Jo ser du, de sidste 4 år har vi nærmest levet i hver vores lille verden og har ikke snakket sammen, sådan DYB snak. Så det skal vi først til at lære nu. Derfor er vi begyndt til parterapi og hold nu op hvor har det hjulpet.

Det er stadig ikke perfekt, som i overhovedet ikke og det bliver det nok heller aldrig for både Rasmus og jeg er ret stædige og temperamentsfulde. Men vi KÆMPER!


I MEDGANG OG MODGANG

Hole in one

Når man som heteroseksuelt par gerne vil have børn og den ene part er HIV smittet kan man i dag få tilbudt hjælp til at få børn.

Det er nemlig sådan at HIV virussen sidder i sædvæske og ikke sædcellen. Derfor kan man vaske sæden og derefter inseminere kvinden. Så er der absolute ingen risiko for smitte.

Jeg havde en MEGET LANG snak med overlægen. Jeg var nemlig ikke særlig hocked på PROJEKT baby, fordi jeg havde fået fortalt at vi godt kunne få børn på naturlig vis. Det var bare ikke mig at skulle igennem alt det for at få børn, når nu den naturlige måde var nemmere og meget sjovere. Så da Rasmus havde været velbehandlet i et par måneder fik vi grønt lys af lægen.

Vi var dog slet ikke forberedt på at det var en HOLE IN ONE, for sommeren 2014 blev jeg gravid.

Rasmus første kommentar var "Så må vi nok hellere tage os sammen" Han blev super glad, men vores forhold havde jo ikke ligefrem været det bedste.

13 maj 2015 blev Noah Evers Nielsen født. Det var STORT, det var MEGA STORT..

Vores lille mirakel barn! Sund og rask! For det er nemlig sådan at hvis moren ikke er smittet, så kan barnet heller ikke være smittet.

Noah blev født ved kejsersnit 14 dage over tid. Så mens jeg lå og brækkede mig af al medicinen og havde det sindssyg dårligt, havde Rasmus styr på Noah.

For meget sex?

Det skulle man næsten tro.....

Jeg var tilbage i fitness centret allerede 3 uger efter Noah var blevet født. For jeg havde det faktisk rigtig godt. Jeg havde trænet hele graviditeten, så jeg følte mig klar. Mest af alt ville jeg bare gerne have min slanke og stærke krop tilbage, så jeg satte alt ind på det og Noah.

Det gik super godt! Jeg havde løbetræner og en personlig træner, som sørgede for min styrketræning og kostplan. Jeg var glad, Noah var glad, hele familien var glad.....

Lige indtil November måned.

Træningen begyndte at være hård, jeg var KONSTANT træt, humøret var skidt og vægttabet stod stille. Jeg havde en snak med min træner, som var enig i at noget var galt. Hun syntes at jeg skulle få tjekket mit stofskifte hos lægen.

Noget sagde mig dog at det ikke kun var det og da jeg ganske rigtig tjekkede min kalender, burde jeg havde fået min menstruation og efter 3 graviditetstest var den sikker. Jeg var gravid IGEN!

Det var KUN 6 måneder siden at jeg havde født.

Så den 27 juli 2016 kom vores anden MIRAKEL baby til verden, Ellie Evers Nielsen.

Noah var lige blevet 14 måneder.

Ellie blev ligesom Noah også født sund og rask. Selvom Rasmus er velbehandlet HIV positiv blev jeg stadig tjekket for HIV. I dag bliver alle gravide tilbudt HIV test ved første graviditetsundersøgelse samtidig med alle de andre blodprøver. Hvis du ikke kender din HIV status vil jeg klart anbefale dig at blive tjekket også selv om kvinder er i lav risiko gruppen. Det sker stadig at kvinder bliver smittet med HIV:

Meningsmåling (foretaget Januar 2018)

Her er udpluk af tal fra sidste nye meningsmåling hvor 35-65 årige har været de adspurgte, da de formodes at ha været ramt af “skræmme-kampagnerne” fra 80/90’erne (Foretaget januar 2018):

· 62 % af danskerne tror, at man stadig kan smitte, hvis man er HIV-smittet, men i behandling.

· 33 % af danskerne tror der er risiko (høj-, nogen- eller lav-) for smitte, hvis man spiser på en restaurant hvor en kok er HIV-smittet

· 33 % af danskerne tror der er risiko (høj-, nogen-, lav-) for smitte, hvis ens barn bliver passet af en pædagog der er HIV-smittet

· 74 % af danskerne vil (i meget høj, høj eller nogen grad) frygte social isolation, hvis de levede med HIV

· 76 % af danskerne vil (i meget høj, høj eller nogen grad) frygte fysisk svækkelse, hvis de levede med HIV

· 72 % af danskerne vil (i meget høj, høj eller nogen grad) frygte at blive forladt af kæresten, hvis de levede med HIV

· 70 % af danskerne vil (i meget høj, høj eller nogen grad) frygte at dø, hvis de levede med HIV

· 81 % af danskerne vil (i meget høj, høj eller nogen grad) frygte andres fordomme, hvis de levede med HIV

Lad os sammen få afmystificeret og skabt en kommende generation der har RESPEKT for HIV, men IKKE er bange for HIV.


www.aidsfondet.dk

SPØRG MIG NU!

Så spørg du mig i dag.

JA -selvfølgelig ville jeg det!!

Jeg ville ikke lave det om! Også selvom det har været hjernedød hårdt at have en sammenbragt familie med en HIV smittet far, et par pseudo tvillinger, to firmaer og en mor med lavt stofskifte.

Du Er Stærkere End Du Tror


Kærlig hilsen

Michele

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Valentines Day herhjemme startede kl 05.00. Vi står normalt ALDRIG så tidligt op herhjemme, men i dagens anledning skulle vi op, fordi Rasmus skulle ind og være med i Go'Morgen Danmark på TV2. Det hele har været lidt spændende efter at det kom ud i søndags at Rasmus er HIV positiv.

Du kan læse hans historie her:

http://livsstil.tv2.dk/2018-02-08-juleaften-fik-korpset-deltager-beskeden-du-har-hiv

Nå men da vi endelig var kommet i tøjet og ud i den dybfrosne bil og kommet godt ind mod byen poppede en SMS ind på mobilen. Go'Morgen Danmark med Rasmus var aflyst, da HKH Prins Henrik var død! ØV ØV ØV!!

Altså synd for Kongehuset, RIP, vi kondolerer og alt det her. Men nu havde vi ventet i 4 år med at fortælle verdens STØRSTE hemmelighed i vores univers. Rasmus havde muligheden for at dele hans historie med Danmark og kunne fortælle folk omkring HIV som heteroseksuel med børn og alt det her og så blev det bare aflyst! Shit et ANTIklimaks!

Nå tilbage igen, men intet er skidt for noget for det betød jo bare en stille og rolig morgen med alle 3 unger inden den stod på skole og vuggestue for dem.

Formiddagen blev brugt på møder og så kunne jeg lige nå i Fitness inden børnene skulle hentes igen. Rasmus gjorde det klar at Valentines Day ikke var noget særligt for ham. MEN nu er det sådan at han er gift med nok en af verdens MEST pladder romantiske pige, så når Valentines Day ikke kommer til mig..... Så må jeg komme til den!

Så jeg købte en masse lyserøde roser og lyserøde hjertedonuts til Rasmus. Han ELSKER kage mere end noget andet :)

Valentines Day blev reddet, sadan da....

Jeg scorede nogle point og han ringede også pænt og spurgte om vi skulle spise sushi og hygge når børnene var kommet i seng! YES!! ja tak, det vil jeg mægtig gerne.

Så børnene blev spist af, leget og hygget med og da de så var kommet i seng, så var det vores tur.

Så sushi'en kom på bordet, Korpset i TV. Det var hygge!!

Lige indtil at Noah vågnede grædende og jeg kunne konstatere at det var rigtigt hvad vuggestuen havde sagt ved afhentning. Han har fået skoldkopper. Så resten af aftenen blev brug på sofaen med putning af Noah.

Jeg håber at i havde en dejlig dag særligt i kærlighedens tegn


Kærlig hilsen Michele

Det FØRSTE billede af Rasmus og jeg i 2012 lige da vi var blevet kærester :)

Likes

Comments

Dette indlæg er nok det mest personlige og nok også det mest nervepirrende indlæg!

Hvorfor så skrive det? Jo, fordi dette er et MEGA vigtigt emne.

Et TABU

En hemmelighed som jeg har gået med siden 2013. Jeg lovede nemlig min mand Rasmus ikke at sige det til nogen......

Men hvorfor så komme frem med det nu?

Fordi Rasmus er med i Korpset på TV2 og har valgt at det ikke skal være en hemmelighed mere. Folk skal vide det, snakke om det, være bevidste og mest af alt OPLYST omkring emnet.

Med dette indlæg håber jeg at jeg som minimum bare kan hjælpe en person som sidder derude.

Dette er MIN version af historien set ud fra mine oplevelser, tanker og følelser!

En kærligheds historie

Jeg mødte Rasmus på Rosie Mcgee's første gang i påsken 2012.

Vi var blevet sat op af en af mine skoleveninde, hun kendte Rasmus fra tidligere og mente at vi var et godt match. Jeg var dog ikke helt overbevist fra starten, men da jeg mødte ham første gang var der helt sikkert gnister :)

Glad, smilende og samtidig drilsk og en smule provokerende, hvilket jeg ikke kunne stå for. Vi blev faktisk kæreste ret så hurtigt og der gik ikke mange måneder før at vi flyttede sammen.

Eftersom Rasmus er 6 år ældre end mig faldt snakken hurtigt på familie, børn og fremtiden. Vi var enige om vores fremtid og planer mht. børn, men jeg havde dog et krav. Jeg ville giftes FØR der var tale om flere børn, da jeg har en datter fra et tidligere forhold.

Det blev respekteret for til min STORE overraskelse friede Rasmus til mig på en forlænget weekend i Paris den 1. december 2012.

Det kom meget uventet da jeg absolute ikke havde regnede med at det skulle være så hurtigt. Men jeg skyndte mig selvfølgelig at sige JA, skulle jo nødig have at han fortrød :)

2012 sluttede på den absolute mest perfekte måde!

Vi blev gift på en solskinsdag lørdag d. 7. september 2013 i Sankt Jacobs kirke kl 16.00. Det var en fantastisk dag som jeg aldrig vil glemme.

 På Bryllupsrejse

Ugen efter vores bryllup rejste vi på bryllupsrejse. En hel uge bare Rasmus og Jeg. Det var fantastisk med sol og varme. Men i løbet af de første par dage begyndte han at blive syg med hoste og feber. Hvilket til sidst resulterede i et besøg fra lægen og en omgang lungebetændelse. Så vores bryllupsrejse var en hyggelig afslappet ferie, uden nogen form for hanky panky, Thank God for Fifty Shades Of Grey!

Når katten er ude danser musene på bordet......

Resten af oktober og november gik han og skræntede. Han var til lægen flere gange, hvor de stadig bare talte om lungebetændelse og astma fordi han stadig oplevede vejrtrækningsproblemer.

Det blev december måned og julefrokosterne stod for døren. Det gjorde det også for Rasmus for han havde planlagt herre julefrokost hjemme i vores lejlighed. Lad os bare sige at jeg ikke var synderlig begejstret for ideen efter alle de historier han tidligere havde fortalt om hans og drengenes byture før min tid.

Men fredag d. 13 december skulle drengene komme og selvom at Rasmus var syg med feber og havde det skidt nægtede han at aflyse. Så jeg tog på arbejde, så de havde huset for sig selv.

Ganske rigtigt som jeg forventede........ Senere på aftenen kunne jeg se billeder af en stripper hjemme i min stue på Facebook. Det var så her jeg havde mit første sådan rigtige FULL BLOWN OUT PSYKO GIRLFRIEND MOMENT. Jeps, det lyder bare federe på engelsk. Men er du sunshine jeg gik amok, for hvis det var noget jeg ikke accepterede og det havde jeg sagt, så var det en stripper i mit hus!! Det vidste Rasmus godt og til hans forsvar påstår han stadig i dag at han ikke kendte noget til det før hun ringede på døren.

Så drengene skyndte sig selvfølgelig at tage i byen inden jeg kom hjem fra arbejde til en lejlighed der lignede F%#ing LORT. Aftenen sluttede med at jeg måtte hente Rasmus inde i København MEGA syg og dårlig kort tid efter.

Lørdagen blev brugt på at Rasmus lå på sofaen og sov det meste af dagen, mens jeg gik rundt og råbte og skreg og ryddede op. Stemningen kan jeg godt afsløre ikke var super god mellem os, men da jeg endelig fik ham overtalt sent lørdag aften/nat at komme i seng kunne han ikke stå på sine ben. Han blev svimmel og dårlig og måtte ligge sig ned igen. Da jeg fik ham overtalt til at tage hans temperatur havde han også 40 i feber. Jeg fik ringet til vagtlægen som kom i løbet af natten. Endnu engang fik han medicin for lungebetændelse.

I løbet af mandagen ringede jeg til vores egen læge og spurgte hvordan jeg skulle forholde mig. Nu havde han været syg så længe uden nogen form for bedring og det var snart jul og lægen ville have lukket i juleferien. Jeg fik af vide at han bare skulle tage sin medicin færdig.

Onsdag d. 18 december om aftenen havde jeg lavet lasagne til aftensmad, hvilke Rasmus er glad for. Da vi skulle spise beder jeg Rasmus om at komme og spise med. Jeg var så træt af hans mande-influenza symptomer og han havde ikke lavet andet end at ligge der på sofaen i flere dage. Det krævede meget overtalelse og endelig fik han sat sig op og beklagede sig. Efter lidt diskussion frem og tilbage endte det med at vi kørte til vagtlægen på hospitalet. Min mor mødte os på Glostrup hospital, så hun kunne tage sig af min datter imens. Da vi skulle ud af bilen beklagede han sig igen. Han insisterede på at jeg hentede en rullestol til ham fordi han ikke kunne gå. Endnu engang syntes jeg at han var en smule overdramatiserende, men jeg gjorde det.

Efter kort tids undersøgelse blev han indlagt med det samme!

Jorden forsvandt under mig

Han lå indlagt på Glostrup hospital i 6 dage.

I de 6 dage var jeg deroppe og besøge ham hver dag.

Jeg har aldrig haft nogen problemer med hospitaler. Jeg er stort set opvokset på Rigshospitalet fordi min mor var køkkenchef og vi boede i funktionærboligerne der var tilknyttet. Men at komme på Glostrup hospital og at se min mand ligge der var SVÆRT. Ikke fordi hospitalet var anderledes men fordi han ikke fik det bedre. TVÆRDIGMOD!

På mig virkede det som om at han var så sur og gal når jeg kom og besøgte ham, så de fleste af dagene gik jeg derfra grædende fordi det ikke føltes som om at han ønskede hverken mit eller andres selskab.

Jeg snakkede også med sygeplejskerne mht juleaften hvor de anbefalede at jeg forberedte mig på en juleaften på hospitalet, så det gjorde jeg. Hvem siger at juleaften skal være kedelig bare fordi man ligger på hospitalet.

Rasmus og jeg skulle holde juleaften alene med mine forældre for min datter skulle være hos sin far. Så jeg købte julegaver og min mor sørgerede for rigtig LÆKKER julemad, vi kunne pakke og tage med. Vi sørgede for at juleaften kom til Rasmus.

Lørdag d. 24 december ringede Rasmus om formiddagen til min overraskelse. Han fortalte at han skulle overflyttes til Hvidovre hospital, hvilket jeg syntes var lidt mærkelig, men han ville ringe igen når han var ankommet til Hvidovre. I mellem tiden hyggede jeg med min datter og mine forældre derhjemme indtil Maddie skulle hentes af sin far.

Der gik et par timer som jeg husker det, hvorefter Rasmus ringede igen. Han var ked af det i telefonen og bad mig komme til Hvidovre hospital alene. Han har aldrig sådan rigtig været ked af det overfor mig. Det var tydeligt at mærke at der var noget galt.

Jeg kan stadig mærke følelsen i kroppen

imens jeg skriver dette indlæg

Tårene blev tørt af kinderne, og jeg fik sagt farvel og god jul til Maddie. Tankerne kørte rundt på hovedet på mig. Hvorfor var han ked af det? Var der sket noget? Hvorfor skulle jeg komme alene?

Jeg parkerede nede i parkeringskælderen og skulle op på infektionsmedicinsk afdeling. Der var stille på hospitalet, meget stille kan jeg huske. Infektionsmedicinsk afdeling var anderledes indrettet end normale afdelinger på et hospital.

Jeg spurgte efter ham på afdelingen og blev vist ind på hans stue. Stuen var også anderledes end normalt. Det var enmandsstuer med specielle elektriske døre og jeg husker stadig følelsen da døren blev åbnet. Der sad han helt alene i hvidt hospitalstøj i en lænestol med hans ilt apparat i næsen. Han så næsten ud som om at han havde tabt sig endnu mere end dagen før. Helt grå i huden. Da han kiggede op på mig gik tiden seriøst i stå. Hans øjne var røde og tårerne trillede ned ad kinderne på ham. Døren blev lukket bag mig og det var først her jeg opdagede at overlægen stod bag mig.

Hun bad mig om at sætte mig ned. Jeg vidste at noget var helt galt.....

Det eneste der kom ud af min mund var "Hvad er der galt? Fortæl mig, Hvad er der galt med ham?

Overlægen bad mig igen om at sætte mig ned. Her fortalte hun mig at de havde fundet ud af hvad Rasmus fejlede og at de havde konstateret at han var HIV positiv.

Rasmus er HIV positiv og havde AIDS i udbrud

For et øjeblik forsvandt jorden under mig, tårerne trillede ned ad kinderne og tankerne var bare tomme.

Overlægen fortalte at lige nu skulle de have ham tilbage på benene og efterfølgende skulle han starte på HIV medicin.

Mit første spørgsmål var om han skulle død

Hvilket hun forsikrede mig om at det skulle han IKKE. Men han skulle tage medicin resten af livet. Han havde en meget alvorlig slags lungebetændelse som de skulle have stoppet.

Mit andet spørgsmål var om vi kunne få børn.

Jeg kan stadig se hendes ansigtsudtryk for mig da jeg spurgte om dette. Det var vidst ikke lige det spørgsmål hun havde forventet. Det sagde hun at vi også godt kunne, men det var absolute ikke noget vi skulle have lige nu. Nu skulle Rasmus først blive rask!

Vi sad lidt og kiggede på hinanden med tårerne trillende ned ad kinderne og først her gik det op for mig.... Hvad med mig selv, var jeg smittet?

Mit tredje spørgsmål var hvad med mig.

Overlægen fortalte mig at chancen for at jeg også var HIV smittet var ret så stor eftersom at jeg havde været seksuelt sammen med Rasmus. Hvorefter jeg bedte om at blive testet. Det ville hun ikke, eftersom at de ikke ville give to dårlig nyheder samme dag. Det var jeg ret uforstående overfor. Jeg ville vide om jeg også var smittet og hvad skulle jeg sige til mine forældre som sad derhjemme og ventede.

Hun forlod os så vi kunne være alene. Tårerne trillede ned af kinder på os begge og vi sad og holdte om hinanden. Vi fik kigget på hinanden og Rasmus sagde at jeg ikke måtte forlade ham. For mig havde det slet ikke været en tanke. Jeg fik hurtigt for talt ham at det kunne jeg aldrig drømme om. Vi var jo lige blevet gift og vi skulle jo også have børn. Der blev egentlig ikke sagt så meget andet end tårerne bare trillede ned, men et spørgsmål siv dog rundt i mit hovedet.

Vi havde tidligere snakket om vores fortid og haavde hørt hinandens historier omkring kærester, sex osv. men der var et spørgsmål som blev ved med at poppe op i mit hovedet og til sidst fik jeg også spurgt ham. Han haavde aldrig nævnt noget omkring at have sex med en anden mand, hvilket han også forsikrede mig om at han aldrig har haft. Jeg spurgte om han var sikker, for jeg ville bare gerne vide det. Igen forsikrede han mig om at det havde han aldrig.

Han har aldrig været sammen med en mand.

Det skal lige siges at hverken Rasmus eller jeg har noget imod andre seksualiteter, jeg har en storebror der er homoseksuel. Men det var en vigtig brik i mit hovedet at have svar på dette og dette var også første gang at jeg blev bevidst omkring min uvidenhed og fordomme omkring HIV/AIDS. For i min verden var det jo kun homoseksuelle der kunne få det.

Herefter sagde Rasmus at jeg ikke måtte sige det til nogen. Det skulle være en hemmelighed, vores hemmelighed.

Ventetiden......

Jeg fik overbevist overlægen om at de skulle tage blodprøve på mig.


HIV blodprøven jeg fik taget er en speciel akut blodprøve.

Man får svar indefor en time og den er MEGET følsom.

Det vil sige at er der den mindste chance for at man er smittet viser den positiv.

Hvis den er positiv skal man have taget den "rigtige" blodprøve som herefter kan bekræfte resultatet.


Blodprøven blev sendt afsted og så var det bare om at tiden gik. Efter en times tid kom overlægen ind og fortalte os at min blodprøve var negativ. Jeg var IKKE smittet med HIV.

Både Rasmus og jeg græd, vi var begge lettet og Rasmus fortalte mig at hans STØRSTE frygt var at han havde smittet mig. Lettelse uden lige.

De næste par timer gik med informationer, snak, kys og kram. Tomme tanker samtidig med en million følelser der fløj rundt i kroppen. Indimellem blev jeg meget ked af det og andre øjeblikke kunne vi smile til hinanden.

Juleaften

Mine forældre har altid været der for mig også i svære tider. Så selvom det var svært fik jeg fortalt Rasmus at jeg ikke kunne holde dette hemmeligt for mine forældre.

Mine forældre sad hjemme hos os og ventede med julemad og julegaver. Så selvom der ikke var nogen anledning overhovedet til at fejre juleaften fik jeg overbevist Rasmus om at det skullel vi. Så jeg kørte hjem og hentede mine forældre, maden og gaverne.

Da jeg kom ind af døren kiggede mine forældre uforstående på mig. Jeg var fuldstændig ødelagt i hovedet af alt det tuderi. Jeg husker at min mor gav mig et kram i mit i køkkenet og tårerne endnu engang bare triller ned af kinderne.

Da vi ankom på hospitalet var personalet igang med at dække bord til os ude i opholdsstuen. Vi fik hjulet Rasmus ud i opholdsstuen som tydeligt tænkte at vi var bindegale, men bare fordi man ligger på hospitalet behøvede det ikke være så trist...... Så for en kort stund blev tankerne lagt på hylden, der blev spist god mad og hygget lidt og pakket gaver op.

Det ENESTE jeg husker at have fået i gave den juleaften var en helt uventet gave af en veninde. Hun havde været forbi med den i løbet af dagen. Det var det dejligste kæmpe store strikket halstørklæde som mærkelig nok betød alverden for mig. Følte at det holdte mig tryg de næste mange dage på hospitalet.

Vi fik fortalt mine forældre at Rasmus var HIV positiv og jeg var HIV negativ.

Det var for dem også med blandet følelser da de selvfølgelige var taknemmelige for at jeg ikke var smittet, men var kede af at Rasmus var. De begge forsikrede ham om at dette ikke gjorde en forskel for dem og at de stadig elskede ham lige så meget som før, men ønskede selvfølgelig at vi passede på hinanden.


Grundet vores situation og helligdagene blev jeg indlagt sammen med Rasmus, så jeg kunne være der 24/7 hele forløbet igennem, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for både dengang men også i dag.

Den VÆRSTE nat i mit liv

Første juledag og dagene efter blev brugt på medicin, informationer, sove, se film og græde. VI lukkede os inde i vores egen lille boble.

Jeg tror det var anden juledag, men kan faktisk ikke huske det, der kom overlægen ind og fortalte at Rasmus skulle starte på HIV medicin. Dette er ikke noget der typisk sker så hurtigt efter diagnosen. Men fordi Rasmus var så syg og hans tal var så dårlige skulle han starte med det samme. Hun fortalte os omkring medicinen og fortalte om eventuelle bivirkninger. En af bivirkningerne var mareridt. Men ikke bare sådan almindelig mareridt som alle normalt kan få. Men sådan mareridt hvor mange nærmest er i trance, hvor man oplever det som VIRKELIGHED.

Det fyldte ekstrem meget hos mig. Rasmus fik sin medicin om aftenen inden vi skulle sove. HELE den nat lå jeg og stirrede på ham. Jeg tror faktisk aldrig jeg har fortalt ham dette. Men jeg ville være sikker på at være vågen, hvis han nu skulle opleve dette. Jeg ville være der for ham til at trøste og passe på ham.

Han havde ikke noget mareridt den nat eller efterfølgende af hvad jeg husker.

Livet går videre

Den 1. januar 2014 blev Rasmus udskrevet fra Hvidovre hospital.

Han er i dag stadig HIV positiv, men har ikke AIDS mere. Han er velbehandlet HIV smittet som tager sin medicin HVER ENESTE dag samme tid! Hans virus mængde er UMÅLBAR, det vil sige at hvis man tog en blodprøve på ham ville man ikke kunne se at han er HIV smittet.

Et nyt år

En ny chance

Et nyt liv


Vi blev forlovet d. 1 december 2012, hvilket jeg efterfølgende er blevet klar over er World AIDS day. Det giver kuldegysninger at tænke på.

December måned har en helt speciel plads i mit hjerte på godt og ondt! De sidste 4 år har til tider været de mest umenneskelige hårde stunder, men samtidig også nogle af de lykkeligste stunder i mit liv.


Dette er det første indlæg omkring mit liv at leve sammen med en HIV smittet.

Som jeg startede med at skrive, så er dette MIN historie, oplevelser, tanker og følelser. Mine indlæg har til formål at sætte FOKUS på HIV og AIDS og samtidig oplyse folk.


Jeg håber at du som læser vil dele dette indlæg med resten af Danmark,

så vi sammen kan OPLYSE mennesker og forhåbentlig en dag komme smitten til livs.


Brug kondom

Kend din HIV status.

Info og Fakta omkring HIV

Sex og Smitte

Personer, der lever med hiv og er i behandling, opnår et så lavt virustal, at de ikke kan smitte andre. Derfor er der ingen risiko for at blive smittet med hiv ved ubeskyttet sex med en velbehandlet hiv-smittet. (Der er dog altid risiko for at blive smittet med andre sexsygdomme ved ubeskyttet sex)

I og med, at virustallet holdes nede af medicinen, kan personer, der lever med hiv få børn og generelt leve et liv som alle mulige andre.

Stigma

Personer, der lever med hiv oplever desværre stadig stigma fra omverdenen. Det kan medføre, at mange holder deres sygdom hemmelig for selv deres nærmeste familie, venner og kollegaer. Stigma er baseret på irrationel frygt og manglende viden om livet med hiv. For at bekæmpe stigma, er det derfor vigtigt, at vi genstarter samtalen om hiv og livet med hiv.

Levealder

Hiv er en kronisk sygdom. Medicin gør, at personer, der lever med hiv i Danmark kan leve de samme liv som alle andre og dø af alderdom.

Bivirkninger

Medicinen er i dag så effektiv, at der er meget få bivirkninger. Personer, der lever med hiv vurderer, at deres fysiske helbred er lige så godt som resten af den danske befolkning.

Risikogrupperne

De største smittegrupper er fortsat mænd, der har sex med mænd samt indvandrere, der er smittet heteroseksuelt før ankomsten til Danmark.

I 2016 var hovedparten af de 182, der fik diagnosen hiv, mænd der har sex med mænd. Denne gruppe udgjorde 100 af de nydiagnosticerede, mens 71 var heteroseksuelt smittet og fem var intravenøse stofbrugere. Seks var anmeldt med anden eller ukendt smittemåde.

Statens Serum Institut regner med, at der i dag lever omkring 6.200 mennesker med hiv i Danmark. Omkring 600 af de smittede kender ikke deres hiv-status, og næsten halvdelen af disse bliver testet så sent, at de burde have været i behandling.

HIV ER IKKE SÅ SMITSOM, SOM MANGE TROR. DER SKAL BÅDE EN DEL VIRUS TIL, OG DER SKAL VÆRE ET STED, HVOR HIV KAN KOMME IND I BLODBANEN.

Hiv smitter kun gennem blod, skedesekret, sædvæske, forsperm og modermælk. Disse kropsvæsker indeholder så koncentrerede mængder af hiv-virus, at de kan overføre smitte.

Hiv skal direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan ske ved at:

  • dyrke sex uden kondom
  • dele sprøjte med en hiv-smittet
  • smitten overføres fra mor til barn under fødslen
  • den hiv-smittede mor ammer sit barn

Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt, kys, kram og knus samt ved at dele toilet eller drikke af samme kop, og hiv kan ikke overføres af insekter.

Man kan kun blive smittet med hiv, hvis man har været i kontakt med blod, sæd eller skedesekret fra en hiv-smittet.

Gode råd:

  • Brug Kondom
  • Kend din HIV status, hvis ikke så bliv testet
  • Hvis du har haft sex uden kondom, så bliv testet for hiv fire uger efter
  • Vær omhyggelig med kun at have sikker sex i de fire uger op til din hiv-test
  • Sikker sex er sex med kondom og silikone- eller vand-baseret glidecreme, og at undgå sæd i munden
  • Ønsker du mere info så læse videre på www.aidsfondet.dk

Likes

Comments

#1

Jeg kan kun spise spagetti kødsauce MED ketchup, uden er rent blasfemi i min verden :)


#2

Jeg er udpræget B-menneske. Jeg kan sagtens sove til klokken 10,12 stykker om formiddagen, hvis jeg fik lov.


#3

Som barn var jeg 100% overbevidst om at mine forældre havde adopteret mig, da jeg selv mente at jeg skulle have været født i USA.


#4

Jeg elsker MGP, altså børneMGP. Jeg kan utrolig mange af sangene uden ad.


#5

Jeg er bange for tandlægestolen. Jeg kan sagtens begynde at græde bare ved at sætte mig i den.


#6

Den bedste ferie er til dato stadig min sprogrejse til USA i 2000, fordi så mange oplevelser gik i opfyldelse.


#7

Jeg kan godt finde på at spise mine børns slik med undskyldningen for, at så bliver de ikke tykke af det.


#8

Jeg blev udnævnt som et større dansetalent end min storebror. Bevis, det står selv i hans bog :)


#9

Jeg har UFRIVILLIGT flash'et min bare numse for mere end 500 mennesker.


#10

Chokolade og peanutbutter er verdens bedste kombi!

Likes

Comments

Sidste gang jeg hørte om dette emne i medierne var i 2012, da Kurt Lassen lige havde udgivet bogen "Miss Sunshine" om Caroline Wozniacki og der var DRAMA!


I dag har hun vundet sin første Grand Slam turnering og er nummer 1 på verdensranglisten!


Det skal lige siges at jeg ikke selv har læst bogen, men stadig dengang tænkte jeg at folk der høvlede familien ned, ikke havde nogen forstand på, hvordan man bliver til noget inden for atleternes verden.

Jeg ved at det kan være et "farligt" enme, men jeg er ikke bleg for at sige det højt.

Ja, jeg pacer mit barn!

Defination: Engelsk - Skridt eller fart.

Det at en deltager i et løb, fx cykelløb, kører eller løber lige

bag ved en anden og således får hjælp til at holde farten oppe.

Danse Danse Dukke Min.....

Jeg har selv dyrket sport på højtplan. Som 3 årige startede jeg til dans på danseskole, ligesom så mange andre små børn. Grunden til jeg startede var fordi min storebror dansede, så det ville jeg selvfølgelig også.

I begyndelsen var det kun en gang om ugen og senere blev det til to gange om ugen ca. 60 min af gangen. Det tog hurtigt fart for det var jo sjovt og i en alder af 7 år, trænede vi 3 dage om ugen ca. 6-9 timer udover danseturneringerne i weekenderne. Men nu var det ikke kun på danseskole, vores forældre betalte nu også private danselærer for at undervise os.

I en alder af 10 år trænede vi 5 dage om ugen ca. 10-15 timer, stadig udover turneringer i weekenderne og udlandsturneringer og sådan fortsatte det indtil jeg selv valgte at stoppe i en alder af 16 år.

Jeg vil egentlig ikke sige at mine forældre pacede mig for det har desværre fået sådan en negativ betydning. Men de stillede krav til mig. Dans er en voldsom dyr sport og hvis de skulle poste penge i mig, så var der også krav!

Hvad vil du være når du bliver stor?

Hvis du spørg Maddie, så er svaret KLART!

Jeg vil være OL guldvinder i crawl. Og hvorfor ikke?

Hvorfor skulle hun ikke kunne blive OL guldvinder i 2028?

Nogen skal jo være det, så det kunne lige så godt være hende!

Opdragelse af en vinder

En drøm uden en plan er kun et ønske. Selvfølgelig skal der være en plan, en plan for hvordan hun bliver OL vinder i 2028. Det er så vigtigt at hun ved, hvad der skal til for overhovedet at kunne drømme om at realisere det.

Men det hele startede allerede da hun var omkring 1 år gammel. Der startede hun nemlig til babysvømning sammen med mormor. Det var DERES dag, mormor/Maddie dag. En gang om ugen i 7 år og hun elskede det.

Eftersom hun kommer fra en dansefamilie, blev hun selvfølgelig også slæbt til dans. Men det var ret hurtigt at se at det ikke var det hun ville. Hun nåede også at gå en sæson til gymnastik, men det blev for hurtigt kedeligt og svømningen fortsatte bare. Da hun blev en smule ældre, prøvede hun dans igen, men hun blev så gal over at hendes danselære skulle bestemme koreografien, så efter en sæson stoppede hun igen. Kravet var at hun skulle gå til noget sport, jeg var dog ligeglad hvad hvorefter hun spurgte. "Kan jeg så ikke bare svømme to gange om ugen?"

Jo selvfølgelig kunne hun det, det havde vi slet ikke overvejet. I November 2016 kom hendes svømmetræner og spurgte om hun ikke ville på aspirant forløbet med henblik på optagelse på konkurrence holdet. Det takkede vi ja tak til og efter 4 uger var Maddie på det yngste konkurrence hold og hun var MEGA begejstret.

14 dage efter ringede hendes nye træner og sagde at de gerne ville rykke hende op på det næste konkurrence hold og Maddie var jo PAVESTOLT. Det var jeg selvfølgelig også og det var da først her at jeg bemærkede at der var da noget særligt.

Jeg må nok indrømme at jeg blev noget overrasket over min lille pige som altid havde krudt i røven være så FOKUSERET, lyttende og HÅRDTarbejdende. Det var som at se en helt ny Maddie.

Det sjoveste var dog at se hende til hendes første stævne ved start. Fjollende hen til startskamlen og vente på hendes tur. Men lige så snart hun trådte op på skamlen og der blev stille i hallen var der fuld fokus, Det var helt speciel at se det lille menneske med SÅ meget intensitet i øjnene.

Et konkurrence menneske var født.

Motivation

Hun skal være indforstået med hvad det "koster" at nå til tops. For ja, hun kommer til at skulle ofre ting nu og i fremtiden.

Vil du være den bedste, så er der også krav. Der er ingen brok over træning. Træning og turneringer er første prioritet. Så er der invitationer til fødselsdage, familiekomsammen eller ligende så er det altid svømning først.

Vil du være ekspert, så kræver det 10.000 timers effektiv træning, så det er bare med at komme igang!

Men jeg mente også at der skulle være noget motivation og der skulle skabes en drøm, et mål, hvis det ikke bare skulle bare fis og ballade. Så jeg kontaktede Jeanette Ottesen som gav Maddie sin første privatundervisning og de havde en fantastisk god snak omkring, svømning, træning og det vigtigste var at det skulle være SJOVT!

Vi har læst Lotte Friis biografi ret så mange gange efterhånden og næste bogprojekt er Caroline Wozniacki og Pernille Blume. Hun kan jo lige så godt læse om noget der interesserer hende.

I december 2017 var vi i Royal Arena og se EM i svømning og her var Maddie så heldig at møde de store danske profiler som Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller og Emilie Beckmann. Hvis der er noget der giver motivation var det helt sikkert at møde sine idoler.

Gæt hvad hun skal være klædt ud som til fastelavn........Pernille Blume!

Noget helt særligt

Der er ingen tvivl om at det kræver noget helt særligt at ligge på toppen.

Et godt udgangspunkt er at være et konkurrence menneske. På godt og ondt. Det er en fin balancegang mellem at være god vinder og en dårlig taber.

Forleden dag var der uddeling af årspokaler i klubben og i Maddies årgang var der Flidspokalen som skulle uddeles for mest fremmødte til træning, bedste kammerat, hårdtarbejdende, skabe god stemning. Den var Maddie selvfølgelig opsat på at vinde, hvilket hun ikke gjorde. Det var tydeligt at se skuffelsen i hendes øjne.

Efterfølgende bad jeg hende om at gå hen og sige tillykke til sin klubkammerat, hvilket hun absolute ikke ville.

Godt så, jeg valgte at lade den ligge og tage snakken i bilen. I bilen brød hun fuldstændig sammen, tårerne trillede ned ad kinderne hvorefter hun argumenterede for hvorfor det var hende der skulle have haft den.

Det var absolute nogle gode argumenter, og hun havde egentlig også ret.

- Hun kommer til alle træninger, også selvom hun har udfordringer med foden og haft betændelse i øret. Der er altid noget træning man kan lave.

- Hårdtarbejdende, absolute! Hun ved at det handler om hende selv, hun konkurrerer mod sig selv for bedre tider.

- Den hurtigste svømmer i stortset alt på hendes hold.

Problemet var bare at hun ikke havde hørt at den IKKE var for den bedste svømmer, hvilket hun troede. Hvorefter hun svarer, "nå jamen så gør det ikke noget, så skal jeg nok sige tillykke. Jeg vil bare vinde for at være den bedste......"

Tab og vind med samme sind.....

Der en ingen tvivl om at hun er konkurrence menneske og hun vil være den bedste! De andre ting skal vi nok få justeret hen af vejen. :)


Så hvis jeg skal give dig to gode råd

!Læs Rasmus Ankersen's "Opdragelse af en vinder"!

!Tro på dit barn! !

!Læs Rasmus Ankersen's "Opdragelse af en vinder"!

Janteloven lever i bedste velgående, der skal nok være nogle andre der piller dit barn ned!

Likes

Comments

Når familien ikke fungerer

Gal, Rasende, Frustreret, Ked af det...... Det må være nogle af betegnelserne på de følelser jeg render rundt med lige for tiden. Når familien ikke fungere pga. børnene eller er det børnene der ikke fungerer pga familien?

Som udgangspunkt vælger jeg at tro på at som forældre ønsker vi det absolute bedste for vores børn, men nogen gange kan jeg sgu godt blive i tvivl. Fordi når vi som voksne ikke kan finde ud af det sammen, hvem er det så der er kommer i klemme, børnene!

Jeg har været alene mor med min datter siden hun var et år gammel, så de sidste 8 år. Både på godt og ondt for vores liv er absolute ikke perfekt, tværtimod. Vi kæmper ligesom alle andre mennesker for at få det absolute BEDSTE ud af livet, for vi har kun et liv. Det kan ikke laves om.

Men som sagt alene med hende, hun ser kun sin far hveranden weekend. En beslutning han allerede tog dengang af grunde som jeg stadig ikke forstår i dag, men det er hans valg. Der han været mange kampe, frustrationer og også en tur i Statsforvaltningen. Det har altid ikke været lige nemt, men for fanden hvor er jeg glad for at det er mig der har haft glæde af STØRSTE delen af hendes liv og har kunne være med til at præge hende til den person hun er i dag.

Men det gør ondt, det gør ONDT når hun savner sin far fordi han ikke er tilstede i hendes liv i hverdagen.

En ny familie

Kærligheden bankede på døren i 2012. Rasmus tog os begge med storm. Både Maddie og jeg var forelsket og det var så dejligt at se min lille pige være så glad for min nye kæreste. Der gik ikke alt for lang tid før Rasmus var en del af vores hverdag og en lille familie var vi blevet til. Maddie havde nu en fædrerolle i hverdagen.

Definationen på en sammenbragt familie:

"En sammenbragt familie er en familie, hvor der er børn med fra tidligere forhold. Der er en følelsesmæssig forskel på egne børn og andres børn, ligesom der er en følelsesmæssig forskel på egne forælder, og andre voksne. En sammenbragt familie er en familie, hvor mindst en af parterne har børn med fra tidligere forhold."

Hvem sagde at det var nemt?

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det begyndte at gå galt. Men det begyndte i weekenderne. når hun havde været hos sin far. Når han kom og afleverede hende om søndagen. så var HELVED løs. Hun ville ikke sige farvel til sin far, mig var hun sur på og Rasmus..... hvis øjne kunne dræbe, så havde han været død mange gange. Hun havde så SVÆRT ved at forene tanken om at det var i orden med både far og Rasmus.

Om mandagen var alt tilbage til det normale. Men sådan foregik hveranden søndag i en lang periode indtil vi fandt ud af at jeg bare ikke skulle være til stede ved afleveringen og farvel-rutinen med farmand blev kort og kontant. Så var Rasmus ikke Mr. Badguy og vi kunne alle fungere igen, specielt Maddie.

Ubetinget kærlighed!

Til vores bryllup i min tale til Rasmus takkede jeg ham for at elske mit barn. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er SVÆRT at elske et barn der ikke er ens eget. Personligt ville jeg ikke selv kunne, jeg har prøvet.

Så hatten af for alle de bonus forældre som gør det hver dag!!

Rasmus og jeg har LANGT FRA været enige om børneopdragelse. Inden vi fik fælles børn skændes vi utrolig meget omkring det. Jeg syntes til tider at han kunne være helt godnat og urimelig overfor Maddie. Så en sindsyg balance gang i at være STØTTENDE forældre og LØVEMOR som jeg gerne vil erkende at jeg ikke altid har mestret. Men det var svært og er STADIG svært at se Rasmus opdrage på min datter uden at jeg skal blande mig. Jeg øver mig hver eneste dag!

Det smitter af.......

Det smitter helt sikkert af!

Der er ingen tvivl om at når der ikke er noget positivitet eller taknemmelighed os forældre imellem, skader det vores samarbejde. Det smitter af på børnene. Det er helt tydeligt at det er det vi oplever herhjemme i øjeblikket.

Der er ingen tvivl om at det i øjeblikke giver mega bagslag at være en bonusfar der tager del i opdagelse og hverdagen både på godt og ondt. Han er den nemmeste syndebuk og det så svært at se at deres tidligere velfungerende forhold ikke er godt. Ingen kram, ingen fis og ballade.

Hvordan bliver det hele godt igen når både børn og voksne er såret?

Likes

Comments

Jeg har egentlig gået i et pænt langt stykke tid og syntes at jeg havde svært ved at se. Specielt om aftenen når jeg kørte bil og det var blevet mørkt udenfor, men har ikke tænkt mere over det........

Det var også begyndt at spænde i øjnene, når jeg havde siddet lang tid ved computeren. Vi har også haft flere samtaler derhjemme om hvem der kunne se hvad længst væk. Eftersom jeg har haft svært ved at se ting på afstand, hvor Maddie og Rasmus godt kunne, mente Rasmus at jeg skulle kigge forbi en brillebutik og få en synsprøve.

Så i sidste uge, hvor jeg havde tid gik jeg ind i Synoptik på Frederiksberg og fik den der 5 minutters synsprøve.

"Ja, du er langsynet. Jeg syntes vi skal tage en rigtig synsprøve på dig" Sådan lød ordene fra ekspedienten til min overraskelse. Jeg havde godt tænkt at jeg måske skulle have læsebriller, men ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle have briller sådan fast.

Er jeg blind?

Langsynet, bygningsfejl, +2,0 på vestre øje og +1,75 på højre øje. Av min arm, det var jo lige før at jeg troede at jeg var blevet blind...... Men da han gav mig den rette styrke på øjnene kunne jeg jo godt se at den var helt gal. SERIØST hvordan har jeg kunne gå rundt sådan?! Det er da næsten helt utroligt at jeg ikke er gået ind i en dør....

Nå, men hjem og fortælle Rasmus det. Han sagde meget diplomatisk at han gerne ville hjælpe mig med at vælge briller (Han ville bare være sikker på at jeg ikke kom hjem og lignede Dame Edna :P)

Så igår var jeg så inde og prøve biller, det var sjovt!

Hvilke skal jeg vælge?

Efter MANGE briller af og på blev jeg enige med mig selv, Rasmus og ekspedienten at det skulle være dem i midten.

Hun satte dog min styrke ned, så jeg ikke gik rundt og troede jeg var stiv, det sejlede lidt for mig. Så jeg blev sat ned til +1.0 og +0.75 så må vi se hvordan det går. Jeg får mine briller inden for 14 dage og jeg glæder mig faktisk, for føler allerede nu at jeg ikke kan se en skid uden. :)

Ha' en god dag!

- Michele

Likes

Comments

Jeg har været slank største delen af mit liv men tilbage i 2005 begynde kroppen at se anderledes ud.


Jeg var blevet selvstænding i restaurationsbranchen. Dårlige arbejdstider, dårlig kost, ingen træning/motion og dårlig søvn resulterede i en krop der begyndte at tage på. Hvilket var absolute var forståeligt når man tænker på hvordan jeg behandlede min krop. I 2008 blev jeg gravid første gang og her begyndte kampen om kiloene.

I 2010 ændrede mit liv sig drastisk og karrieren gik fra selvstændig i restaurationsbranchen til ansat i Fitness World. De næste par går gik med træning, uddannelser indenfor træning og certificering som kostvejleder.

I 2014 fik jeg så tilbud om et betalt personligt træningsforløb og det takkede jeg straks ja tak til. Jeg knoklede i 12 uger og tabte mig 10kg og det var inklusiv sommerferie. Benhårdt men jeg ELSKEDE det, det var SÅ fedt at kunne se hvordan kroppen forandrede sig positivt og jeg igen kunne passe mit tøj, jeg stadig havde gemt i mit klædeskab.

Der var også andre derhjemme som var glade, for i august/september kunne vi dele den glædelige nyhed med resten af familien at jeg var gravid og at vi skulle have en lille dreng i Maj 2015

Hele graviditeten trænede jeg styrketræning, underviste mine hold og lavede en masse cardio. Jeg havde det fantastisk og det var faktisk først ca. halvanden månedstid før min termin jeg stoppede med at træne, da jeg blev for træt og tung.

!4 dage efter kejsersnitten var jeg tilbage i træningscentret. Jeg var blevet rastløs og hvorfor ligge hjemme på sofaen og kede mig når jeg nu havde det så godt :)

Stærk,  Slank og Størrelse M

Ris til egen røv

I efteråret skulle jeg rykke igen, så jeg hyrede en personlig træner og løbetræner.

Det gik også rigtig godt, motivationen var i top og resultaterne dukkede langsomt op. Styrketræning, amning, cadio, skifte ble, løbeteknik, gå tur med barnevogn....... Sådan så dagene næsten ud, det var mit fokus, jeg skulle tilbage i form igen for jeg havde det MEGA svært med min krop. Kunne ikke passe mit tøj i klædeskabet, og deler ud over buksekanten og mormave var ikke et syn der gjorde mig glad, tværdigmod!!

I november måned begyndte vægttabet at gå i stå. Min personlige træner skuede på min kostplan, træningsformen blev ændret. Men ligemeget hvad vi gjorde skete der ikke noget med kroppen. Trætheden var begyndt at melde sig og motivationen dalede. Vi snakkede om det og blev enige om at jeg nok skulle en tur forbi lægen og have tjekket stofskiftet. Jeg var nogle år forinden blevet tjekket for lavt stofskifte men der var ikke noget.

Da jeg skulle bestille tid hos lægen fik jeg kigget i kalenderen og til min skræk kunne jeg se at jeg var gået over tid..........

JEPS, jeg var gravid!

Det var ikke de lykkeligste omstændigheder. Der blev trillet mange tårer, raseri udbrud og ærgrelse over ingen slank krop til mig, men vi valgte at vi selvfølgelig skulle have endnu en baby. Jeg kunne ikke drømme om at få en abort og det var ligesom min egen skyld. (Ellie er selvfølgelig stadig et kærlighedsbarn og vores lille mirakel, men lige der havde jeg andre planer i hovedet)

Derfor ventede jeg med at tage til lægen før januar, hvor jeg alligevel skulle have lavet vandrajournal. Det skulle jeg ALDRIG have gjort.

Medicin, blodprøver og scanninger

Hele November, December og Januar måned sov jeg KONSTANT!

Jeg sov mellem 14-18 timer i døgnet. Jeg var helt væk. Stod op om morgen og var med til at få Maddie i skole og Noah spist af. Når han så var klar til formiddagslur sov jeg også. Når han så vågnede spiste vi og legede lidt og når han så var klar til sin eftermiddagslur sov jeg også der. Sengetid var kl 20 om aftenen, når børnene var kommet i seng og jeg var gået omkuld på sofaen.

Så da Januar endelig kom hvor jeg skulle have lavet vandrejournal tjekkede de også min blod prøve for lavt stofskifte.

Den var god nok, dagen efter ringede lægen og fortalte at jeg havde lavt stofskifte og sygdommen Hashimotos. Så jeg hentede medicinen Eltroxin samme dag på apoteket og dagen efter skulle jeg møde op på Hvidovre hospital.

Lavt stofskifte og graviditet er en farlig kombination, da man kan risikere at abortere eller at babyen ikke vokser tilstrækkeligt. Så hele min graviditet blev jeg øget i medicin og var til scanning hveranden måned.

Da medicinen begyndte at virke fik jeg det betydeligt bedre, nu kunne jeg fungere igen som en forholdsvis normal person. Jeg var i hvertfald ikke lige så træt :)

Da Ellie blev født blev min medicin stabiliseret og har efterfølgende gået til lægetjek. Det skal jeg gøre resten af livet, da Lavt stofskifte, Hashimotos ikke er en sygdom der går væk igen, desværre!

Hvis du mistænker selv at have problemer med lavt stofskiftet eller Hashimotos, så vil jeg klart anbefale dig at få det tjekket, da det kan være en rigtig farlig sygdom, hvis du går for længe med den uden den rette behandling.


Du kan læse mere omkring stofskifte sygdomme her: https://stofskiftesupport.dk


Have a nice day

- Michele


Likes

Comments

Så kom dagen hvor vi skulle fejre min storebror, han fyldte nemlig 40 år onsdag d. 17 januar. Han er 7 år ældre end mig. Han siger selv at han ikke har et problem med alderen, men samtidig skal han altid gøre mig opmærksom på at folk tror vi er lige gamle eller at jeg er den ældste........ In his dreams :)

Nå men der var lagt op til den helt store fest, gæsterne var inviteret et helt år i forvejen, så han var sikker på at alle kunne komme. Vi var også omkring 86 gæster dog med et par enkelte afbud på selve dagen, sådan kan det desværre gå.

Gæstelisten bestod selvfølgelig af en masse familie og familiens venner, derudover var en del fra Vild Med Dans og andre kendiser. Nogle kender i måske..... Mie Martha Moltke, Claudia Rex, Kirsten Siggaard, Mads Vad, Frederik Nonneman, Dennis Knudsen, Lisbeth Østergaard, Tv-lægen Charlotte Bøving, Annemette og Anders Fogh Rasmussen, Astrid Krag osv. Folk som min bror har kendt igennem mange år efterhånden. Ret så underholdene mennesker.


Vi startede fredag formiddag, hvor han fik nøglen til festlokalerne. Det blev holdt i Herstedhus, Albertslund. Super fine lokaler til en rigtig god pris, så hvis i nogensinde skal holde fest og det skal være på Vestegnen, så tjek det ud, det er rigtig fint!

https://www.herstedlund.dk/herstedhus/

Nå fredag formiddag efter jeg selv havde trænet og selv havde mine egne forberedelser i orden var jeg klar til at hjælpe. Så jeg legede fragtdame med mad, service osv. som vores SØDE mor havde gjort klar i løbet af ugen. Det var hende der stod for maden. Så var det ellers borddækning og madlavning indtil Maddie min store pige skulle til svømmetræning og de to små Noah og Ellie skulle hentes fra vuggestue. Så en ganske stille fredag!


Lørdag morgen vågende børnene kl. 05!! Why why why?!

Så ingen prinsesse søvn til mor her. Så var dagen ligesom igang. Så var det ellers logistik med de to små ud til farmor og passes, Maddie til svømmetræning, Rasmus min mand ud og undervise og jeg selv ned og træne. Så havde alle ligesom god samvitttig til alt det lækre mad, vi skulle indtage senere på dagen.

Fra kl 12-15 var der fuld fart på klargøringen. Den største og eneste krise der var, var Slush Ice maskinen som vi ikke kunne få til at virke, den var utæt, så hokus pokus godt med STORT netværk var der en ny klar til aftenen.

Kl. 18 var gæsterne inviteret og efter velkomst så var det ellers til bords, hvor fødselsdagsbarnet startede aftenen med at præsentere HVER en gæst. Det var ret så underholdende, han er god til at svine folk til på den sjove måde.

Så var det ellers 3 retters menu, allesammen serveret på fad på bordet, så folk selv kunne tage for sig. Jeg nåede kun at få et billede af forretten.

Vi var først færdige med at spise og festlige indslag kl 00.30 og så var der ellers kaffe og chokolade inden dansegulvet var klart!!

Der var LIVE musik med Melodi Grand Prix sange med Kirsten Siggaard og min bror og så var det ellers fri dans. Nogle dansede mere end andre ;-)

Minder er altid godt og derfor havde min bror sørget for en SELFIEBOX, så folk kunne tage en masse billeder!! Den var GENIAL!! En fantastisk dejlig fest med mange smil og også lidt våde og rørte øjne, det ligger til familien med tuderi :)

Min datter Maddie havde en FEST med selfieboxen. Hun fik taget mange billeder, også med folk som hun ikke vidste hvem var, i må selv gætte hvem...... Jeg elsker hendes Uvidenhed!!


Likes

Comments

Kære dagbog........

Ja, det skulle man næste tro.

Jeg har besluttet mig for at 2018 skal være et anderledes år, altså i positiv forstand.

De sidste par år syntes jeg har været utrolig udfordrende. Ikke at 2018 ikke også bliver det, for det er jeg slet ikke i tvivl om at det nok skal blive. Men 2018 skal bare være anderledes og det bliver det også!

So get ready for Pandoras box to open, because you have no idea!!


- Michele

Likes

Comments