Nyd, brug og send retur...

Et koncept som jeg er helt tosset med og jeg glæder mig meget, til at modtage boksen for marts måned.

ReBuyBaby er en virksomhed, der gør det muligt for alle, at være med på de nyeste trends, uden at bruge en formue på tøj. Tøj som oftes bliver brugt minimalt og intet værd efterfølgende. Jeg tror de fleste mødre, kan genkende det, at bruge en masse penge på børnetøj, som ikke engang kan sælges til det halve på diverse salgssider bagefter. ReBuyBaby står altså for at krydre din i forvejen fine garderobe op, med lækre mærker hver eneste måned.

Konceptet går ud på, at du hver eneste måned får tilsendt en kasse med tøj, 8. stk nyt eller lettere brugt tøj (tøjet bliver sendt ud, efter det har været en tur på vaskeri). Tøj fra kendte luksus brands, som er specielt udvalgt efter høj kvalitet. Når måneden er gået, sender du tøjet retur, i den kasse tøjet blev sendt i og med tilhørende returlabel - så ingen omkostninger, det er altså lige til. Når tøjet har været ude hos 3-4 familier, bliver tøjet doneret til DINNødhjælp aktion og Mødrehjælpen - hvilket også gør ReBuyBaby 100% bæredygtig.

Hos ReBuyBaby får du altid tilsendt for minimum 2000kr luksus til din mindste, så ret hurtig vil du spare en masse penge. Typisk koster en lækker body, legging, bukser eller trøje mellem 180kr-500kr, så du vil altså få tilsendt 6-7 ekstra for samme pris. Samt du ikke skal pendle land og rige rundt, for at købe eller afsætte tøjet. Lige nu, kan du faktisk prøve første måned til kun 199kr (normal pris 499kr), så der er endnu flere penge at spare. (Ingen binding)

Jeg glæder mig virkelig til at vise jer kassen, når den kommer for marts måned!

Skynd jer at blive en del af ReBuyBaby, så du kan spare en hulens masse penge og være lidt bedre ved jorden, altså..... jeg ELSKER det! https://rebuybaby.dk

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Jeg vil starte med at sige, at dette indlæg ikke er sponsoreret, jeg synes simpelthen bare, at I skal kende til dette!👇🏼 #selvtak
Yes.... den er god nok, jeg har endelig fundet en gel neglelak, som imponerer mig. Jeg har prøvet tonsvis af dem, betalt en hulens masse penge for fine mærker, men dagen efter påføring er lakken allerede krakeleret. Det er dælme slut nu, jeg har endelig fundet mærket, som lever op til mine krav. Forventninger havde jeg nemlig ingen af, for jeg gav sølle 62kr for hele sættet, bestående af en base coat, gel neglelak og en top coat. (Kan købes i Føtex)😱
Jeg elsker at gøre noget godt for mig selv, men jeg prioriterer ikke tiden og pengene på at få lavet negle af en faglært. Så derfor har jeg prøvet diverse mærker, som laver de her gel neglelakker, som er en slags shellac, bare UDEN lampe. Det vil sige, at du altså ikke skal bruge noget smart udstyr. Du skal bare påføre de her lakker og WUPTI - så skulle du gerne have fine negle i mere end en uge!💅🏽😍
Så det drejer sig om 3 steps:
1. Base coat
2. Neglelak
3. Top coat

Rigtig god aften, afsted i Føtex med jer og gør noget godt for jer selv!😍✨

Likes

Comments

Jeg tænker at en fødselsberetning, vil være et passende første indlæg. Flere har hvertfald efterspurgt en på Instagram, så her kommer det altså...

Onsdag d. 2 november 2016, kl. 04.00, 5 dage før termin, vågnede jeg ved svage smerter. Ikke bare de normale smerter der opstår, når man skal sove med en hulens masse ekstra kilo lige på mavsen. Smerten gik i min ryg og var markant anderledes. Jeg stod derfor op, det var en blæsende mørk november dag, jeg satte mig i sofaen og startede med at google(min værste fjende i graviditeten). Her sad jeg i to timer, mens tankerne kørte rundt, det begyndte så småt at gå op for mig, at nu var det nu - snart var jeg nogens mor.

Da klokken nærmede sig 06.00, besluttede jeg mig for at vække Malte. Han stod stille og rolig op som normalt og tog faktisk i skole. Jeg husker hele dagen som meget rolig, jeg arbejde med veerne derhjemme, alene - i ro og mag, hvilket fungerede rigtig godt for mig. Malte kom hjem kl. 12.00, da hans koncentration var i bund.

Timerne gik og der var stadig 15-20 minutter mellem veerne. Klokken blev 16.30 og jeg havde virkelig brug for frisk luft, efter en hel dag i lejligheden trængte jeg til at komme ud. Vi gik vores daglige gåtur, folk må have tænkt deres, jeg holdte jævnlige pauser og man kunne tydelig se, at jeg var i fødsel. Da vi kommer hjem fra gåturen, begyndte veerne at tage en smule til. Vi beslutter os for, at bestille noget mad, så jeg kunne samle lidt kræfter. Malte tager afsted for at hente maden, en tur på 10-15 minutter. Da han tager afsted vælger jeg at stille mig ind under bruseren, for at lindre smerterne en smule - som har en rigtig god effekt på mig. Da Malte kommer tilbage, er der kun 4-6 minutter mellem veerne, men de er stadig ikke regelmæssige. I løbet af dagen har jeg været i tæt kontakt med fødegangen, som understregede, at veerne skulle være regelmæssige, så det ventede jeg på...

Det skete dog aldrig, og kl. 18.00 beordrede jeg Malte til at ringe til fødegangen, jeg havde virkelig et ønske om at blive tjekket. Ud fra det vi fortalte, skulle vi dog forvente at blive sendt hjem igen, så det var den indstilling vi tog afsted med.

Kl. 19.30 ankom vi til fødegangen, vi blev modtaget af et dygtig og snaksagligt personale (de fandt hurtigt ud af, at jeg var knap på snaksaglig). Jeg startede i et undersøgelses lokale, hvor sygeplejersken skulle foretage de første undersøgelser, derefter kom min jordmoder. Kort tid efter hun kom ind i lokalet, fandt vi ud af, at jeg var 8cm åben. Jeg var lettet og græd, det var sådan en lettelse, at jeg snart var i mål. Jeg havde ikke forventet, at i var så langt i processen. Jeg havde hele tiden frygtet, at det ville blive værre endnu.

Jeg havde et brændende ønske om at føde i vand, så jordmoderen skyndte sig at få fat på en stue med kar. Kl. 20.15 kom jeg i vandet, hvilket var en befrielse. Det var så let at arbejde med veerne i vandet og det var meget smertelindrende for mig. Jeg husker stuen som hyggeligt, muligvis en besynderlig beskrivelse. Men.... det var et dejligt stort lokale, lyset var dæmpet og vigtigst af alt, der var ro. Jeg var i karret, Malte på en stol ved siden af og jordmoderen på sin kontorstol. Hun blandede sig kun, når hun skulle undersøge mig eller hvis jeg havde spørgsmål. Spørgsmål som "Hvor lang tid tror du der er tilbage?" og "Kan jeg mærke når jeg skal presse?", jeps... når man er grøn i det der fødsel.

Jeg nåede dog ikke at være i vandet længe, kl. 20.45, var jeg ikke i tvivl, det var nu. Hele dagen havde jeg arbejdet godt med veerne og mig selv, men da jeg nåede til presseveerne gik jeg en smule i panik. Så jeg råber til jordmoderen "Jeg skal presse NU!", hverken jordmoderen eller jeg havde forventet at det var nu, det hele gik så stærkt. Hun bruger rigtig lang tid på at hjælpe mig, da jeg ikke bruger presseveerne korrekt, tja... jeg råber for meget og hun får understreget maaaaange gange, at den luft skal jeg bruge til at presse. Her er jeg ved at opgive, og kommer med den typiske fødselkommentar "jeg kan ikke mere", hvortil hun svarer "jamen.. det skal du, du skal føde det barn og det er nu!".

Hun får mig endelig på rette kurs efter vores lille peptalk, og hun vil gerne have mig op på knæene, så tyngdekraften kan arbejde med mig - her understreger hun dog, at jeg ikke må føde sådan, så skal jeg sætte mig ned igen. Men efter to presseveer på knæene stod verden stille... Kl. 21.10 får jeg Matilda i armene og få sekunder efter, kommer det vigtigste skrig. Jeg kigger hen på Malte, hulker af glæde, vi er begge helt bjergtaget af lille M som ligger på mit bryst.

Jeg glemmer alt om, at jeg nu skal op af karret og føde moderkagen. De får hjulpet mig over i sengen og i løbet af kort tid, har jeg født moderkagen. Folk har ret, det er det bedste og værste på én gang.

Jeg husker dagen og de efterfølgende dage som magiske, det var en magisk tid for os alle. At blive forældre og få lov til at vise hele verden, det største og bedste. Jeg var så stolt, både over hvad jeg lige havde gjort, men ikke mindst af Matilda. Hun er helt perfekt for os, det gladeste lille menneske, som fylder mig med stolthed hver eneste dag. Jeg glæder mig ufattelig meget til at opleve det hele igen.

Jeg håber min beretning, kan give andre grønne kommende mødre et indblik i, hvordan en fødsel kan være. Selvom ingen fødsler er ens, så kan det være gavnrigt at høre andres historier - det synes jeg hvertfald.


- Merika



Likes

Comments

Jeg har længe spekuleret på, hvad det vil sige at være blogger. Jeg bliver dagligt inspireret af blogs, som jeg primært finder gennem Instagram. Flere har spurgt mig, om jeg ikke havde interessere i at starte en blog og mit svar har altid være et klokkeklart NEJ. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt ;-)

Grunden til mit nej har været, at jeg ganske enkelt, har følt mig for normal. Hvem i alverden ville dog interessere sig for mig og min hverdag? Og vil jeg overhovedet have noget at skrive om, min hverdag består jo "bare" i at være en andens mor, kæreste og når jeg finder tid, Merika. Det er dog begyndt at gå op for mig, at det faktisk er svært at finde den balance, det er jo grunden til, at jeg selv synes, at det er interessant og inspirerende, at følge andres normale og trivielle hverdag - at se hvordan andre finder balancen, når man bare gerne vil gøre det ypperste for alle og stadig være andet end nogens mor.

Så derfor har jeg besluttet mig for, at give det her bloggerunivers en chance. En chance for at bringe noget godt til min hverdag og mig, det er mit eneste krav for at forsætte. Det skal give mening. Jeg håber selvfølgelig, at I vil tage godt imod mig og ikke mindst min blog.

Hvorfor nu? I 2016, blev jeg mor til min datter Matilda. Siden hun kom til, er min Instagram vokset markant, det startede som min inspirationskilde, til det at være mor, og jeg kan fornemme at min Instagram følges og besøges af andre skønne mødre el. kommende mødre, som jeg kan videregive mine råd og komme med inspiration til. Og det er FANTASTISK! Det er en fed følelse, at komme dertil, hvor man har været nogens mor i tilpas lang tid, at man kan inspirere og rådgive andre.

I vil på denne blog komme til at kunne læse om andet end baby og bleer, jeg håber på at kunne byde ind med andet, så andre kunne have lyst til at læse med.

I vil kunne læse om alt fra plus size fashion til bleer, så forhåbentligt noget for alle.

Kort om mig:

Jeg hedder Merika, 24 år gammel og er bosat i Nordjylland, Aalborg. Til dagligt læser jeg til lærer, dansk som hovedfag. Derudover er jeg mor til Matilda, som er født 2. november 2016 og kærester med Malte, som til dagligt arbjeder hos Aalborg mægleren.

Kæmpe krammer fra nervøse mig, som håber håber håber, at I vil tage godt imod mit første indlæg.

Likes

Comments