Learn to love life
Hi loves,
I dag er det sidste dag i Nouws 30 dages challenge og derfor tænker jeg, at slutte af med et af de lidt vigtigere indlæg, som jeg håber kan inspirere jer lidt.
Jeg ved ikke hvad der sker, hvor jeg står eller hvor jeg skal hen, men jeg har fundet ud af én ting og dét er, at jeg elsker livet. Det lyder så dumt at sige og skrive, men det er faktisk rigtigt. Jeg er begyndt at elske og sætte pris på hver en lille ting der sker for mig og egentlig bare elsker at stå op til en ny dag. Nej det ligner ikke mig og det vil folk som kender mig, godt kunne skrive under på hehe. Jeg plejer at være en muggen skid, som kan blive ekstra muggen når det er koldt udenfor eller når der sker den mindste ting. Tiderne har ændret sig and so have I. Jeg glæder mig til at stå op, jeg glæder mig til at opleve nye ting og jeg glæder mig til at møde nye mennesker. Jeg sætter pris på de mindste ting og jeg ved ikke hvor alt det her kommer fra. Jeg har de sidste 4-5 måneder fået en masse blikke fra folk og fra min familie, hvor jeg derefter har spurgt, - hvorfor er det i kigger sådan på mig og de har alle svaret "det er bare så rart at se dig så glad hele tiden". Jeg har altid været en meget glad pige og smilt til et hvert menneske jeg skulle møde på min vej, men det er blevet "værre", slemmere, bedre, hvad end du vil kalde det hehe,- jeg kan bevare posiviteten når det er koldt udenfor. Jeg kan bevare posiviteten selv når der sker noget dårligt eller hvis tingene ikke lige går efter mit hovede. Jeg har lært at sætte pris på ting, på en helt anderledes måde og jeg føler mig lettet. Jeg føler at jeg flyver og ikke skal bekymre mig om noget som helst og det er befriende.
Jeg vil have at DU også skal have det sådan. Jeg vil have at alle skal opleve den her følelse. Jeg får så mange beskeder fra mine følgere hver eneste dag, omkring hvor kede af det i er og hvor meget i gerne vil leve det liv jeg lever. Jeg ved godt at jeg har været heldig, men det har altså ikke altid været sådan. Det hele virker så perfekt, men jeg har oplevet nogle ting, som jeg ikke har fortalt nogen andre end mine tætte om. Det har siddet i mig siden og vil altid sidde i mig, men jeg vælger at lade det gå. Jeg valgte at gøre noget ved, at jeg havde det svært. Jeg valgte at gå efter det jeg elsker. Jeg har hele mit liv fået af vide af nogle folk (ikke min familie though) at jeg ikke kan blive til noget, at jeg skal tage mig sammen så jeg kan komme ud og få en god uddannelse osv. Men jeg valgte at bestemme selv. I stedet for at gå efter det alle andre føler er et must, så gik jeg den modsatte vej, nemlig vejen til det jeg elsker og det jeg har lyst til. Og her står jeg. Jeg er ikke bange for min fremtid. For selvom jeg ikke bliver verdens største blogger, Instagrammer eller generelt bare influencer, så har jeg gjort et forsøg på, at gå den vej jeg aller helst ville. Måske er det dumt, måske er det det bedste jeg kunne gøre, who knows, jeg er glad og det er det vigtigste.
Det her er selvfølgelig ikke ens betydning med, at i alle skal gå ud og droppe jeres uddannelse, for det skal i ikke. Jeg har heller ikke droppet min uddannelse, jeg har bare prioriteret og sagt til mig selv, at hvad end der sker, så sker det af en grund. Det ordsprog har jeg altid levet efter og det er derfor jeg aldrig bliver skuffet.
Jeg ved, at rigtig mange af jer hader at gå i skole. Det gør jeg også. Men tanken om at jeg skal ud efter og tage billeder eller sidde og redigere, det hjælper. Find noget som du kan se frem til.
Sæt pris på det du har. Husk, at der er nogen mennesker som har det meget sværere og hårdere end os som sidder derhjemme mega priviligeret med mad på bordet og menesker der holder af os. Vi skal lade værre med at tænke på alt det vi ikke har og i stedet tænke på alt det vi faktisk har. Fokuser på det du vil opnå og ikke på alt det folk fortæller dig du ikke kan. Selvfølgelig kan du. Elsk dig selv og vis folk at du er hamrende ligeglad med deres mening.
