WHEN YOU LEARN TO LOVE SOMEONE ELSE
Hej mine kære, tid til en lille utraditionel kærlighedshistorie.
Jacob og jeg mødtes helt tilbage i 2012, en kold oktober dag i byen i København. Det var faktisk ikke første gange jeg mødte ham, for et par uger forinden var jeg i byen med Irina, Sogol og Samanta hvor han også var der (i just didnt notice).
Anyways så svor jeg at jeg ikke ville med ham hjem, men Jacob havde utroligt gode tale egenskaber hvilket han i den grad stadig har, og jeg kunne ikke sige nej. Han var meget insisterende og trak det han i sin tid selv kaldte 'flødekortet' - anyone knows? Det er altså hvor man bare siger de ting en pige vil høre og så er man ret let at feje benene væk under.
Det ene tog det andet and you know how the story goes.
På daværende tidspunkt var vi begge mere eller mindre i byen hver weekend og trods vores fælles vennekreds, stødte vi altid ind i hinanden. Jacob prøvede dog til sidst at undgå mig i aller højeste grad - Fordi han havde en aftale med en af sine kammerater om at hvis man sås med den samme pige 2 weekender i træk blev det for seriøst, but that didnt stop me!
Jeg lavede adskillige aftaler med Jacob i hverdagene, men blev altid brændt af. Den sidste gang han brændte mig af, havde jeg faktisk blærebetændelse(from to much going out in too little clothes) og skulle på apoteket og hente penicillin. Jacob boede den gang ude ved Bispebjerg hospital, så jeg bildte ham ind at jeg alligevel skulle derud og hente det og så havde han ingen undskyldninger.
Efter den dag begyndte vi at se ret meget til hinanden og så gik alting meget hurtigt. Vi mødt som sagt hinanden først gang sidst i oktober, vi blev kærester 15 december og jeg flyttede ind efter jul. WOW.
At det hele gik så hurtigt var helt klart en kæmpe ulempe for vores forhold. Al den tid man bruger på at lære hinanden at kende, gjorde vi alt imens vi også boede sammen.
Det er jo ingen hemmelighed og pretty obviously at det på ingen måde var kærlighed ved første blik - men kærlighed blev det.
Jacob og jeg har været sammen i 4år lige omlidt, men det først 2år af vores forhold var vi uvenner næsten hver dag og var tæt på at gå fra hinanden waaaaay to often! - Når vi tænker tilbage og jeg tror også at jeg kan tale på vores familier og nærmestes vegne, forstår vi ikke at vi stadig er sammen den dag idag - men er ovenud lykkelig.
Jacob og jeg har absolut kæmpet for vores forhold og gjort vores kærlighed til hinanden fuldstændig uovervindelig (lyder meget kliché). Men tror ikke på at noget kan skille os ad, vi har simpelthen allerede oplevet stort set alt crap man kan opleve i et forhold. Jeg er totalt nyforelsket i Jacob stadig, en forelskelse jeg aldrig har haft for ham før. Vi er ikke et sekund i tvivl om at vi har lært at elske hinanden, det er ikke noget vi har gjort fra starten. Det er sjovt at det kan være sådan, men jeg synes det er meget smukt!
Han er en person jeg aldrig vil leve uden, han er et fantastisk menneske og kunne aldrig ønske mig en bedre mand, både for mig selv og for de børn vi en dag skal have. Han er en person jeg virkelig beundrer og det er fantastisk at kunne kalde ham min kæreste.
Jacob og jeg mødtes helt tilbage i 2012, en kold oktober dag i byen i København. Det var faktisk ikke første gange jeg mødte ham, for et par uger forinden var jeg i byen med Irina, Sogol og Samanta hvor han også var der (i just didnt notice).
Anyways så svor jeg at jeg ikke ville med ham hjem, men Jacob havde utroligt gode tale egenskaber hvilket han i den grad stadig har, og jeg kunne ikke sige nej. Han var meget insisterende og trak det han i sin tid selv kaldte 'flødekortet' - anyone knows? Det er altså hvor man bare siger de ting en pige vil høre og så er man ret let at feje benene væk under.
Det ene tog det andet and you know how the story goes.
På daværende tidspunkt var vi begge mere eller mindre i byen hver weekend og trods vores fælles vennekreds, stødte vi altid ind i hinanden. Jacob prøvede dog til sidst at undgå mig i aller højeste grad - Fordi han havde en aftale med en af sine kammerater om at hvis man sås med den samme pige 2 weekender i træk blev det for seriøst, but that didnt stop me!
Jeg lavede adskillige aftaler med Jacob i hverdagene, men blev altid brændt af. Den sidste gang han brændte mig af, havde jeg faktisk blærebetændelse(from to much going out in too little clothes) og skulle på apoteket og hente penicillin. Jacob boede den gang ude ved Bispebjerg hospital, så jeg bildte ham ind at jeg alligevel skulle derud og hente det og så havde han ingen undskyldninger.
Efter den dag begyndte vi at se ret meget til hinanden og så gik alting meget hurtigt. Vi mødt som sagt hinanden først gang sidst i oktober, vi blev kærester 15 december og jeg flyttede ind efter jul. WOW.
At det hele gik så hurtigt var helt klart en kæmpe ulempe for vores forhold. Al den tid man bruger på at lære hinanden at kende, gjorde vi alt imens vi også boede sammen.
Det er jo ingen hemmelighed og pretty obviously at det på ingen måde var kærlighed ved første blik - men kærlighed blev det.
Jacob og jeg har været sammen i 4år lige omlidt, men det først 2år af vores forhold var vi uvenner næsten hver dag og var tæt på at gå fra hinanden waaaaay to often! - Når vi tænker tilbage og jeg tror også at jeg kan tale på vores familier og nærmestes vegne, forstår vi ikke at vi stadig er sammen den dag idag - men er ovenud lykkelig.
Jacob og jeg har absolut kæmpet for vores forhold og gjort vores kærlighed til hinanden fuldstændig uovervindelig (lyder meget kliché). Men tror ikke på at noget kan skille os ad, vi har simpelthen allerede oplevet stort set alt crap man kan opleve i et forhold. Jeg er totalt nyforelsket i Jacob stadig, en forelskelse jeg aldrig har haft for ham før. Vi er ikke et sekund i tvivl om at vi har lært at elske hinanden, det er ikke noget vi har gjort fra starten. Det er sjovt at det kan være sådan, men jeg synes det er meget smukt!
Han er en person jeg aldrig vil leve uden, han er et fantastisk menneske og kunne aldrig ønske mig en bedre mand, både for mig selv og for de børn vi en dag skal have. Han er en person jeg virkelig beundrer og det er fantastisk at kunne kalde ham min kæreste.