I dette sidste indlæg på bloggen, vil jeg fortælle lidt om min oplevelse med at skrive blog og, hvad jeg syntes om det, som refleksions- og formidlingsværktøj i undervisningen.

Jeg har gennem den sidste år ca. hver anden, til hver tredje dag skrevet et blogindlæg og delt det med jer. Dette har for mig, været en spændene oplevelse, da tanken om at skrive indlæg til en blog, aldrig har strejfet mig før. Ud over at have været spændene, har det også været udfordrende, da det har været en helt anderledes måde at skrive på, i forhold til, hvordan jeg normalt ville lave en danskopgave. Jeg gik følelsen, efter at have vænnet sig til genren, at det på en eller anden måde, var en smule mere befriende at skrive blogindlæg, end det er at lave en traditionel analyse af f.eks. roman eller at skrive et essay, om indvandreproblematikken, som forgår i øjeblikket. Det kan have noget at gøre med, at man ikke var ligeså bundet, til en liste af ting, som man skulle gennemgå, inden man havde afsluttet opgaven.

Jeg syntes personligt, at jeg har lært, at man i sine skriftlige opgaver, ikke skal følge en analysevejledning til punkt og prikke, da opgaven derfor ikke bliver personlig nok og derfor ikke skiller sig ud. Med det sagt, skal man selvfølgelig følgeanalysevejledningen, men nogen gange er det okay, at man bevæger sig lidt væk fra den punktlige tilgang og i stedet skriver, hvad man selv har på hjerte og, hvad man selv syntes er vigtigt i netop denne sammenhæng.

Derfor syntes jeg klart, at blogskrivning, som refleksions- og formidlingsværktøj kan bruges i undervisningen. Det åbner op for en helt ny måde at skrive på og giver også personen der skriver indlæggende, mere frihed, til at sætte sine personlige touches på deres skriftlige fremstilling.

Dette er som tidligere nævnt mit sidste indlæg på bloggen i denne omgang. Jeg håber i har nydt de sidste fire – fem med det her – indlæg, som jeg har postet og så skrives vi måske ved, en anden gang

Markus Østrup Møller

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

​I dette indlæg på bloggen, vil jeg fortælle om storytelling, samt hvilke måder, som det kan bruges på. Til sidst vil jeg fortælle lidt om, hvad man skal kigge nærmere på, hvis man laver en analyse af storytelling-tekster.

Storytelling er kort fortalt en type markedsføring, hvori en virksomhed fortæller en historie om et produkt, som vil kunne skabe værdi for forbrugeren. Et eksempel på storytelling, som jeg har taget fra en artikel kaldt ”Storytelling for virksomheder” er, hvis en bilforhandler f.eks. i 1950’erne ville sælge en bil, kunne de opbygge en historie omkring den, som f.eks. at den ville kunne tage hele familien med på skovtur. Storytelling har dog inden for de seneste par år. Man må nemlig regne med, at vi som afsendere i nutidens samfund acceptere – og jeg citere fra artiklen ”Autentisk storytelling” – ” perception is no longer everything. The truth will come out eventually”. Derfor er det også vigtigt, at man kan holde sig til sin historie – lige meget hvad der sker.

Grunden til, at storytelling kan betragtes, som et redskab til intern ledelse er fordi, at man i en virksomhed nu om dage, hvis man vil være en markant virksomhed, skal kunne bygge på markante personligheder. Disse personligheder, som Bill Gates fra Microsoft, har personlige historier, som tit og ofte, også har stor indvirkning på virksomhedens værdier, hvilket gør virksomheden meget mere interessant. Altså skal man derfor fortælle og sætte værdierne ind i en sammenhæng, hvis man vil promovere dem.

Forståelse af virksomhedskulturen, også kaldet Cultural sensemaking, kan ved hjælp af storytelling, bruges til, at besvare universelle eksistentielle spørgsmål om en virksomhed, som f.eks. hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? osv.

Måden virksomheden kan besvare disse spørgsmål på og for læseren til at forstå deres selvopfattelse på, er ved hjælp af de historier, som de fortæller – altså storytelling.

Den klassiske brug af storytelling i markedsføring er blevet brugt i mange år. Til at starte med, blev der fortalt historier omkring, hvordan et produkt kunne gøre noget godt for dig, som f.eks. hvis man købte en ny motorcykel, ville man score alle pigerne. Nu til dags bliver storytelling dog brugt lidt anderledes i markedsføring. Der tages nu meget udgangspunkt i, at produkterne ikke behøves at spille central aktør og man egentlig bare skal forbinde produktet med et bestemt univers af værdier, da det tit er værdierne, som sælger.

Virksomheder har for tiden også succes med, at fortælle historier om produkter, som er sket i virkeligheden, da det appellere til logos hos forbrugeren.

Når man undersøger og analyserer storytelling-tekster er det meget vigtigt, at man først og fremmest finder frem til afsenderen, mediet, modtageren, emnet og reklametypen for at få dannet en grundlæggende overblik over reklamen. Dernæst er det vigtigt at kigge på sprogvalget og, hvilke sproglige figurer og billeder, som er brugt i reklamen. Til sidst kan man kigge på argumentationen i teksten, samt tonen og i slutningen af en analyse, vil det være smart, at lave en opsamling på de forskellige analyseelementer, som man har inddraget i sin analyse.

Likes

Comments

I dag vil jeg på bloggen fortælle jer, om min skriftlige opgave omkring H&Ms samarbejdskollektion med ERDEM og, hvordan jeg har, ved hjælp af teorier og analytiske metoder, byggede den op.

I del 1 af opgaven, skulle jeg skrive om, hvem H&M er og deres brug af markedsføring, samt hvad de får ud af at samarbejde med kendte personer og designere.

Jeg fandt her frem til, at H&M er en virksomhed, som blev grundlagt i 1947 af Erling Persson og producere modetøj til billige priser. De vægter også deres marketing højt og bruger også content marketing, til at nå en bredere publikum. Deres samarbejder med kendte personer og designere, er ud over at være en god indkomstkilde også glimrende markedsføring, da både H&M og de modehuse, som de samarbejder med, reklamere for kollektionerne, hvilket tiltrækker flere kunder til virksomheden.

Når jeg nu kigger tilbage på opgaven, kunne jeg godt have valgt at bruge lidt mere tid på deres markedsføring og derved skabe en mere præcis analyse, i modsætning til det lidt mere vage svar, som jeg fik givet.

I del 2 af opgaven, skulle jeg introducere H&Ms samarbejde med ERDEM og forklare, hvorfor H&M valgte at inddrage ERDEM. Derudover skulle jeg også forklare omvendt, hvorfor ERDEM skulle have lyst til at samarbejde med H&M og, hvilken historie, de to modehuse ville have ud af kollektionen.

H&M og ERDEM valgte i 2017 at samarbejde, da de begge gerne vil skabe en tidsløs kollektion, som alle kan have råd til. Grunden til at H&M inddrager et prestigefyldt mærke som ERDEM er fordi, at de regner med, at en kollektion, som denne, ville kunne skabe en masse omtale omkring brandet, samt at kunne skabe en stor omsætning, fra deres nyerhvervede kunder. Samtidig ønsker ERDEM at indgå i samarbejdet fordi, at det vil skabe omtale om brandet, i nogle målgrupper, som de måske ikke har noget før, da deres tøj ligger i et meget højt prisregister.

Til sidst fandt jeg også frem til, at de med denne kollektion, gerne vil have, at man selv kreere sin egen ”ERDEM story”.

I denne del af opgaven burde jeg, da jeg skrev den, have fokuseret mere på, hvilken historie de ville fortælle med produktet, da jeg kun skrev meget kort om det. Ellers fik jeg redegjort meget fornuftigt for denne del, hvilket jeg er tilfreds med.

I del 3 af opgaven, skulle jeg lave en retorisk analyse af en reklamefilm, som relatere til kollektionen.

I den retoriske analyse fandt jeg frem til, at reklamefilmen fokuserede meget på, hvordan man med kollektionen, som individ, kunne skille sig ud.

Jeg fandt også frem til, at der i reklamefilmen, var et stort fokus på et bestemt ord med en denotation, men en anden konnotation, hvilket betyder, at et ord, som umiddelbart betyder en ting, betyder noget andet. Det var i dette tilfælde blomster, som i reklamens tilfælde faktisk symboliserede individet

I del 3 af opgaven, brugte jeg en del analysemetoder. Jeg brugte til at starte med, det retoriske pentagram, til at præsenterer kommunikationssituationen i reklamefilmen, hvilket jeg syntes gav et kort overblik over reklamen. Jeg brugte også AIDA-modellen til at analysere kommunikationssituation, som jeg i virkeligheden måske godt kunne have gået mere i dybden med.

Likes

Comments

​I dag vil jeg på bloggen fortage en lille analyse af en IKEA-reklame fra 2011. I analysen vil jeg komme ind på både det sproglige og det visuelle. Derefter vil jeg diskutere reklamen i henhold til begrebet storytelling, samt deres brug af det, som både internt og eksternt redskab. Til sidst vil jeg give et bud på, hvordan IKEA kan arbejde videre med og evt. styrke deres brug af storytelling.

Reklamen er produceret af IKEA og optræder i deres katalog fra år 2011. Reklamen er målrettet mod alle deres forbrugere, som enten for kataloget med posten, læser det på nettet eller står med det i deres butikker. Reklamen - som i øvrigt er afsenderorienteret – ønsker ved hjælp af storytelling, at skabe en relation mellem kunderne og virksomheden, samt at skabe værdi for kunderne.

Reklamen er meget enkel og består af et billede af den smukke natur fra Småland, som ligger i det sydlige Sverige, samt en lille historie om, hvordan IKEA opstod og, hvordan de ikke har ændret sig siden deres oprindelse. Derudover er der også et IKEA-logo i det nederste højre hjørne.

Teksten er delt op i overskrift og brødtekst. Hvis man ikke har tid til at læse brødteksten, opsummerer overskriften stort set det hele. Den lyder ”Vi er alle sammen fra Småland”, hvilket man vil associere med hårdtarbejdende og stædige mennesker. Dette mener IKEA i bunde og grund, at vi alle inderst inde. I brødteksten prøver IKEA at skabe en værdi for kunderne, da de beskriver, hvor de, som virksomhed kommer fra og deres tilgang til alle deres produkter.

Reklamen tager brug af storytelling og gør det oven i købet rigtig godt. I reklamen prøver IKEA at skabe en relation mellem kunden og virksomheden, ved at give dem nogle fælles værdier, som i dette tilfælde er, at alle mennesker et eller andet sted, er hårdtarbejdende og stædige, hvilket IKEA og dets ”fødselssted” Småland i Sverige også er. Derudover skaber IKEA også en værdi for kunden, da de fortæller, hvordan at deres tilgang til deres produkter ikke har ladet sig påvirke af deres kommercielle succes og derfor ikke har ændret sig siden de startede. Dette viser fra IKEAs side, at de holder sig til deres rødder og ikke prøver at tage ekstra penge ud af lommen på forbrugerne, bare fordi de kan gøre det. Dette er også et meget godt billede af IKEAs generelle holdning i forhold til deres eksterne brug af storytelling, da de næsten altid prøver at skabe en relation til kunden og gøre deres produkter, indpakning osv., så nemme som muligt at relatere til.

Deres interne storytelling fokuserer meget, ligesom deres eksterne storytelling, på at have en relation mellem medarbejdere og virksomhed. Derudover er det også vigtigt for dem, at medarbejderne følger samme tankegang, som de oprindelige grundlæggere havde, da de grundlagde virksomheden. Denne tankegang følger endnu engang menneskerne fra Smålands opførsel, som er hårdtarbejdende og stædige.

Jeg syntes personligt, at IKEA skal fortsætte med den mængde af storytelling, som de har gang i lige nu. Det mener jeg, mængden ikke er for påtrængende, men samtidig er stor nok til, at den når ud til kunderne. De skal også fortsætte med, at følge deres kernehistorie og ikke prøve at ændre på den, da det ville ødelægge kundernes tiltro til dem, eftersom det ville ligne at de prøver at maksimere profit og bare opdigter historier, som vil tilfredsstille deres kunder.

Det var alt for i dag. I mit næste indlæg vil jeg skrive lidt om min skriftlige opgave fra H&M. Her vil jeg reflektere over min brug af teori og min analytisk metode.

Likes

Comments

I dag vil jeg på bloggen fremstille forskellene mellem content marketing og traditionel marketing, samt Red Bulls brug af content marketing ved eventen med Felix Baumgartner. Derudover syntes jeg også at det er vigtigt at komme ind på, hvordan Red Bull kunne have gjort anderledes, for at kunne have skabt stærkere, mere synlig og nærværende content marketing.

Når man kigger på markedsføring i vores senmoderne samfund, vil man oftest støde på content marketing, som for mange, er den fortrukne form for markedsføring. Grunden til, at netop denne form fortrækkes er fordi, at den kan hjælpe en virksomhed til at markedsføre langt mere effektivt. Det der gør, at content marketing er langt mere effektivt og differentiere det fra traditionel marketing, ligger i den første del af ordet. ”Content” hjælper nemlig virksomheden til at gøre deres indhold relevant, mens det samtidig også skaber værdi for kunderne. Content kan være en film, et blad, en informativ video osv. Dette er med, til at gøre det mere sandsynligt, at virksomhederne for solgt deres produkter, da de ikke bare skubber deres budskab i hovedet på folk, hvilket tit er med til at frastøde og/eller skræmme kunderne væk fra produkterne.

I 2012 investerede Red Bull i en kæmpe begivenhed, hvor den østrigske faldskærmsudspringer, Felix Baumgartner, sprang ud fra en ballon 39 kilometer over jordens overflade. Under denne begivenhed, brugte Red Bull content marketing, til at markedsføre deres produkter, som hovedsageligt består af energidrikke. Måden de brugte content marketingen på, var ved, først og fremmest og skabe en historie, som kunne fange kunderne og derefter kreere en gigantisk mængde content ud fra historien. Nye vinkler, billeder og kommentarer, som ikke blev vist med det samme, blev lagt op på diverse sociale medier, som var linket på alle de sider, hvor man kunne se begivenheden. Herved blev der skabt en aktivitet på Red Bulls sociale medier, hvilket i sidste ende også skabte et større salg.

Red Bull kunne dog have gjort det en smule anderledes, med henhold til deres content marketing. De kunne have valgt at fortælle, om den tidligere rekordholder for det længste udspring, Joe Kittinger, eller have fortalt om, hvordan dragten, som Felix havde på, var speciel fra andre dragter, under det mere end to timer lange udspring. Dette ville have skabt mere baggrundsviden og forståelse for, hvorfor Felix Baumgartner skulle lave dette udspring, så man ikke bare troede, at han hoppede for at være dumdristig.

Dette er alt for i dag. I mit næste indlæg, vil jeg fortælle jer og IKEA og storytelling.

Likes

Comments