Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Contains affiliate links

En af mine store ''voksne'' og ''klassiske'' designer købs drømme er en burberry jakke. Den helt klassiske trenchcoat, som bare sidder lækkert og er en klassiker der ikke bare skal kunne være i min garderobe, men også kunne gå i arv. Hvis pengene var der, så var den nok i min garderobe - men det er de altså ikke, haha. Men jeg fandt for en uges tid siden et rimelig budget venligt alternativ, nemlig denne lækre trenchcoat som pt. er på udsalg med 70% til kun 164,- - FAN. Den er altså rimelig lækker og dejligt stof, samt en pæn pasform. I kan finde den her.

Likes

Comments

Sko er en af mine helt store obsessions, og jeg ligger bestemt ikke skjul på at jeg har erhvervet mig en del gennem tiden. Jeg har forladt min typiske bobby og bekkett fra isabel marant, som jeg dog også stadig bruger. Mine nyeste sko til samlingen er de sorte med nitter og de korte hvide, som jeg fik til jul. Jeg elsker at have en hæl på, så derfor er støvletter og netop disse gode bud. Jeg synes en hæl er mere flatterende end en flad sko, så derfor er alle med hæl på. Jeg fik også de glimmer støvler hjem fra missguided jeg har vist frem i tidligere indlæg, som jeg nu har fundet et andet eksempel på - de er røv lækre! Men de koster også 3k, hvilket jeg ikke smider efter en støvler, som jeg godt ved jeg kun får brugt en sjælend gang i mellem og som ikke er en klassisk støvler, der altid vil være in.- Spending my money right.... ;) nej.

Sorte støvler Glimmer støvler Lave hvide støvler Høje hvide støvler

Likes

Comments

I dag har jeg valgt at dele noget, som jeg egentlig ikke ønskede at dele. Jeg deler det dog alligevel, fordi jeg selv har ledt efter læsestof, som kunne give mig en hånd på rygraden og fortælle mig at det er okay. Det er okay at sætte sit helbred over sit studie. Jeg går nemlig ikke længere i skole. Dette har jeg ikke ville dele med andre, end mine nærmeste, da jeg faktisk er utrolig flov over det. Jeg føler at jeg har fejlet. Jeg føler at jeg ikke bare skuffer mig selv, men også skuffer min far, som betaler for skolen, min mor som har hjulpet mig ekstremt meget med at klare hverdags ting, min kæreste, som flyttede fra sine venner og familie for at bo i københavn med mig. Fordi jeg skulle studere.

And here is the deal. Alle har skeletter i skabet, nogle flere end andre. Jeg har nogle, som gør skolegang eller et arbejde, er meget svært at holde, fordi jeg nogle gange rammer nogle perioder hvor at jeg bliver rigtig syg. Det påvirker mig i så høj grad, at hverdags ting som at handle, tage metroen, hente post, ses med veninder og lave ting uden for hjemmets fire vægge er problematiske. Dette er dog kun i perioder. De perioder kan vare alt fra timer til måneder. Jeg har den sidste måneds tid været godt på vej til at få det helt godt igen, efter et forløb på 3 måneder hvor jeg var så syg, at jeg faktisk knap nok følte at jeg kunne rejse mig fra sengen. Det gjorde ondt i hele kroppen. Jeg begyndte derfor ikke at komme i skole, i flere dage i træk, fordi jeg blev mere og mere syg. Dage blev til uger, og uger blev til 2 måneder. Jo, jeg kom afsted en gang eller 2 om ugen, men det var også kun det. Jeg elskede den udannelse og det er min drøm. En drøm som jeg også skal fuldføre. Men helbredet skal ordnes før at jeg kan klare den udannelse, til den form for perfektion jeg vil. Derfor er jeg sygemeldt. Skolen har simpelthen været de sødeste, og jeg har intet andet end den største kærlighed til lederen Lis, som ikke har givet andet end støtte og hjælp. Jeg starter forfra igen til sommer, hvilket jeg glæder mig til. Så har jeg de næste 7 måneder til at få styr på mig selv, så jeg kan bruge og udvikle mine kreative kompetencer i en ordentligt grad, når skolen starter.

Så kære dig derude, som overvejer eller er droppet ud af en eller flere udannelser. Det er OKAY. Ligemeget om det er fordi du har valgt forkert, eller om du er syg eller om du bare ikke er klar - så er det OKAY at sige stop. Livet er fyldt med muligheder, og hvis man har mål, så skal man nok nå dem. Man skal huske at selvom man har ét mål er det ikke ensbetydende med at der kun er én vej. Held og lykke til alle i fremtiden (og hvis nogen søger ind på FDA til sommer, så smid mig endelig en besked, så kan det jo være vi havner i klasse sammen) <3

Likes

Comments

DRØMMETASKEN ER I HUS! Okay, så her for en uges tid siden valgte jeg at sætte min valentino glam lock taske til salg, af den grund, at jeg simpelthen stadig ikke kunne få tankerne væk fra YSL tasken. Denne YSL taske har været min drømmetaske i så mange år, men den har simpelthen været for dyr og da jeg så valgte jeg ville finde den brugt opgav jeg. Den blev solgt for nærmest nypris de fleste steder brugt, og det gad jeg altså ikke give - Så ville jeg hellere spare sammen og købe den helt fra ny af, hvis vi var oppe i det prisleje. Men så fik jeg altså lavet en bytte handel med min valentino taske, til denne skønhed. Om det er en praktisk taske, kan diskuteres. Praktisk i forhold til at jeg er en pige der er rimelig klodset, og godt kan lide at mine ting kan holde til livets held og uheld. Derfor er denne ideel, i det at dens skind er så godt, at man nærmest ikke kan beskadige den. Men størrelsesmæssigt - very small. Jeg kan ikke engang have mine solbriller i, haha. Jeg kan dog have min mobil, kort, liploss (how 90's) og smykker mm. Hvilket er det jeg normalt transportere rundt med mig. MEN JAAAAA hvor er jeg mega glad for den, og mega glad for jeg kunne trade med en taske jeg allerede havde, så jeg ikke skulle have pengepungen frem.

Likes

Comments

Realitet og sociale mediers visning af menneskers dagligdag, følelser, tanker og funktion hænger sjælendt sammen. I dag vil jeg dele et emne, som berører mig utrolig meget. Nemlig hvordan vi skildre vores liv på medier som Instagram. Jeg elsker instagram, og jeg elsker at tage billeder og få det hele til at se nice ud, og jeg får tit at vide at jeg vidst ikke mangler noget og lever godt. Det gør jeg skam også, jeg mangler intet, jeg har en dejlig kæreste, skøn familie og et par tætte veninder og venner. Men fordi det ligner at man lever ''det ideelle liv', betyder det ikke er det rent faktisk er sådan. På den anden side vil man også støde på mange profiler, hvor det ligner de lever et uinterresant og kedeligt liv, men i virkeligheden lever det helt fantastiske liv og mangler intet, hverken følelsesmæssigt, fysisk eller materielt. Man kan aldrig vide hvad der sker bag billederne, og hvilken historie profilerne holder på. Og nu til min historie..

I folkeskolen var jeg udsat for mobning. Jeg var for tynd, jeg var for grim, jeg var for dum, ja, der var ikke noget de ikke kunne finde på at klandre mig for at være. Det stod på i mange år, faktisk helt indtil jeg gik ud af niende klasse. Jeg var ekstremt deprimeret i de år det stod på, jeg var ensom og jeg lukkede mig væk fra den virkelige verden og søgte tilflugt i den virtuelle. Jeg havde 3-4 veninder der virkelig var der for mig, og som altid stod bag min ryg - men desværre flyttede 3 af dem skole, her havde jeg dog heldigvis stadig den vigtigste, som jeg også den dag i dag betragter som min bedste veninde. At mine veninder flyttede skole, gjorde at jeg skulle passe på mig selv. Jeg begyndte at interressere mig for mode, for fester, for at blive populær og forlade min titel som en ''taber''. Det gjorde dog intet godt, og det ødelagde mig fuldstændig. I sidste ende endte det med at nærmest alle dem der lod til at være mine venner, svinede mig til ude i byen og skrev forfærdelige beskeder som jeg fik screenshots af.. Not gonna lie, fuck hvor gør det ondt når man tror man er venner med nogen og de så stikker en i ryggen og det hele viser sig at være en løgn. Mens det hele eskalerede begyndte jeg på formspring og instagram, hvor jeg fik utrolig meget opmærksomhed og endte ligepludselig med at få en del likes og følgere, hvor jeg viste billeder af lækre outfits, spabad, lækker mad, inspirerende billeder, smilende selfies og designer køb. Det hele virkede som om jeg havde det fede liv. Jeg fik massere og likes og søde kommentarer fra alle mulige. Det var utrolig komforterende at få den bekræftelse, at der var nogen derude som ikke vidste hvem man var og havde hørt ting om en, men at man fik lov til at skabe den identitet man vil have. Men på samme tid var det rigtig hårdt. Fordi jeg havde ikke rigtig nogen i virkeligheden. Jeg var utrolig ensom og jeg ville meget lidt undgå at forlade mit virtuelle univers. Men det gav mig også en lektie. Det lærte mig at virtuel identitet og virkeligheden ikke hænger sammen. Jo, self kan man vise sin personlighed gennem billeder, men du kan aldrig vurdere hvor mange venner og hvor meget kærlighed vedkommende får ude for mediet. Min pointe er vel egentlig bare, at dette billeder er et jeg synes alle burde se og skænke en tanke. Udover det skal man også altid huske hvem der er ens ægte venner, og at det ikke handler om at have mange, men dem der altid vil være der. Jeg har haft meget svært ved at lukke nye mennesker, og jeg mødte desværre også et par bitches i gymnasiet som de sidste dage valgte at være rigtig modbydelige. Men jeg har også gennem mine skoleår mødt nogle dejlige mennesker. Jeg har 5-6 rigtig tætte venner som jeg værdsætter vildt meget, fordi der virkelig er et stærkt bånd og det betyder alt.

Så husk, stor eller lille instagram - det definere ikke mennesket bag det og du kan altså ikke analysere deres rigtige liv eller dem, udfra hvad de deler - leverpostejsmadder og morgenhår vil aldrig være lige så interressant som sushi på en strand på bali ;)

Likes

Comments