Konsultation hos Aleris Hamlet - Næseoperation?

Hey babes! Jeg har længe overvejet om jeg skulle dele dette med jer, da jeg føler det er en smule grænseoverskridende for mig... men nu gør vi det bare, for jeg synes også at det er lidt sjovt, hehe.

I midten af september tog jeg en tur til København med min mor, hvor jeg havde en aftale hos privathospitalet Aleris-Hamlet. Mit issue, som jeg ville have et professionelt syn på, var omkring min næse... min næseryg for at være mere præcis. Jeg har rigtig mange smerter i min næseryg, som jeg bedst kan beskrive som at hele næseryggen føles som et blåtmærke ved berøring. Bare det at gå med solbriller gør relativt nas! Min næseryg er også en smule skarp, så måske er det knoglen som "skærer" en smule på huden og derfor gør det ondt når der kommer tryk på? Idk. Smerten har altid været der, jeg har bare troet at det var normalt for alle mennesker, indtil i år hvor jeg så fandt ud af at det var det ikke, hehe ups. Derfor bestilte jeg en tid hos privathospitalet i håb om at de måske kunne hjælpe mig.

I får lige en "kort" baggrundshistorie for mit forhold til min næse, da jeg føler at det er lidt vigtigt at snakke om - I kan skippe dette afsnit, hvis i bare gerne vil se og høre om konsultationen. Da jeg var yngre hadede jeg min næse, og følte mig meget forkert pga. den ene ting. Jeg lærte at leve med den, da jeg ikke så nogen mulighed for nogensinde at få den ændret, men jeg havde derfor altid en usikkerhed med mig. I løbet af årene frem til nu, er jeg glad for min næse! Jeg synes den er skør og stor men jeg har ikke så meget imod den længere. Det tog også lang tid for mig, at komme til det stadie jeg er i nu.

Mit syn på min næse ændrede sig også en del for ca 1 år siden, da jeg mistede min far. Ser i, min næse ligner utrolig meget min fars, og derfor har den fået så meget mere værdi for mig, nu hvor min far ikke er her længere. Så tanken om at skulle ændre udseendet på min næse nu, har jeg ret svært ved da jeg føler at jeg "visker en del af min far væk", hvilket jeg jo ikke har lyst til. Så hele min "nose-sitsh" er blevet lidt dybere, haha.

Der er selvfølgelig tider, hvor jeg ville ønske at min næse så anderledes ud, og jeg kan også tænke "øv" nogle gange når jeg tager billeder til Instagram, for jeg føler ikke at min næse altid er pæn på forskellige billeder. Så til tider kan jeg godt tænke at jeg vil have den ændret, men jeg er også en smule bange for operationen og resultatet. Hvad nu hvis det bliver "værre"? All in all er jeg glad for min næse, men jeg kan også føle mig usikker til tider.

Min mor og jeg tog afsted til København en onsdag morgen. Vores planer var: konsultationen først, derefter shopping og hygge med min bff, Helene, som bor i København. Da vi kom til hospitalet, blev jeg hurtigt registreret og fik derefter at vide at min mor, som var taget med mig som støtte, desværre ikke måtte komme med ind pga. corona. Det blev jeg virkelig ærgerlig over, eftersom det er en relativ stor beslutning (synes jeg) jeg skal træffe, og jeg føler bare at det havde været ekstra rart at have min mor til stede, som også kunne stille spørgsmål el.lign.

Jeg lovede så min mor at jeg ville tage nogle billeder, da en del af konsultationen gik ud på at få lavet et 3D billede af mit "kommende" resultat efter operationen, hvilket jo er super smart! Plastikkirurgen som tog i mod mig, var virkelig sød! Da jeg kom ind i lokalet spurgte hun mig først "hvorfor" jeg vil have lavet min næse. Jeg forklarer hende de smerter jeg går rundt med, og allerede dér stopper hun mig, for at fortælle at smerterne kan hun ikke love bliver bedre, men desværre kan det måske blive værre efter operationen.

Det blev jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over, men jeg forstår selvfølgelig godt, hvorfor hun ikke kan love mig at smerterne forsvinder. Jeg havde bare virkelig håbet. Vi snakker videre og hun spørger så om der er en anden grund til at jeg ville have lavet min næse? Her kommer alle de tanker op, omkring min usikkerhed for flere år siden omkring min næse, og jeg fortæller hende derfor at jeg muligvis gerne vil have lavet den alligevel, også selvom smerterne ikke forsvinder. Så vi sidder egentlig bare og snakker lidt omkring mine usikkerheder ved min næse, indtil hun beder mig om at rejse mig op, så hun kan undersøge min næse indvendigt, hehe. Efter en kort undersøgelse, tog hun nogle billeder af mit ansigt fra alle vinkler, og overførte dem på hendes computer, hvor vi så kunne begynde at "rykke rundt" på mine ansigtstræk. Det var dette jeg havde glædet mig til allermest, for at være ærlig! Vi kommer frem til et resultat, hvor jeg stadig føler at jeg ligner mig selv, men hvor det stadig er en stor forandring, samt et resultat som hun har lyst til at udføre på mig. Efter det fortalte hun om den lange helingsproces og bivirkninger - der er sindssygt mange! Og så fik jeg også lov til at stille alle de spørgsmål, som jeg nu lå inde med.

Billederne synes jeg er ret sjove, da mit hoved ligner et dukkehoved!!! Det ser så creepy ud! Billederne til venstre er mit ansigt nu, hvor billederne til højre er hvordan jeg ville se ud 1 år efter operationen - ja helingsprocessen tager et år, det er ret vildt.

Så ja, det var min tur hos Aleris-Hamlet! Lige nu ved jeg ikke om det er noget jeg vil have lavet. Jeg føler lidt at helingsprocessen er en smule voldsom ift at jeg lige nu går i skole mm. Måske gør jeg det senere i mit liv, men så er grunden udelukkende kun pga. mit udseende, at jeg vælger at få det lavet.

Har i nogle usikkerheder, som i er kommet over?

Xoxo Maria

Synes godt om

Kommentarer