Status På Livet #1

Hej, og velkommen tilbage,

Om 4 dage har jeg statusmøde med kommunen. Det er noget der bliver afholdt hvert år, idet jeg bor på et bosted. Hvert år frygter jeg det, og det bliver værre og værre for hvert år der går. Jeg er mest bange for, at kommunen synes at jeg ikke længere skal bo på mit bosted. Alle siger til mig, at jeg skal skyde tankerne væk, men det er svært - især fordi kommunen har sagt før at jeg ikke længere skulle bo på bosted, og på dét tidspunkt var jeg ikke klar til at flytte i egen lejlighed, hvilket jeg i øvrigt stadig ikke er klar til - men forhåbentligt snart!

Jeg er ved at arbejde mig op til at danse fuldtid. Lige pt. danser jeg ballet ca. 1-2 timer om dagen. Desværre får jeg pt. ikke danset andre dansestilarter, men det ændrer sig meget snart! Fra på mandag d. 24/5-21, dér begynder jeg at danse andre dansestilarter, og så skal der også en del flere timer på om dagen. Jeg vil forsøge mig med at danse fuldtid fra dén mandag af, dog er jeg bange for at få skader, så derfor tager jeg det stille og roligt. Jeg har også fået lov til at låne en spinningcykel, og det er egentlig meningen, at jeg skal bruge den hver dag, men det får jeg ikke gjort - ihvertfald ikke særlig meget! Det skal også ændres. Målet er at spinne omkring 50 minutter hver dag. Derudover har jeg selvfølgelig også min udstrækning, pilates og så laver jeg styrketræning og konditions træning for dansere. Jeg får mega travlt, især når jeg også starter på STU, hvis jeg gør det. Jeg har stadig ikke hørt noget fra min STU-vejleder omkring opstart. Jeg er også lidt usikker på om det er hende, som jeg hører fra eller om det er kommunen. Jeg krydser virkelig fingre for at det lykkes, at jeg får lov til at starte på STU for kommunen.

Min angst er virkelig slem for tiden, men jeg har også besluttet mig for ikke at lade den styre mig mere - så derfor skal jeg på mandag ud og besøge min bedste veninde. Vi har ikke set hinanden i meget lang tid, primært pga. min angst. Min bedste veninde skal tage nogle billeder af mig, idet hun er fotograf, og jeg gerne vil stå model for hende. Jeg kommer til at poste nogle af billederne herinde. Så går jeg og overvejer at farve mit hår naturligt rødt, men jeg ved ikke om jeg tør - så derfor overvejer jeg det lidt endnu. Jeg tror faktisk, at det var det for denne status på livet. Jeg kommer til at lave en serie der kommer til at hedde "Status På Livet", og jeg regner med den vil udkomme én gang i måneden <3

- Majken

P.S. Sidste billede tilhører ikke mig! Det er bare for at vise den hårfarve, som jeg overvejer.

Synes godt om

Kommentarer