Vis os dine favorit spisesteder: Josefine Jørgensen

Vis os dine favorit spisesteder: Josefine Jørgensen

I denne uge deler Josefine ud af hendes yndlingsmåltider, hvad hun foretrækker hvis hun er gået sukkerkold og meget mere. Og hey, måske kan du blive inspireret til at kaste dig ud i lækre opskrifter selv? Hun deler nemlig en række fede opskrifter på hendes blog. Food & Recipes -

Hvor spiser du helst morgenmad?

For at være ærlig er jeg faktisk en af dem, der ikke er så god til det der med mad i mavsen som noget af det første på dagen.. Til gengæld er jeg super afhængig af min morgeniskaffe, og min start på dagen fungerer bare ikke optimalt, hvis ikke jeg får en sådan, før jeg kommer ud af døren! - Derfor labber jeg kold kaffe med havremælk, isterninger, kakao og lidt sødning i mig uanset vejr, og hvor tidligt på dagen det måtte være! Om vinteren ifører jeg mig sågar uldne sutsko, bare for at jeg kan nyde min iskolde morgendrik - Kald mig gerne afhængig.

Hvilke brunch sted går man aldrig galt i byen med?

Faktisk har jeg mange af disse lækre brunchsteder til gode endnu, da jeg hidtil har været langt mere fan af at lave min brunch selv - selvfølgelig nydt i selskab med søde mennesker - Her serverer jeg eksempelvis gerne hjemmelavede bananpandekager med alverdens toppings, et lækkert bananbrød samt et par smagfulde morgenæggemuffins med præcis den krydring og de add-ins, man lige lyster.

Tid til frokost - hvor skal det være?

Jeg er blevet ret pjattet med The Food Stall, som er et skønt frokoststed, vi har i Odense. Konceptet er super lækkert, og det er nærmest som bland selv-slik - bare i salatbaren frem for i candy shoppen. Jeg er vild med sunde tiltag og ikke mindst det faktum, at man helt selv kan styre, hvad der kommer på tallerkenen - mængden såvel som råvaren.

Fastfood eller restaurant - begrund?

Med ovenstående in mente må jeg nok sige fastfood, da jeg kunne spise mad fra The Food Stall morgen (eller der nøjes jeg lige med min iskaffe), middag og aften! - Desuden kan jeg ret godt lide det der med, at muligheden for at tage sin mad med er der. I sommermånederne er det jo skønt at kunne tage lækker mad med på stranden eller i parken, når solen titter frem, ligesom det i vintermånederne er ret lækkert at kunne nyde sin mad foran brændeovnens varme flammer.

Du er gået sukkerkold efter for meget shopping og trænger til eftermiddagskaffe, hvor tager du hen?

Hvis ikke jeg her igen skal nævne, at jeg ville snuppe en latte med havremælk fra The Food Stall (hvilket er ret tænkeligt, at jeg ville), så må jeg indrømme, at jeg faktisk er ret så vild med Joe & The Juices latte lavet på sojamælk.. Den smager virkeligskønt, og så er jeg fan af den størrelse, deres største kop har - Jeg mener; den kan da i sandhed kvikke enhver shopaholic op!

Du skal spise aftensmad med veninderne, hvor ender I og hvad bestiller du fra menukortet?

Igen må jeg sige, at jeg bare er mest fan af at hygge hjemme, hvor der i det dejlige tøsesamvær indgår et element af madlavning. Det er jo så skønt at gå at nusse om maden sammen og efterfølgende nyde denne til tonsvis af sladder - På menuen vil der typisk stå enten fritter af søde kartofler (med tilbehør af en art, men denne er underordnet, da de søde kartofler trækker mest..) eller friske forårsruller, hvor man kan gå amok i lækkert fyld og spise uendelige mængder af disse skønne sager! - Sidstnævnte er nok min favoritspise

Kunne du tænke dig at se mere til Josefine, så kan du følge hendes blog her: @FitFoodbyFine