Vis os dine favorit spisesteder: Camilla Holmegaard

Hvis vi bare alle kunne starte fredagen ud med en god omgang brunch fra Fars Dreng og slutte af med tapas i godt selskab. Se med her og bliv inspireret til dit næste cafébesøg. Food & Recipes -

Hvor spiser du helst morgenmad?

Jeg ville tage på Fars Dreng og spise en lækker acaibowleller på GRØD og spise en bland-selv-grød med karamelsauce, æble, chokolade og mandler. Men jeg elsker altså også at spise morgenmad i sengen fx en søndag morgen, med en lækker stor skål grød eller skyr med en masse topping.

Hvilke brunch sted går man aldrig galt i byen med?

Man går aldrig galt i byen med brunch hos Mad&Kaffe eller på CaféGæst. Jeg elsker det!

Tid til frokost - hvor skal det være?

Jeg kunne sagtens også spise frokost på allerede nævnte spisesteder, men et godt sted at spise frokost ville være hosProteinBaren! Alt er hjemmelavet af friske og sunde råvarer – og samtidig kan du sammensætte din mad efter egne ønsker eller behov.

Fastfood eller restaurant begrund

Fast food er jo en betegnelse for “hurtig mad”. Jeg er stor tilhænger af at man er begyndt at kunne få hurtig og sund mad rigtig mange steder. Fastfood består ikke kun af usund mad i min verden. Jeg spiser sundt og varieret ... Så det at kunne få sin mad hurtigt i en travl hverdag er et kæmpe plus. Jeg siger fastfood.

Du er gået sukkerkold efter for meget shopping, og trænger til eftermiddagskaffe, hvor tager du hen?

Jeg drikker ikke kaffe, men jeg spiser stort set altid en eftermiddagssnack og det er typisk en protein bar.

Du skal spise aftensmad med veninderne, hvor ender I og hvad bestiller du fra menukortet?

Vi ender på en lille hyggelig restaurant med lækker tapas. Vi elsker nemlig tapas – og vi elsker at prøve nye tapassteder i København.

Kunne du tænke dig at se mere til Camilla og hendes gode opskrifter, så kan du følge hende her: @camillaholmegaard