Velkommen til Nouw: Nicci Welsh

Vores allesammens beauty guru Nicci Welsh har startet en blog op her hos Nouw. Vi er meget beæret over at byde velkommen til Nicci og hendes inspirerende beauty univers. Læs med her og lær hende bedre at kende. Profile -

Hej Nicci, hvordan går det? Og velkommen til Nouw!

Hej! 1000 tak – det går fantastisk – jeg er virkelig glad.

For dem som ikke læser din blog, hvem er Nicci?

Jeg er professionel hår og makeup artist. Jeg elsker at dele mine tips, tricks og teknikker med andre, som kan få glæde af det. Jeg er fra England og bor nu i Danmark. Min mor havde sin egen frisørsalon, så jeg er nærmest vokset op i miljøet, og har arbejdet i beauty branchen hele mit liv. I dag arbejder jeg med nogle af verdens mest berømte ansigter som f.eks. Gigi Hadid, Taylor Hill, Coldplay og Anne-Marie. I Danmark arbejder jeg med navne som Medina, Christiane, Saseline, Szhirley, Mascha Vang, Irina Olsen, Stephanie Potalivo og mangle flere. Jeg har mit eget makeup akademi i København – Nicci Welsh Makeup Academy. Her uddanner vi bl.a. professionelle makeup og hår artister. Jeg elsker mit job!

Hvad kan vi forvente at læse mere om på din blog den kommende tid?

Min blog er meget visuel. Jeg laver mange videoer med nemme tips, guides og tutorials. En stor del af min passion ligger i at dele min viden som professionel på en måde så alle kan få gavn af det, så glæd Jer til en masse beauty og helse tips.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg finder faktisk rigtig meget af min inspiration i min hverdag. Det er spændende at arbejde backstage til de store modeshows rundt i verden. Her ser jeg også mange af de produkter og teknikker, der med tiden bliver store trends og succeser. Jeg elsker også mit liv i Danmark, hvor jeg nyder at dele min hverdag og mit professionelle liv med mine følgere på bloggen, Instagram, Facebook og Snapchat. Det er fantastisk at have en så god kontakt med andre, der deler samme passion som jeg. Det er meget inspirerende at få spørgsmål og feedback fra mine følgere omkring nye looks, teknikker og spændende nye produkter.

Hvordan ser en typisk Nicci dag ud?

Ikke én dag er ens! Mine dage fyldes op med alt fra foto shoots, musikvideoer, klargøring og ”glam” af mine kunder, backstage til fashion week i New York eller Paris, masterclass i Milano eller London, filme videoer til HAU2 eller undervise på mit akademi – og i morgen sker der sikkert noget helt nyt igen! Jeg har det mest fantastiske team af professionelle, og sammen er vi også ofte backstage til Copenhagen Fashion week samt nogle af de store TV shows som f.sks DMA.

Fortæl én ting som vi måske ikke vidste om dig?

- OK – jeg er gift med en dansk mand, og sammen har vi 2 dejlige drenge.

- Det har taget mig lang tid at lære dansk, bl.a. fordi alle danskere er så gode til engelsk – jeg er virkelig imponeret over hvor mange der taler perfekt engelsk her. Derfor tog nok lidt lang tid for mig at springe ud i det.

- Jeg har engang haft mit eget ugentlige TV indslag på TV2 og DR1 – men fik lov at tale engelsk.

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at kunne få lov at dele endnu mere af min professionelle viden med andre beauty interesserede, som kan få gavn af det vi laver. Derfor ønsker jeg også at HAU2 når ud til så mange mennesker som muligt – ganske enkelt så alle kan være med.

Hvad er du mest stolt over at have opnået?

Jeg er stolt af rigtig mange ting i mit liv: Personligt er det naturligvis min dejlige børn og familie, men jeg er faktisk også rigtig stolt over at være flyttet til et andet land, og have lært det danske sprog og kultur. Professionelt ser jeg det som min fornemmeste opgave at inspirere og motivere mine elever og alle andre til at følge deres drømme, og tro på sig selv. På Nicci Welsh Makeup Academy uddanner vi de nye stjerner i beautyverdenen. Vi bygger bro mellem brancher og flytter grænser mellem mennesker, opfattelser og traditioner, og jeg elsker at følge elevernes succes – det gør mig rigtig stolt.

Kunne du tænke dig at læse mere til Nicci, så kan du følge hendes blog her: HAU2