Velkommen til Nouw - Sabina Haysen
Vi kan nu varmt byde velkommen til Sabina Haysen, fra Sabinasverden. På hendes blog kan du finde alt fra DIY-guides og én kvinde med hammer i hånden. Vil du inspireres? Så læs med her og lær Sabina meget bedre at kende.
For dem som ikke læser din blog, hvem er Sabina?
Mit navn er Sabina Therese Haysen - fuldtidsblogger, kreativ DIY-tosse, husejer, kvinde med hammer i hånden, mor og interiørfreak. Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer i 2008, og valgte at gå selvstændigt efter endt barsel i maj 2016. Bor i gør-det-selv villa i Århus med mand og vores to børn Sylvester og Frida. Elsker at dele små, nemme DIY-projekter, produkter og tips, der forskønner dit liv og din livskvalitet på NO TIME! Livet skal nydes HVER eneste dag.
Hvad kan vi forvente at læse mere om på din blog den kommende tid?
På Sabinasverden kan du læse om alt det, der findes i en moderne kvindes liv: Shopping, DIY´s, interiør, fashion, lune kanelsnegle og masser af boliginspiration. I ny og næ drysser jeg rabatkoder ud, eller bringer et meget personligt indlæg. En helt ny kategori bliver REJSER. Vi rejser hver gang, vi har penge på kontoen i min lille familie, både skiferier, backpackerrejser til fjerne kyster, bil- og charterferier. Vi har længe villet dele ud af vores rejseoplevelser, og give andre blod på tanden til at rejse - også med helt små børn.


Jeg finder inspiration OVER ALT! Det er endnu ikke lykkedes mig, at læse et magasin uden, at sætte æselører, gå en tur i skoven uden, at nuppe blade og grene med hjem eller tage billeder af underlige nye mønstre i en butik. Herudover følger jeg en række kreative profiler på Instagram, og har en kreativ familie og vennekreds omkring mig. Altsammen faktorer, der giver ny energi og lyst til at lave nye projekter.
Hvordan ser en typisk Sabina dag ud?
Min nye hverdag som blogger og DIY-skribent starter oftest i hjemmefutter med en stor balje mokka foran computeren på mit kreakontor. Her svarer jeg på mails og får et overblik over dagens TO-DO-LISTE. Dagen indebærer meget tit photoshoots, telefonmøder, klargøring af nye DIY-projekter på værkstedet og en hulens masse produkter spredt ud i hele mit hus. Jeg bruger alle rum til photostudie for mine forskellige kunder og tager typisk 30-40 billeder hver eneste dag. Nogle dage tager jeg fri kl. 14 og henter ungerne eller besøger en veninde. Andre dage sidder jeg til kl. 23 og sveder. Men JEG sætter dagsordenen. En pokkers dejlig følelse!!
Fortæl én ting som vi måske ikke vidste om dig?
For 3 år siden vidste jeg ikke hvad bogstaverne DIY stod for. DO IT YOURSELF. DO IT hvad for noget? I dag lever jeg bl.a. af at skrive DIY-artikler for forskellige firmaer, lave DIY-film og DIY-projekter på de sociale medier.
For to år siden havde jeg aldrig læst ét eneste blogindlæg. Og i dag lever jeg af at blogge (og læser personligt kun 4-5 blogs). Lidt crazy!
For 1 år siden blev jeg mor til lille Frida. For 2. gang valgte jeg mødregruppehalløjet fra og har været på barsel i 1 1/2 år med min bedre halvdel, som arbejder hjemmefra + en masse gode veninder. Hold nu op hvor har det været SJOVT og RÅHYGGELIGT! En tid af mit liv jeg kommer til at tænke tilbage på med et KÆMPE smil på læben!


Kunne du tænke dig at lære Sabina endnu bedre at kende, kan du følge hende her: Nouw.com/sabinasverden

Jennifer Geertsen