Ugens blogger: Sheila Mikkelsen

I denne uge, har vi fået fat i en af de rigtig mandags friske bloggere. Sheila deler ud af sine bedste tips, til at få en god start på dagen og hendes drømme for fremtiden. Profile - 1

Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Hvis jeg har haft en stille og rolig weekend, så kan jeg rigtig godt lide at starte mandagen ud med en god omgang træning. Efter en weekend med fuld fart, så sætter jeg tempoet ned mandag morgen, hvor jeg får mig en lækker morgenmad og tager mig god tid til at blive klar. Begge ting gør virkelig at mine mandage starter perfekt!

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg vil beskrive mig selv som en person der tænker rigtig meget, det afspejler sig også på min blog, hvor jeg elsker at skrive mine tanker ned. Jeg vil også beskrive mig selv om en person der elsker at opleve ting, og dette deler jeg også gerne på min blog! Egentlig vil jeg sige at min blog fuldstændig afspejler mig som person!

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg begyndte at blogge fra den ene dag til den anden, da jeg synes det er en virkelig inspirerende “verden”, hvor der er plads til alle!

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

1: Et godt kamera, det er afgørende for et godt billede!

2: Find en flot baggrund. Når man har gjort noget ud af sig selv, så synes jeg også at baggrunden på billedet skal være flot.

3: Find din gode vinkel. Vi har alle en vinkel der er bedre end andre, og derfor tager jeg altid billeder fra forskellige vinkler for at have lidt forskelligt at vælge imellem.

Hvad laver du helst om aftenen?

Om aftenen er jeg vild med at se serie eller en god film, og jeg spiser popcorn næsten hver aften, det er en af mine helt store svagheder.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Jeg inspireres af så mange forskellige piger, men hvis jeg skulle vælge tre, så ville det være:

Mette Høgh: Hun er en af mine gode veninder, og hun har virkelig været der for mig i opstarten af min blog. Derudover har jeg så meget respekt for det arbejde hun laver, og jeg elsker at følge med i det.

Josefine hj: Hun har den fedeste stil, og tager altid de vildeste billeder! Man kan kun blive inspireret af dem!

Mariakragmann: Hun skriver nogle fantastiske blogindlæg, dem bliver jeg virkelig inspireret af! Derudover har hun også en fed stil, og jeg er vild med alle billeder hun poster.

Hvad har du af mål for din blog?

Jeg har som sådan ikke noget mål for min blog, andet end at jeg skal have det sjovt ved at skrive indlæg og have lyst til at bruge en stor del tid på den.

Hvad laver du om 5 år?

Om 5 år bor jeg på Sjælland sammen med min kæreste, og arbejder indenfor kontorbranchen. Derudover håber jeg meget på at jeg har en dejlig lille hund.

Hvad ønsker du dig lige nu?

Lige nu ønsker jeg mig at min kæreste og jeg finder vores første hus! Og hvis man tænker en lidt mindre ting (som dog stadig er dyr), så er et af mine faste ønsker en sort Chanel taske.


Kunne du tænke dig at se mere til Sheila, kan du følges hendes blog her: @SheilaMikkelsen