Ugens blogger: Matias Arild

Denne uges blogger er Matias Arild. På nuværende tidspunkt befinder han sig i Thailand, blandt hvide sandstrande og tyrkisblåt vand. Han er arbejder som guide og du kan lære ham meget bedre at kende, lige her. Profile -

Hej Matias, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?
Uanset hvilken morgen vi taler om, så er jeg ikke et særligt stort morgenmenneske tbh. Jeg er altid klar på massere af sjove aktiviteter efter middag og om aftenen - og sidder gerne hele natten og tænker over alt og intet eller er sammen med en masse kollegaer/venner.

Men når det nu vel sker, så starter jeg gerne en mandag morgen (som svarer til en søndag morgen her i Thailand for mig, da vi har ledigt onsdag og lørdag normalt), så starter jeg helst med en god juice og at opdatere mig med alle sociale medier, mails mv. og derefter kan jeg begynde at ligne et menneske.

Den første halve time/time jeg er vågen er aldrig rigtigt et godt tidspunkt at have store samtaler med mig, da jeg oftest ikke lytter og egentligt bare er ret træt. Dog sker det også, at jeg vågner på den gode side og direkte er klar til at overdøse alle andre med alt for meget energi, som en overtræt 3-årig der er helt stoppet med sukker.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?
Jeg vil beskrive mig selv som en meget udadvendt og energisk (læs: uanede mængder af energi) fyr, som er meget ambitiøs og altid klar på nye udfordringer. Følelserne er der helt sikkert oceaner af, men de er oftest pakket meget godt ind, og kommer kun ud til de nærmeste, eller svæver rundt oppe i hovedet i gud ved hvor lang tid. Mange erfaringer og “sjove påhit” i gymnasiet/folkeskolen har gjort, at jeg helst kun deler det vigtigste med folk - eller dem jeg stoler 110% på.

Jeg elsker at opleve nye ting, så som at rejse (som jeg gerne citerer H.C.Andersen “At rejse er at leve", at “hygge” med massere af café-besøg, restauranter og Disney-film (da min koncentration ikke holder til meget andet end animerede film normalt).

Jeg har været udenlands i snart 2 år, og har udviklet mig utroligt meget personligt, sprogmæssigt og specielt dét at kunne kontrollere mine uanede mængder af energi, glæde og selvtillid (eller mangel af samme) har gjort mig til et meget mere håndterbart menneske.

Jeg arbejder meget med familier, hvilket jeg synes er helt fantastisk - specielt 8-15 årige, som gør at jeg værdsætter livet endnu mere end da jeg var hjemme. Jeg bliver helt høj på alle fine kommentarer, alle de smil man ser og møder hver dag, og mest af alt de fantastiske unger man arbejder med, som altid kan formå at skabe glæde og smil på ens læber.

Jeg får ofte at vide, at jeg kan være meget svær at tolke når jeg taler og joker, da jeg sagtens kan sige massere at ting helt uden at bytte toneleje eller have helt pokerface. Det er vel godt hvis man skal være skuespiller, men kan nok også ofte blive mistolket, hvor jeg ikke selv tænker over det.

Jeg er utroligt sarkastisk, elsker grov humor og er super let at få op i en barnligt helt overgearet tempo, hvor der skal meget til at få mig ned igen.

Samtidig er jeg også en meget stor livsnyder, jeg vil gerne nyde alt jeg gør, føle mig tilpas og føle at alle andre har det godt. Det kan godt være svært at kombinere med mine meget stærke holdninger og en “drive for succes”-type af holdning + evnen til at kunne være helt følelseskold over for mennesker der går over min grænse.

Jeg elsker dyr og ville super gerne være vegetar, men elsker desværre en god rød bøf for meget til det også. Men stod det til mig, havde jeg gerne delt hele livet med en hund eller mere urealistisk en pandabjørn/spækhugger/delfin.

Jeg tænker altid meget over hvad som skal ske som det næste, søger altid massere af nye veje og tankerne er uendelige - meget ADHD agtigt, men det er aldrig blevet testet, for det er der ikke rigtigt tålmodighed eller koncentration til ;)

Min blog er ikke helt som jeg selv synes den skal være endnu, men den giver nok et ok overblik over havd der sker for tiden. Jeg elsker at rejse, men samtidig vil jeg også komme ud med flere personlige tanker og overvejelser, som jeg bare skal have fundet den rette vej til at kommunikere ud først.

Men ud over en masse flotte billeder fra paradis-stande og selfies håber jeg da også på, at jeg kan få omdannet visse tanker hos nogle af læserne - og få opdateret alle vennerne “hjemme” om hvad som sker.

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg har altid været meget inspireret og set op til bloggere idet de bare skriver det de tænker på, og derved får alt ud som de både tænker og overvejer, men også for at kunne være så åbne over for mennesker de slet ikke ved hvem er. Derfor besluttede jeg for nyligt at teste det der at være blogger, da de virkede som en meget god måde at få mine tanker ud fra mit hovede, men også for at dele det med nogen som måske har det på samme måde, og så for at få billeder og historier ud på en anden måde en Facebook/Instagram, hvor der ikke er helt så personligt over det altid.


Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?
Fototips er utroligt nok ikke noget jeg er så god til at give ud af, jeg griber meget øjeblikket oftest når jeg står der. Ofte kan det resultere i et godt billede eller to, men samtidig kan det også let blive 100 billeder af mig der står og laver mærkelige grimasser eller med fokus på helt forkerte steder. Jeg vil dog helt klart anbefale et godt systemkamera (spejlrefleks på dansk?) og GO-PRO er en helt fantastisk opfindelse synes jeg. Det vil I også kunne se meget mere af senere hen på bloggen.

Hvad laver du helst om aftenen?
Om aftenen er jeg som sagt klar på alt næsten, da jeg ofte er super frisk og hjernen kører i pendulfart mellem alle tanker og aktiviteter man laver/eller kan lave. Ofte sidder jeg med mine sociale medier under hele dagen, men specielt lige inden jeg skal sove - eller om aftenen, hvis vi bare sidder og hygger med lidt hyggesnak og fika.

Hvis jeg helt selv skulle bestemme var jeg jo gerne ude at spise god mad med vennerne, til skuespil/teater/comedy/koncerter og ude og få en god drink eller 2, men det er mere sådan livet er “hjemme”. Jeg ELSKER musik og Tivoli-ture - en god kombi er Fredagsrock, men ellers skulle jeg aller helst være til en ny koncert hver uge med mine yndlingsartister eller spændende forelæsninger.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?
Jeg må nok sige at den største influencer jeg er blevet inspireret af er Viktor Frisk helt klart.

Han virker som et oprigtig mennesker når han skriver og blogger. Samtidig er det jo til at beundre, at han har fået en hel karriere ud af livet som blogger - hvilket har først ham i mange forskellige retninger.

Hvad har du af mål for din blog?
Aller helst ser jeg jo at min blog er med til at inspirere og udvikle både mig men også andre.

Målet er nok mest at formå at få mine tanker ud af mit hovede og kunne have bedre ro selv, men samtidig også et godt værktøj til at kunne se tilbage på alle de gode rejser/øjeblikke man har haft, med alle billeder i en god kvalitet.

Hvad laver du om 5 år?
Karriere - åh nej..

Jeg har ingen idé om hvad jeg vil faktisk. Jeg svinger meget mellem at arbejde med børn/unge fra skolealderen af, PR og kommunikation er en stor drøm, men samtidig også noget hvor man bruger sin krop mere - som skuespil eller teater. Sanger havde vel været en drøm, men stemmen skal nok lige pudses af et par gange eller 20, men helt sikkert et arbejde for man arbejder med mennesker. Jeg kommer nok aldrig til at kunne sidde stille på et kontor en hel dag, så det skal være et job hvor man bevæger sig meget og kommer ud og møder folk.

Ellers kan en fremtid være at rejse rundt og arbejde med dyr/mennesker rundt omkring i verden, jeg er utroligt fascineret af dyr, men desværre slet ikke interesseret i biologi.

Hvad ønsker du dig lige nu?
Mens jeg sidder her i Thailand (som er drømmen for guider oftest) er det vel svært at ønske sig meget som er realistisk, men jeg ønsker mig faktisk ofte hjem for tiden. Jeg savner alle mine venner hjemmefra - muligheden for at rejse ud på en masse forskellige destinationer og møde alle og se nyt hele tiden.

Jeg ville ønske at det gik at være både ude og hjemme hele tiden, eller flytte alt hjemmefra med ud, men der er jo plusser og minusser ved alt.

Samtidig elsker jeg jo også livet udenlands, med nye gæster hver uge eller hver anden, massere af indtryk og dët at leve i en glædesbobbel. Jeg vil gerne have mere ansvar og nye udfordringer - så en lille drøm pt. er at få en god sommerdestination, hvor alle venner/familie ville komme et smut forbi, men hvor stillingen ville være lead frem for host.

Kunne du tænke dig at se mere til Matias, så kan du følge hans blog her: @matiasarild