Ugens blogger: Marie Christensen

Denne uges blogger er Marie Christensen. Hun deler tre gode trips til hvordan hun bedst kommer igang en mandag morgen og så er hun ret så fashionabel. Læs med her og lær den unge blogger bedre at kende. Profile - 2

Hej Marie, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

For at komme godt i gang efter weekenden gør jeg tre ting:

Jeg sørger for at forberede en skål chiagrød søndag aften, så jeg kan nyde den mandag morgen. Derudover bliver jeg vækket, af det jeg helst vil høre - i øjeblikket P3. Jeg hader lyden af vækkeure og især om mandagen ;) Sidst men ikke mindst sørger jeg for at gemme nye køb til om mandagen, for det er lidt sjovere at stå op til en ny uge og kunne glæde sig til at have et nyt item på.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg har blogget siden februar i år og er lige begyndt i ottende klasse. Så jeg er stadig meget ny i mode- og bloggerverdenen og udforsker min stil.

Min blog hedder "Marie Christensen - Everyday fashion", fordi det er et mål med min blog, at mine læsere kan finde inspiration til deres hverdagsgarderobe. Jeg elsker high end brands som Moschino og Kenzo, men det er ikke realistisk i min verden at have en hverdagsgarderobe, som kun består af de dyre brands. Man er nødt til at være realistisk :) Derfor handler mode for mig om at mikse high end med second hand og high street. På den måde kan man få sit helt eget udtryk.

Jeg elsker at være sammen med mine veninder - og jeg har de bedste veninder både til kor og i skolen. For mig betyder det meget, at jeg kan være mig selv sammen med dem.

Jeg stiller meget høje krav til mig selv, og jeg går op i detaljer. Det håber jeg også, man kan se på min blog.

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg har altid interesseret mig meget for mode og trends, og jeg har før lavet både skolemagasiner og beautyblogs på Instagram. Derfor var det naturligt at springe ud i bloggerverdenen for at dele mine tanker og være kreativ inden for mode.

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Tak! Da jeg ikke selv har et lækkert kamera, gør jeg alt hvad jeg kan for at optimere de andre faktorer, der er på fx et outfit billede. For mig betyder baggrunden eller location rigtig meget. Med den rette location bliver billedet meget mere interessant. Det er dog vigtigt, at baggrunden ikke tager for meget fokus fra billedets hovedelement.

Hvad laver du helst om aftenen?

Jeg går til svømning flere gange om ugen , og ellers er jeg sammen med min familie eller venner. Det kan være, vi ser en film eller en serie på Netflix eller HBO Nordic. Men jeg elsker også bare at slappe af alene med min blog eller en bog. Jeg kan godt lide mit eget selskab. Det har måske noget at gøre med, at jeg er enebarn :)

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Jeg får inspiration fra mange steder, fx vogue.com og fra andre bloggere som fx Copenhagenshopper og Freja Wewer. Og jeg elsker at læse Costume og har haft et abonnement der i 3 år nu. Der er så mange fine collager og interviews. Derudover er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret så vild med Marie Jedig og hendes stil, og et af mine bedste køb - en Kenzo X H&M tshirt - har jeg købt af hende. Og sidst men ikke mindst elsker jeg at få inspiration fra Tumblr ;)

Hvad har du af mål for din blog?

Jeg vil selvfølgelig gerne højere op på bloglisten :) Og så håber jeg, at mine læsere kan få hverdagsinspiration fra mig og bruge min blog til noget. Lige nu er min plan at blive ved med at blogge. Jeg vil gerne have en karriere inden for mode, så jeg håber, at min blog kan være med til at bære mig i den rigtige retning.

Hvad laver du om 5 år?

Jeg er lige begyndt i ottende klasse og er 13 år, så om fem år er jeg forhåbentlig blevet færdig med gymnasiet og er på vej videre. Hvorhen ved jeg endnu ikke. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med mode. Måske for Costume ... :)

Hvad ønsker du dig lige nu?

Jeg er vild med Lady Luck ringen fra Carrè og Kirsebærvedhænget fra Stine A. Og så har jeg i lang tid været vild med nat- og undertøj fra Love Stories. Så det er helt sikkert nogle ting, jeg har på min ønskeliste.


Kunne du tænke dig at se mere til Marie, så kan du følge hende her: @mariechristensen