Ugens blogger: Frederikke Lindh

I denne uge kan vi byde Frederikke Lindh, velkommen som ugens blogger. Hun arbejder til hverdag som model og deler lidt ud af hendes bedste fototips og sine fremtidsdrømme. Profile - 1

Hej Frederikke, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Uh som så mange andre er jeg heller ikke helt vild med mandag, men her på det seneste har jeg været meget god til, at stå op og træne som noget af det første. Jeg drikker ikke kaffe, så jeg må tage andre midler i brug haha og det giver bare en super god energi, når man er færdig så ‘tidligt’ på dagen, og så føler jeg mig frisk til alle mine andre opgaver.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg vil sige at jeg er en meget eventyrlysten pige med utrolig mange drømme. Jeg ELSKER at rejse og har allerede været utrolig mange steder, og alle de oplevelser jeg gør mig ude i verdenen i form af mit arbejde som model og influencer, prøver jeg at bringe til live ved hjælp af billeder på både blog og Instagram, så mine følgere kan følge med i hvor jeg er og hvad jeg laver.

Min blog er til at gå lidt mere i dybden og for folk kan lære mig lidt bedre at kende i længden. Der er tit folk der spørger mig om hvordan jeg træner eller hvad jeg spiser, og her synes jeg at min blog er god til, at gå i dybden med netop emner som dette.


Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg begyndte at blogge fordi jeg synes der var nogle ting Instagram ikke kunne gå i dybden med. Og fordi jeg rigtig gerne vil uddybe og forklare nogle ting overfor mine følgere, hvilket jeg synes en blog giver mere mulighed for end så mange andre medier. Hvis jeg f.eks reklamerer for et produkt på Instagram, vil jeg også gerne have mulighed for at forklare om produktet yderligere end kun en lille tekst.


Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Jeg vil sige, at jeg er nok ret perfektionistisk hvad angår lys og farver på mine billeder. Jeg prøver altid at stå mod solen, for at få det bedste lys og så er vinklerne selvfølgelig altafgørende også, der handler det nok om at finde en ven eller veninde som du kan lære, hvordan du kan lide dine billeder haha.

Mange tror tilgengæld at jeg tager mine billeder med et spejlrefleks, men faktisk tager jeg alle mine billeder med min IPhone 7! Jeg har erfaret at mine følgere bedst kan lide, når mine billeder er personlige i stedet for et meget professionelt look. Og så synes jeg også at det er en del nemmere og hurtigere at redigere og udvælge billeder på telefonen.

Hvad laver du helst om aftenen?

I hverdagene elsker jeg, at hygge med min familie i stuen. Vi hygger tit med snacks og serier, men i weekenderne kan jeg godt lide at gå ud med mine veninder, jeg rejser jo rigtig meget så det er sjældent jeg er hjemme til at bruge tid med alle mine yndlingspersoner. Mine yndlingsaftenener er helt klart dem hvor, at mine venner og jeg laver god mad i min lejlighed eller spiser ude og bare får snakket om alt mellem himmel og jord.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Jeg er stor fan af influencers fra udlandet, især fra lidt mere tropiske steder. Jeg er selv lidt mere travel inspireret end fashion blogger, men jeg tror ikke jeg har nogle specifik, for der er rigtig mange piger jeg bliver inspireret af. Dog elsker jeg, at følge folk der også rejser verden rundt ligesom mig selv, så kan jeg nemlig se hvilke restauranter og strande jeg skal besøge, hvis jeg besøger det sted. Jeg har i hvert fald nok de første 1000 inspo screenshots.


Hvad har du af mål for din blog?

Jeg håber på, at min blog vil blive et sted, som mine følgere vil besøge ugentligt for at se hvad nye ting jeg har lavet. Lige nu er min Instagram mit største medie, men jeg håber på, at min blog vil blive endnu mere interessant for mine læsere i fremtiden.

Hvad laver du om 5 år?

Jeg håber på, at jeg stadig laver det jeg elsker alle mest som nu. Jeg har drømme om at flytte til USA, så jeg håber og tror, at jeg arbejder som model i NYC. Det er altid svært at sige, fordi mit liv er ikke så planlagt og jeg lever mit liv en dag af gangen, for mange vil det nok virke stressende men for mig er det hvad jeg elsker aller mest ved mit job. Man ved aldrig helt hvad man kan forvente :)

Hvad ønsker du dig lige nu?

Jeg er meget utålmodig og det kan næsten aldrig gå hurtigt nok! Men jeg håber på, at min modelkarriere vil blive skudt rigtig godt i gang så det er det jeg kan leve fuldtid.


Kunne du tænke dig at se mere til Frederikke, så kan du følge hendes blog her: @Frederikkelykkel