Ugens blogger: Elizabeth Godsk

Profile - 1

Hej Elizabeth, hvordan har du det?

Jo tak, jeg har det rigtig godt. Jeg nyder den sidste del af min juleferie, som virkelig har været fantastisk. Jeg elsker julen, det er simpelthen den bedste tid på året

Hvad handler din blog primært om?

Min blog er hovedsagligt en modeblog, hvor du finder inspiration og du bliver trukket ind i mit univers. Her viser jeg blandt andet min måde at style på, drøfter trends, viser hvad der inspirerer mig og meget meget mere..

Hvad har været den bedste oplevelse ved at blogge?

Jeg synes den bedste oplevelse ved at blogge er, at have muligheden for at dele sine tanker og refleksioner, i mit tilfælde omkring mode. Derudover elsker jeg at få muligheden for at deltage i events og derigennem møde mennesker, som har den samme interesse.

Hvordan finder du inspiration til nye indlæg til bloggen?

Over alt, jeg kommer tit på nye ideer imens jeg er ude i byen. Derudover bruger jeg også Instagram meget, og finder en masse inspiration der.

Hvad laver du til dagligt?

Til dagligt er jeg i gang med en designteknolog i Branding and Marketing Management på VIA Design. Derudover nyder jeg tilværelsen med mine veninder, kæreste og familie samt nyder Århus midtby.

Vi er vilde med dine billeder! Hvad er dine bedste fototips?

Det er helt klart at have en plan inden du går ud og tager dine billeder. Tænk over hvor du vil hen med dem. Jeg synes ofte mine billeder bliver bedst, hvis jeg har tænkt over en sej location i forvejen.


Hvilke andre influencers inspireres du af, og hvorfor?

Der er ikke specifikke influencers jeg inspireres af. Det er en stor blanding af en masse forskellige måske mere ”almindelige” piger på Instagram som fanger mit øje. Derudover synes jeg det er fedt at gå rundt omkring i byen, gerne i København, og suge inspiration i gadebilledet.

Hvad har du af mål for din blog?

Målet for bloggen er at bibeholde den identitet jeg har fået bygget op, og nå ud til endnu flere. Derudover vil jeg gerne blive ved med at forbedre mig og gøre bloggen bedre og bedre med tiden.

Hvad laver du om 2 år?

Jeg drømmer om at få et arbejde, som er inspirerende og gør mig glad.

Hvis du vil se mere til Elizabeth, kan du følge hendes blog lige her: @elizabethgodsk