Ugens blogger: Celine Nordal

Ugens blogger: Celine Nordal

Denne uges blogger er Celine, hun har styr på personlig stil og i denne uge kan i lære hende lidt bedre at kende. Profile - 2

Hej Celine, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Hey! Nu er jeg ret heldig, jeg møder ofte sent om mandagen, og derfor har jeg vildt god tid til at finde det rette outfit. Jeg står gerne op, drikker min daglige dosis æblejuice, børster bisser og render derefter rundt i et kaos af farvede leggings og alt for dyre hårspænder! Haha, det kan virkelig forvandle mit værelse fra pænt og ryddet til et bombet lokum på 10 minutter.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg vil beskrive bloggen og jeg som en fælles ting. Jeg putter så meget af mig selv ind i det jeg skriver, at bloggen basicly bare er mine tanker (skrevet ned selvfølgelig). Men hvis jeg skulle beskrive “os” så er det en meget farverig, legende og fjollet stemning jeg prøver at få lavet. Det at min blog er sjov betyder så utroligt meget for mig!

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg har i mine teenage år fundet en kærlighed til mode. Jeg læste blogs hele tiden, men havde aldrig forestillet mig at jeg ville være her i dag. At min blog er valgt som ugens blog, det er hamrende fedt! Jeg tror at jeg blev skubbet i gang af Sandra Willer! Hun nævnte engang noget om at man skulle gøre hvad man ville. Og jeg ville jo så gerne. Så jeg tænkte: Hvor galt kan det gå? Og det gik jo helt fint:)

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Jeg har ikke de vilde fototips. Jeg føler mig super forvirret mht. til fotos. Min instagram har været på lidt af en rejse. Jeg har slettet alle mine billeder mere end 100 gange! Men jeg føler jeg har fat i noget nu. Jeg elsker lyserød, og har derfor valgt et tema, det tema prøver jeg også at få skubbet hen på bloggen. Temaet er pink og hvid. Så mega fint! Men udover det, så husk! Naturligt lys er det bedste!

Hvad laver du helst om aftenen?

Jeg er lidt en nørd, haha. Så hvis jeg ikke blogger, så ser jeg enten en masse dr programmer eller laver matematik. Jeg føler mig aldrig super inspireret om aftenen, fordi jeg har brugt hele dagen på at løbe rundt og spille smart i mine farvede strømpebukser, haha.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Jeg elsker, elsker, elsker SilleWho. Hendes skrivestil er så hamrende vild, og så realistisk. Jeg føler mig oplyst, og udvider endda mit ordforråd n��r jeg læser hendes indlæg. Ordet “blasfemi” måtte klart slås op i ordbogen. Og det fik mig til at tænke meget over min egen skrivestil. Hun har virkelig rykket min horisont. Både i forhold til anderledes tøjsmag, men også skrivestil.

Udover SilleWho, så skal astridandersenb på Instagram også nævnes. Jeg har aldrig i mit liv været så inspireret af en fremmed på Instagram! Nøjs hvor er hun sej altså!

Hvad har du af mål for din blog?

Målet med bloggen er ikke helt klart. Indtil videre bruger jeg det som et frirum/interesse. Jeg vil ikke have at det går hen og bliver en “pligt”, men at det skal vedligeholdes som en god ting. Mennn, jeg må nok indrømme at jeg har tænkt på at lave det her fuldtid. Men det har så mange! Hvem ved, måske sker det?

Hvad laver du om 5 år?

Om 5 år er jeg forhåbentlig igang med min uddannelse. Jeg har ingen ide om hvad jeg læser, men jeg er sikker på at det er skide fedt! Mht. til bloggen, så forestiller jeg mig at den er på sit højeste. Man må jo godt have drømme right?

Hvad ønsker du dig lige nu?

Lige nu holder jeg skarpt øje med en secondhand Loui Vuitton skuldertaske! Jeg har for nyligt fået øjnene op får Vestaire Collective, og det er nok det bedste der er sket i lang tid!


Kunne du tænke dig at se mere til Celine, så kan du følge hendes blog her: @celinenordal