Ugens blogger: Caroline Goldin

Profile - 1

Hej Caroline, hvordan går det?

Hej nouw! Jeg har det rigtig godt for tiden. Jeg er utrolig glad og meget beæret over, at jeg er blevet valgt til ugens blogger.

Beskriv dig selv med 5 ord

De 5 bedste ord som kan beskrive mig som person, må være omsorgsfuld, hjælpsom, eventyrsøgende, kreativ og bestemt.

Hvad handler din blog primært om?

Jeg vil kategorisere min blog som en livsstilsblog. På min blog der vil man primært kunne læse om en hel almindelig 18 årige piges liv og hverdag. Der vil være input af både personlige oplæg, gode råd, rejser, mad og en masse andet spændende!

Hvornår og hvorfor startede du med at blogge?

Puha, jeg kan næsten slet ikke huske, hvornår jeg startede med at blogge. Jeg har blogget i flere år efterhånden. Jeg valgte dog at skifte min blog over til nouw for cirka et halvandet år siden og det har jeg været utolig glad for! Jeg har altid ønsket at komme til at inspirere andre mennesker. Jeg har altid været en meget kreativ person, så jeg elsker at kunne udfolde min kreativitet igennem min blog. Jeg har en stor kærlighed for både at tage billeder, men også for at skrive. Jeg har altid været god til at udtrykke mig i ord, så derfor er en blog det helt perfekte valg for mig.

Hvad laver du udover at blogge?

Jeg læser mit 2 år på HF, så der er heldigvis ikke længe til at jeg bliver student. Jeg er også lidt på jagt for tiden, for at finde et studiejob. Jeg har faktisk været til 2 jobsamtaler som jeg venter på svar fra, så det bliver spændende den dag jeg får svar! Ellers så bruger jeg en masse tid sammen med mine veninder, min familie og de 7 dyr som vi har i min familie. Det er 4 hunde, 2 skildpadder og 1 hamster.

Hvilket quote passer til dit humør lige nu?

" Better to see something once, than hear about it a thousand times " Lige for tiden der har jeg den største lyst til at tage ud og rejse. Jeg føler mig så deprimeret af, at det allerede bliver mørkt herhjemme klokken 16. Jeg elsker at være ude i verden og opleve nye kulturer. Min far har lige været en tur til Indonesien og han bliver ved med at snakke om hvor skønt der var, så det vil jeg enormt gerne også selv ud og opleve!

Hvilke andre influencere inspireres du af, og hvorfor?

Det tiltrækker mig, når folk har en flot og inspirerende feed på instagram. Jeg læser også ofte andre blogs, hvor jeg så derefter får inspiration fra dem af. Jeg kigger tit inde på Tumblr og Weheartit, for at få inspiration til at tage flotte nye billeder.

Hvor finder du ellers inspiration i dagligdagen?

Min inspiration i dagligdagen kommer meget fra de forskellige ting jeg oplever, såsom rejser eller hvis jeg er ude og spise. Ellers så får jeg også inspiration når jeg læser et blad, ser en film eller ser et billede på de sociale medier.

Hvad har været den bedste oplevelse med din blog?

Den bedste oplevelse med min blog, har helt klart været at følge med i den udvikling, som bloggen har gennemgået. Det har blandt andet været stort for mig, når jeg har fået diverse samarbejdsaftaler op at køre, pga min blog. Det har været et kæmpe selvtillids boost, når man er blevet kontaktet af virksomheder, som gerne vil samarbejde med mig, pga at de synes at min blog er inspirerende.

Har du et godt råd til den, der ønsker at starte en blog?

Jeg synes bestemt, at man bare skal kaste sig ud i at begynde at blogge! Jeg har ikke et sekund fortrudt, den dag jeg valgte at begynde at blogge. Jeg elsker den måde man kan udtrykke sig på, igennem tanker, ord og billeder. Jeg synes helt klart også, at man skal starte sin blog på Nouw. Sitet er virkelig nemt at bruge og man kan designe en flot blog og det er endda helt gratis også.

Hvis du vil se mere til Caroline, kan du følge hendes blog lige her: @carolinegoldin