Sandra Schjerning: Sådan får du råd til lukus items

Sandra Schjerning: Sådan får du råd til lukus items

#Nouw30daychallenge - Vil du også gerne eje en designertaske, men kan simpelthen ikke overskue, hvordan du nogensinde skulle få råd til den? Så læs med her, denne uges vinder deler ud af sine bedste tips. Lifestyle -

Vinderen af den sidste ugentlige udfordring I #nouw30daychallenge er -@SandraSchjerning! Bortset fra at få sit blogindlæg udgivet I Nouws magasin, vil man også vinde en fantastisk premiere fra en: Richmond & Finch.



Jeg har i skrivende stund 4 ting som jeg vil beskrive som "luksus items" om som er ting jeg har smidt en del penge for. Jeg har mit Gucci bælte, min Karl Lagerfeld taske, min lyserøde sofa og så har jeg mit Hay spisebord. Alle fire er nogle der har kostet en del mere end det man sædvanligvis giver for sådanne ting, og mine veninder synes vidst også at jeg er lidt tosset, men vi har vel alle sammen vores særheder ikke? Haha!

Eftersom at jeg jo overhovedet ikke er rig, og dermed ikke "bare" går ud og smider om mig med penge, så tænkte jeg at jeg i dag ville dele mine bedste tips til hvordan det så er at jeg alligevel finder luft i budgettet til at forkæle mig selv lidt, so here goes:



Forskellige kontoer til forskellige budgetter
Jeg tror at jeg har sådan omkring 4-5 under-kontoer tilknyttet til min netbank. Jeps, det lyder af meget (og det er det også), men jeg kan godt lide at have pengene stående på forskellige kontoer frem for på én, så jeg ikke mister overblikket over hvad de forskellige penge på bruges på. For eksempel; jeg har min lønkonto - den min løn går ind på (sjov nok) og den som jeg betaler alle mine regninger fra. Når pengene for regninger er trukket, så tager jeg resten af pengene og flytter dem over på mine forskellige kontoer; min opsparing, min "uforudsete udgifter" (som fx hvis køleskabet dør eller jeg skal til tandlægen), min "hverdags udgifter" (cafebesøg, mad, husholdning etc) min rejsekonto og så har jeg min Gucci konto, som jeg ynder at kalde den, haha! Og ja, jeg har faktisk en konto udelukkende til det formål. For det er ikke alle der har råd til bare at gå ud og købe sådan noget som en Gucci taske, så hver måned smider jeg et lille beløb over på min "luksus" konto og når der engang står nok penge på den, så kan jeg vælge det luksus-item som jeg gerne vil købe. Lige nu, som i nok kan gætte, så sparer kontoen op til en gucci taske.

Brug en lille smule ekstra tid når du shopper og lav en research før du køber!
Jeg er fuldt forstående overfor at nogle gange så MÅ man bare eje den bluse/taske/sko, eller hvad du nu har forelsket dig i. MEN, køber du bare tingen det første sted du ser den? Nej! Som regel har de forskellige onlineshops de samme ting på deres hjemmesider, men til forskellige priser. Jeg lyder lidt som en reklame for trivago lige nu gør jeg ikke? haha! Men faktisk, så kan du spare ret mange penge, ved lige at google den ting du gerne vil have inden du køber den.

Vil du virkelig gerne have det par Adidas Gazelle? Selvfølgelig vil du det! Vil du gerne bruge 1000kr på dem på asos, hvis zalando har dem til 600kr? Hvis svaret er ja, jamen så vær sød at købe dem til 600kr alligevel og så kan du altid smide de resterende 400 over på min gucci konto, siden du tydeligvis har for mange penge du ikke har brug for så, haha!

Gen-overvej de ting du allerede har
Tag et godt langt kig på de ting du allerede har hængende i skabet. Er der noget derinde som du ikke har brugt længe? Måske har det faktisk hængt der i et år? Ja, det tænkte jeg nok. Hvis du ikke har brugt det i en evighed, men har det hængende "just in case", så prøv at overveje det her; vil du hellere have et skab fuldt af "måske'er!" der samler støv, eller vil du måske prøve at sælge det og gemme de penge på din egen "gucci konto"? Jeg har prøvet den her gen-overvejelses teknik med det meste af mit tøj, og overraskende meget af det havde jeg intet problem med at smide i en "I'll sacrifice this for Gucci" bunke. Som jeg bl.a. har skrevet om her, så vil jeg meget hellere have få items af god kvalitet, som jeg bruger ofte, end en masse forskellige billige ting, som jeg stort set aldrig bruger

Jeg håber at tipsene kan bruges, hvis du ligesom jeg selv, ikke ligefrem prutter penge ud, men alligevel går og drømmer lidt om nogle dyrere ting!


Kunne i tænke Jer at se mere til Sandra, så kan i følge hendes blog her: @SandraSchjerning

Header billede: @Fredrikapersson

Writer
Redaktionen