På ferie med: Linnea Funk

I denne uge har du mulighed for at drømme dig tilbage til varmere himmelstrøg. Vi er nemlig taget med Linnea Funk på ferie, hun besøger blandt andet Kreta og fortæller lidt om fremtidige ferieplaner. Lifestyle -

Linnea Funk

Blog: @LinneaFunk

Instagram: @linneafunk

Hej @LinneaFunk - Håber du nyder sommeren hidtil! Hvad har du lavet, og har du flere ferie planer?

Jo tak, jeg har nydt sommeren fuldt ud :) Jeg har brugt tiden på at udvikle et nyt koncept til sociale medier sammen med @mowoblog, som vi forhåbentligt snart kan løfte sløret for. Derudover har jeg været en tur på Kreta, hvor jeg både fik god mad og en forbrændt krop.Nu har jeg faktisk ikke andre planer, så jeg går bare og krydser fingre for, at sensommeren bliver varm og dejlig herhjemme.

Har du nogle tricks til hvordan man klæder sig på om sommeren, og hvad er dine bedste mode tips?

I sommerperioden elsker jeg kjoler i smukke farver, der komplimenterer solkysset hud. Det er en virkelig nem måde at klæde sig på, og det kan sjældent gå helt galt. Sæsonen er perfekt til at tage lidt chancer med garderoben – specielt når man er på ferie – så man skal bare give den gas og prøve noget nyt af.

Hvis du kunne tage tre ting med i din kuffert gennem sommeren, hvad ville det så være?

SPF 50 til ansigtet, en maxikjole og selvfølgelig mit kamera, så jeg kan forevige de gode øjeblikke.

Hvad er dine bedste ferie minder?

Jeg har gode og sjove minder fra næsten alle mine ferier, så det er svært at vælge. I år er det mest fremtrædende minde, at jeg endte på hospitalet på Kreta med en slem infektion i halsen. Det er tragikomisk, men jeg kan allerede grine af det, og de bedste minder kan man altid se tilbage på med et smil.

Har du en rejse planlagt, som du kan afsløre?

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil rejse mere i de kommende år. Både for at koble af, men også for aktivt at opsøge inspiration. Dog har jeg ikke booket noget konkret endnu, men jeg skal helt sikkert afsted i efterårsferien. Måske til Barcelona eller Madrid. Jeg elsker nemlig at rejse (og ikke mindst spise god mad) i Spanien.