"Lige siden jeg var lille, tog jeg billeder af alt jeg oplevede"

Emilie startede med at blogge, fordi hun ville dele sine historier og oplevelser. Lær Emilie bedre at kende i dette interview, hvor vi taler om alt fra blogging, hemmelige talenter og fremtidsplaner. Profile -

Hej Emilie, hvordan har du det?

Jeg har det rigtig godt for tiden, men jeg har også en del at se til. Lige for tiden er igang med en masse store projekter, som jeg glæder mig til at vise frem på min blog. Så lige nu flyver tiden egentligt bare afsted.

Du har en super fin blog! Hvorfor begyndte du at blogge?

Tusinde tak! Jeg startede egentlig med at blogge, fordi jeg altid har elsket at tage billeder. Lige siden jeg var lille tog jeg billeder af alt jeg oplevede, så efter jeg opdagede at man kunne blogge, vidste jeg det lige ville være noget for mig. Jeg ville rigtigt gerne dele mine historier og oplevelser med omverden, så det var egentlig det som fik mig til at starte.

Hvad har været den bedste oplevelse med din blog?

Det må klart være alt den gode respons jeg får. Jeg bliver så evig glad hver gang, for det får mig til at elske det jeg laver endnu mere.

Hvad kan du bedst lide at skrive om på din blog?

Jeg kan rigtig godt lide at skrive om mine oplevelser, som kan være alt fra en oplevelse i Australien til en oplevelse hos frisøren. Det jeg elsker ved det er, at mine følgere kommer tættere på hvem jeg er, hvilket jeg synes er meget vigtigt når man blogger.

Hvad laver du til dagligt?

Til daglig går jeg på handelsgymnasium i 3.g, så jeg er endelig ved at se en ende på disse lange kedelige år. Jeg ser utroligt meget frem til sommer, hvor jeg langt om længe kan slappe af og nyde at jeg har fri.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

Helt klart sammen med mine venner. Det er så rart efter en lang og travl uge, at jeg om lørdagen mødes med mine venner, hvor det enten står på fest eller ren hygge.

Del dit hemmelige talent med os!

Okay, nu bliver det seriøst. Jeg har vundet danmarks mesterskabet i taekwondo, da jeg var yngre! Shhhh....

Hvad har du af planer for 2019?

Til sommer bliver jeg student, så jeg skal selvfølgelig feste en del i 2019. Men ud over det, så har jeg ikke de helt store planer. Jeg håber på at komme ud og rejse i mit sabbatår og selvfølgelig give en masse kærelighed til min blog.

Dit største ønske?

Mit største ønske er, at jeg kommer til at rejse til alle de lande, som jeg går og drømmer om at besøge.

Hvis du vil se mere til Emilie, kan du følge hendes blog lige her: @EmilieFyrster