"Jeg synes ikke man skal putte et loft på, hvad man kan og ikke kan have på"

I dag møder vi dygtige Maria, som drømmer om at starte sit eget makeup-brand en dag. I dette interview snakker vi blandt andet om dagligdagen, drømme og succes. Profile -

Hej Maria, hvordan har du det?

Hej med jer, jeg har det helt igennem fantastisk!

Vi elsker din blog. Prøv at beskriv den med 3 ord!

Årh tusind tak. Hmm med 3 ord: extra, overraskende og unik.

Hvornår og hvorfor startede du med at blogge?

Jeg har faktisk blogget i rigtig lang tid, måske endda helt tilbage i 2015! Men dengang gjorde jeg ikke specielt meget ud af det, da jeg var MEGET genert og ville helst ikke have at nogen kendte så meget til mit “bloggerliv” haha.

Jeg startede med at blogge da jeg følte en trang til at dele min mere “tøsede” side af mig selv (i form af makeup og outfits), som jeg på daværende tidspunkt ikke var klar til at vise frem i offentligheden. Sidenote: jeg var lidt en tomboy dengang, og ville ikke have mit “image” ødelagt, hahah. Derfor startede jeg en blog lidt i smug, hvor jeg følte jeg kunne lægge alverdens ting ud, uden at mine venner/veninder kendte til det. Og så har jeg altid elsket processen ved at dresse up, tage billeder og redigere dem, så det lå lige til højrebenet.

Hvad laver du til dagligt?

En ganske almindelig hverdag for mig, ville være en tur i fitness semi tidligt om morgenen. Så ville jeg være hjemme det meste af dagen, hvor jeg laver lidt lækkert content til jer på enten bloggen eller instagram ;) Om aftenen ville jeg typisk være på arbejde. Jeg arbejder som tjener på en lækker restaurant i byen, hvis der var nogen som undrede sig. Inden jeg skal i seng dyrker jeg lidt yoga og har en lille times lipsync battle med mig selv.

Det tror jeg er the base of it.

Du har en super flot stil! Hvad er dit bedste modetip generelt?

Arghhh tusind tak! Jeg ved ikke om det er mit bedste modetip, men det som jeg lige kan komme i tanke om er: Du behøver ikke have én bestemt stil. Har du lyst til at rocke noget sygt streetwear den ene dag, og klæde dig som Elle Woods den anden dag. Så gør det! Jeg synes ikke man skal gå efter en bestemt stil og putte et loft på hvad du kan og ikke kan have på. Don’t limit yourself EVER! <3

Hvor finder du inspiration til outfits?

Jeg tror størstedelen af min inspiration kommer fra instagram, pinterest og forskellige tv-shows.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?

Jeg har altid været inspireret af Sandra Willer og Irina the Diva. Mest pga deres høje arbejdsmoral, de er begge nogle hard working women. Virkelig et par boss ladies, som er super inspirerende!

Hvor ser du dig selv om 5 år?

Om 5 år ser jeg mig selv stadig køre min blog, hvor jeg fortsat kan inspirere en masse smukke og unikke mennesker. Måske lever jeg endda af at blogge, det ville være det vildeste! Jeg drømmer også om at starte en youtube kanal, så den kører jeg helt sikkert om 5 år ;)

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at indgå i et samarbejde med et makeup-brand, måske endda starte mit eget brand?

Jeg ser gerne, at jeg har været ude og hjælpe hos en miljøorganisation fx The Ocean Cleanup, da det virkelig er noget som har påvirket mig en del følelsesmæssigt og jeg vil bare utrolig gerne hjælpe hvor jeg kan!

Ellers ser jeg gerne mig selv være flyttet ud i egen lejlighed. Lige nu bor jeg med 2 skønne fyre, men det varer jo (desværre) ikke for evigt. Derudover vil jeg utrolig gerne indgå i nogle fede tøjkollektioner, hvor jeg kan få lov til at co-designe lækre outfits til mine følgere!

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?

At jeg kan være 100 procent mig selv på min blog, og at i samtidig har lyst til at følge med er klart en succes for mig, så tusind tak! Det at kunne udtrykke sig kreativt og kunne inspirere andre inden for en fælles interesse er så fedt! Men den helt store drøm ville klart være, at få lov til at se min blog, ikke kun som en hobby, men som mit arbejde! A dream come true!

Hvis du vil se mere til Maria, kan du følge hendes blog lige her: @MariaLauritzen