Emma Milojevic: Slip for tøjkrisen - musthaves i garderoben

#30daychallenge - Render du også ofte ind i en tøjkrise? Frygt ej, vinderen af denne uges challenge Emma, har givet sine bedste tips til, hvordan du undgår krisen, med simple musthaves. Fashion - 2

Vinderen af den første ugentlige udfordring I #Nouw30DayChallenge er -@EmmaMilojevic! Bortset fra at få sit blogindlæg udgivet I Nouws magasin, vil man også vinde en fantastisk premiere fra en af vores sponsore, som I denne uge er: NA-KD.


Dette indlæg skal handle lidt om, hvordan man opbygger en god basis-garderobe, som er grundlag for de mange andre vilde ting, som man efterhånden kan udvide garderoben med... Jeg har lavet en lille liste med items, som hjælper mig igennem tøjkriser - dog har jeg undladt nogle items til en eventuel part 2, hvis der er stemning for det?

1. Den sorte blazer
Jeg er ikke den store kjolepige, så for mig hedder det ikke "little black dress", men "den sorte blazer". Den sorte blazer redder mig altid, når jeg skal i byen eller til andre festlige arrangementer. Den skal helst købes i et eller to numre for stort, så den får en oversized effekt. Smid en cute bralette under den med et par fede bukser og stilletter, så er du good to go.

2. Hvide t-shirts i lange baner
En hvid t-shirt er virkelig et must-have, da den altså bare går til alt. Det kan være super svært at finde den helt rigtige tee, men jeg synes at HM's er rimelig gode. Købes gerne lidt stort også. Den kan både bruges helt alene med et par jeans, men nu da det er sygt koldt, plejer jeg at have den under en sweater for ekstra varme, men også så man lige kan se kanten lidt...

3. The denim one
Slim jeans, mom jeans, boyfriend jeans, flare jeans, det er lige meget hvilken model, bare de er dine yndlings og fitter dig godt. Jeg er mest vild med mom jeans, da de er super behagelige, men jeg skal have fat i et par gode flare jeans!!! Smid et par mom jeans sammen med en hvid tee og et par Dr. Martens og så har du et supersejt hverdagslook, yay.

4. The daring one
Dette er måske ikke sååå essentielt i en basis-garderobe, men jeg synes den er god at have alligevel. Et godt statement piece, som spicer et neutralt outfit op er da altid lækkert, ikke? Jeg er for eksempel helt vild med denne bluse fra Ganni, nøøøjs! Den ville gå superfint sammen med et par sorte jeans og et par smækre støvler.

5. Gode hvide sneaks
Jeg er ikke selv helt vild med sneakers i alle mulige crazy farver, faktisk er jeg overhovedet ikke særlig vild med sneakers (noget jeg skal blive bedre til at gå med i 2018) Men hvis jeg skulle have et par på, så skulle de helt sikkert være hvide og meget down to earth, intet vildt design. Sneakers kan give et super sporty touch til et ellers meget piget look.

6... eller chelsea boots
Støvler falder meget mere i min smag, og de er supervigtige i min garderobe! Nemme at hoppe i og passer stort set til ALT. Jeg har selv dem på billedet, dog er mine helt slidte og beskidte, fordi jeg bruger dem hver evig eneste dag.

7. Hold dig varm i farven grå
Om du er til crazy farver eller ej, så er den grå sweater altid god at have. Den er både god lag på lag om vinteren, men også med et par lækre hvide denim shorts om sommeren. Jeg synes personligt selv, at Envii laver nogle helt fantastiske sweaters til gode priser.

Og for at gøre et ellers neutralt outfit mere spændende at se på, så bare klø på med en masse accessories! Fyld fingrene med ringe og halsen med kæder. Jeg foretrækker smykker i sølv, da de ser super fine ud til de denim, sort, hvid og grå. Og hvor fede er de her solbriller fra Celine ikke?

Følg Emmas blog her: @EmmaMilojevic


Writer
Redaktionen