Oslo tur/retur

Én af mine veninder var så sød, at invitere mig en tur til Oslo med Oslobåden. Jeg har aldrig sejlet med oslobåden før, eller for den sags skyld været i Oslo. Det har jeg så nu. Oslo kan jeg bestemt godt anbefale at tage til, men næste gang ville jeg nok vælge at flyve dertil i stedet.

Vi havde hjemmefra booket bord på 2 restauranter på båden, en derover og en hjem igen. Så da vi søndag eftermiddag ankommer på båden, får vi os indlogeret i den lille kahyt - og jeg mener virkelig lille - og så går vi på opdagelse på båden. Hverken min veninde eller jeg ejer nogen som helst form for stedsans, så vi endte rigtig mange gange i en elevator som ikke kørte til vores etage eller et helt andet sted end hvor vi regnede med at komme ud. Men vi fandt restauranten til sidst - der var vi også kun gået forbi den to gange. Efter maden og et par cocktails, gik vi til køjs. Det var virkelig ikke en fornøjelse. Båden gyngede helt forfærdeligt meget, så vi følte os helt enormt fulde og som om hele rummet snurrede rundt. Normalt når man er så fuld, så hjælper det lidt at sætte sig op i sengen. Det gjorde det IKKE i det her tilfælde. Det var trods alt ikke alkoholens skyldt at det gyngede for os.

Næste morgen var det så afsted til morgenmad og på opdagelse i Oslo.

Jeg er et julemenneske så det gør noget, så selvfølgelig fandt vi frem til et julemarked og prikken over i'et var så at det sneede. Det var så skønt. På julemarkedet var der en skøjtebane, der bragede julemusik ud af højtalerne og der var selvfølgelig en masse boder med bl.a. varm kakao og gløgg. Vi ville enormt gerne ud og skøjte, men vi var begge ret overbeviste om at det kunne vi nok ikke finde ud af. Vi besluttede os dog for at gøre det alligevel, og trods skræk og nervøsitet, klarede vi det faktisk begge overraskende godt. Ingen af os væltede og vi kørte rundt og dansede og hyggede os i sneen og med julemusik i baggrunden. Det var så dejligt og hyggeligt.

Tilbage på båden frygtede vi lidt maden, da første aften ikke ligefrem havde været en succes. Vi blev heldigvis positivt overrasket. Det var så lækkert og hyggelige omgivelser, en fantastisk sød tjener og virkelig en god oplevelse. Dog gyngede båden igen en del, og jeg er ikke ligefrem søstærk. Så på trods af mit søsyge plaster bag øret, så var det stadig ikke helt godt for mig. Slet ikke når ens barstol begyndte at drejer hele vejen rundt af sig selv, hvis ikke jeg holdte fast til baren. Så gynger det altså for meget!

Så en virkelig virkelig hyggelig tur som man sagtens kan tage på på trods af kronisk sygdom og stomi og som jeg dog aldrig nogensinde skal afsted på igen. Og se så lige hvad jeg kom hjem til 😍

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer