"Måske du skulle snakke med præsten"

Som jeg skrev i mit indlæg omkring hvorvidt min stomi kunne føres tilbage eller ej (som du kan læse her ), så græder jeg ret ofte. Stort set alle mine følelser bliver til tårer i større eller mindre grad. Derfor græder jeg også virkelig ofte når jeg er indlagt. Nogle gange skal der bare komme nogle på besøg, så bliver jeg så glad at jeg begynder at græde. Det er måske ikke mange der ved det, men et enkelt og kort besøg hos en der er indlagt, betyder virkelig mere end man måske lige tror (Læs bl.a. om det her ).

Én af de ting der med garanti altid får mine tårer frem når jeg er indlagt, er samtaler med læger og sygeplejersker. Enten bliver jeg ked af de negative svar de kommer med til mig, jeg bliver frustreret over de ingen svar har eller jeg bliver lettet over de positive svar til mig.

At der løber tårer ned af kinderne på mig stort set hver gang de ser mig, får ofte sygeplejerskerne til at komme med den konklusion at jeg er virkelig ked af det og deprimeret. Det har derfor ofte resulteret i at de spørger om ikke de lige skal få hospitalets præst op og snakke med mig.Og nej, det skal de aldrig! Jeg er ikke deprimeret. Jeg har ikke brug for at snakke med en præst, Jeg har brug for at få nogle konkrete svar på hvad der skal ske med mig og hvornår.

Alligevel har nogle af sygeplejeskerne flere gange ignoreret at jeg har sagt nej, hvilket har gjort mig mere frustreret og derfor fremkaldt endnu flere tårer. Så pludselig, mod min vilje, står der en præst på stuen og vil snakke med mig - jeg er jo deprimeret og ked af det.

Jeg forstår udemærket godt hvis nogle bliver deprimeret af at være indlagt. Det er jo ikke ligefrem det mest spændende sted at være. Men fordi jeg græder er jeg altså ikke deprimeret, bare lige for at slå det fast.

Jeg kan godt komme helt ned i kulkælderen sommetider og tårerne kan begynde at trille på mig uden jeg egentlig helt ved hvorfor, men vil absolut ikke betegne mig selv som været deprimeret sådan generelt. Jeg syntes livet som udgangspunkt er noget så skønt og min livsglæde kan absolut ikke tages fra mig.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

  • Hverdag

Synes godt om

Kommentarer

Just Me,
Jeg kan godt forstå din frustration. De få gange, jeg har været indlagt, har bestemt ikke været sjovt. Jeg er ikke troende og har aldrig forstået, hvad en præst skulle hjælpe.
www.justmeand,yopinion.bloggersdelight.dk
livetmedcrohns
livetmedcrohns,
Det er heller ikke fordi jeg på noget tidspunkt har sagt til dem at jeg er troende, så er helt enig med dig - forstår ikke hvad præsten skal blandes ind i det for
nouw.com/livetmedcrohns