Hvorfor blogge? - Pt. 2

Jeg har tidligere haft overvejelser om hvorvidt jeg skulle fortsætte med at blogge eller ej - læs mine tanker om det her. Igen da jeg tilmeldte mig #nouw30daychalllenge, skulle jeg overveje hvorfor jeg egentlig bloggede og hvilken retning bloggen skulle gå.

Bloggen startede jeg i sin tid for at få skrevet mine egne tanker ned, få dem ud af hovedet og få plads til andre tanker end sygdommen. Da jeg havde blogget lidt tid, fik jeg flere og flere henvendelser fra folk i lidt samme situation som mig. Det gav endnu mere blod på tanden til at fortsætte. Så hjalp det pludselig ikke kun mig selv, men også andre. Det bekræftede mig i, at jeg ikke var den eneste med de tanker jeg havde, at jeg ikke var ene om at føle hvad jeg gjorde.

Nogle mener det er fuldstændig latterligt at være så åben omkring noget så personligt som sin sygdom og sin stomi. Det er de i deres fulde ret til at mene. Nogle mener også at jeg absolut skal høre den mening, det skal de også være velkommen til at fortælle mig. Så fortæller jeg til gengæld gerne at alle har forskellige måder at acceptere deres sygdom og bloggen her er én af mine måder at tackle det på.

Der er nogle indlæg der har været ret hårde for mig at skrive. Når jeg sidder og skriver om de hårde perioder, kommer jeg hele følelsesregistret igennem og føler de ting jeg følte i den periode jeg skriver om. Man kunne lade være med at udgive det, for det er vel det at få skrevet det ned der hjælper? Ja, det er det til dels, især fordi det kan være enormt grænseoverskridende at trykke på "udgiv" og vide at en masse både bekendte og fremmede nu skal læse om f.eks. den hårdeste nat i dit liv. Men når man så får så enormt mange bekræftende og støttende beskeder retur. Får beskeder som "Tak fordi du sætter ord på hvor svært det kan være" osv., så mærker man hvorfor det klik på "udgiv" også er en del af processen og når jeg får beskeder som "Ad hvor er det klamt, hvorfor vise andre det?", så får jeg bare endnu mere lyst til at smide billeder op af min stomi og få det belyst, at der intet hverken ulækkert eller uhygiejnisk er ved det.

Bloggen omhandler primært min sygdom og min stomi. Det er også det den er beregnet til at gøre. Det er absolut ikke ensbetydende med at det er alt jeg indeholder. Det er kun en brøkdel af mit liv jeg deler på bloggen. Jeg deler kun det jeg føler der er behov for at blive bearbejdet eller belyst. Jeg deler kun når jeg har overskud til det og jeg deler kun det jeg føler er relevant for andre at være en del af. Hvis jeg deler noget personligt jeg har lavet eller oplevet, er det ofte for at vise den side også - at man sagtens kan have et normalt liv selvom man har en kronisk sygdom eller stomi. Hverken ens sygdom eller stomi behøver at ødelægge ens liv, selvom man måske skal tage nogle andre hensyn til tider.

Så jeg fortsætter med at blogge så længe det hjælper mig og så længe jeg ved at det hjælper andre.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer

Aaron
,

I think it's a good idea if you're comfortable with it Sanne, the internet can be a powerful tool for not only communicating about your condition, but also learning and finding new tips, cures, treatments, remedies, and also for giving and receiving support for others that have a similar challenge. Take care, have a good day

livetmedcrohns
livetmedcrohns,

Hi Aaron
You are so right, the internet is a very powerful tool, especially for support and learning. Thank you for reading along, hopefully you'll enjoy it 😊
Have a good day

nouw.com/livetmedcrohns
juliehauritz
juliehauritz,

Du skal kun fortsætte med at blogge! - især hvis du føler, det ikke kun hjælper andre, men også dig selv. Tak, fordi jeg har måtte læse med <3

nouw.com/juliehauritz