Hvem er den lykkelige Sanne..

Den Sanne der sidder bag skærmen er mange ting, men først og fremmest er jeg lykkelig. Jeg er et kæmpe familiemenneske med den dejligste lille kernefamilie der nu, udover mor, far og to storesøstre også indeholder 2 niecer og 1 nevø - og jeg forguder hver og én af dem. På det første billede herunder et det mig, min mor, min guddatter/niece og den yngste af mine ældre søstre, lige landet i lufthavnen på Mallorca for at fejre min fars 60 års fødselsdag. På det andet er det vinderholdet (bestående af min svoger, min søster med min ene niece i maven og mig) i petanque på en campingplads i Frankrig i sommer.

Derudover er jeg også lidt af et legebarn til tider. Især når det kommer til vand. Jeg elsker at lege rundt i vand, men hader at få mit hoved under vand. Jeg er typen der holder mig for næsen når der er risiko for at jeg får hovedet under vand. Har flere gange f.eks. prøvet vandrutsjebaner hvor jeg var overbevist om at man ville ende med at blive kastet under vand, uden jeg gjorde det. Så sidder man der og føler sig lidt dum med sammenklemte fingre om næsen med hovedet over vand.

Jeg er også med tiden blevet enormt meget hundemenneske. Jeg elsker stort set alle hunde og vil helst gerne sige hej til alle jeg møder. Det er især efter jeg selv lavede lidt af et impulskøb ved at købe lille Carla-katten, som er hendes kælenavn. Carla er opkaldt efter Walter og Carlo, da hendes bedste hundeven hedder Walther og da hun jo er en hun, så hun jo selvfølgelig ikke kunne hedde Carlo, blev det til Carla. Walther er desværre flyttet til London sammen med sin alt for skønne menneske-mor, Louise.

Herunder er det en grumpy Carla-katten og en meget kærlig Luna!

Jeg er også virkelig glad for mine fantastiske veninder, og kunne nok lave mange foto collager med dem på. Jeg forsøger at være en god veninde, men må nok ærligt indrømme, at mine prioriteter har ændret sig lidt efter jeg har fået en kæreste, så nu prioriterer jeg måske ham lidt mere. Dermed ikke sagt at jeg ikke har tid til mine veninder. Jeg har altid til og lyst til at snakke og ses med dem, jeg er bare enormt dårlig til selv at tage initiativet til det. I'm so sorry!

Og så er jeg et kæmpe madøre. Jeg elsker mad! Og jeg elsker god mad, sund mad, snasket mad. Måske har det noget at gøre med, at jeg altid har været en naturlig tynd pige, og har haft ret svært ved at tage på, men jeg har altid ment at mit liv var for kort til at tælle kalorier. Der er så bare lige den lille ting, at jeg ikke kan lide chokolade og er bestemt heller ikke den store is spiser. Så desserter er tit lidt en udfordring for mig, men spiser til gengæld gerne to-tre eksta forretter i stedet. Begge billeder herunder er faktisk fra London. Østers fik vi på et lille pit-stop vi tog da vi ikke helt vidste hvilken vej vi skulle gå, sidst jeg var der. De tre pastaretter er fra da jeg var der for at fejre min fødselsdag. Billedet er fra en pasta restaurant der hedder Padella - noget af det bedste pasta jeg nogensinde har smagt. Og det skal man virkelig passe med at sige, fandt Louise og jeg ud af sidst vi var der. Man kan nemlig ikke booke bor der, så man står bare i kø til der kommer et ledigt bord. Udenfor. Vi stod der i 45 min. sidst. Min kæreste var ikke helt enig med os i at den pasta var 45 min. ventetid værd. Det mener både mig og Louise fortsat den er.

Og til sidst, så er jeg dybt forelsket i min kæreste og kan slet ikke vente til om en måned hvor vi flytter sammen. At møde ham, er det absolut bedste der skete for mig i 2017. Han er så fantastisk dejlig og gør mig altid lige lidt gladere end jeg ellers er. Og når nu jeg er sådan et familiemenneske, er det jo også skønt at hans familie har taget imod mig med åbne arme, og det samme har min familie med ham.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer