En forfærdelig dag med mange smerter

Som jeg skrev den anden dag, går det ikke så godt for tiden. Jeg har nu været indlagt siden søndag og det er ikke fordi der er korte udsigter til at jeg bliver udskrevet. Det stresser mig lidt! Jeg har en forestående flytning og en lejlighed som slet ikke er pakket ned endnu og jeg har et arbejde jeg jo også gerne vil passe. Og så er det bare mildest talt forfærdeligt at ligge og ikke kunne gøre en skid.

I går bevægede jeg mig ud på hvad der for føltes som et helt Marathon. Ihvertfald et halvt. Jeg gik fra stuen og ned til den 7/11 som ligger i et andet afsnit af hospitalet og tilbage igen. Det var så udmattende for min krop, men med hjælp fra min talerstol og min kæreste så gik det.

Jeg ramte et punkt i går hvor jeg virkelig ikke kunne overskue mere. Jeg sagde til min far, at jeg ikke kunne gennemføre den undersøgelse de var i gang med hvis den krævede jeg stadig havde sonde i. Jeg forsøgte at gå på toilettet selv. Det endte med at jeg drattede i gulvet, så udover sonden skulle jeg pludselig også have ilt i næsen. Jeg kunne slet ikke klare mere. Jeg havde stærke smerter, kastede op i stride strømme og havde ondt af sonden som også havde gjort, at jeg kastede blod op. Jeg var virkelig på randen til at give op og stikke af herfra. Heldigvis var min far her til at trøste mig i de værste minutter, som for mig føltes som en evighed.

I dag er status så, at jeg endelig må spise fast føde. Men kun i dag. Fra midnat skal jeg faste da jeg i morgen skal have lavet en kikkertundersøgelse hvor de går ind gennem stomien. Jeg frygter så meget smerterne ved det, men er blevet lovet en god del beroligende medicin inden, så håber det går. Og håber det kan give nogle svar på hvad der giver mig så stærke smerter. Fingers crossed

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer