En ændret livsstil

Det er nu efterhånden rigtig lang tid siden jeg har fået skrevet noget her på bloggen. Det er der flere grunde til. Efter mit sidste sygeforløb, som viste sig slet ikke at være min crohn, men et mavesår i stedet, har jeg ændret mig lidt. Har ihvertfald ændret mine prioriteter. Her er bloggen bl.a. røget lidt i baggrunden.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg startede bloggen for at få brudt et tabu, for at få skrevet mine egne tanker ned og for at få forklaret hvad det egentlig vil sige at have en tarmsygdom og en stomi. Det håber jeg stadig at kunne med bloggen, men bloggen kommer ikke til at være noget jeg vil føle mig tvunget til at opdatere. Hvis jeg ikke har et relevant emne at skrive om, så bliver der simpelthen ikke skrevet noget. Og hvis jeg ikke har overskud til at sætte mig ned og få skrevet mine tanker ned, så bliver der heller ikke skrevet noget.

Der har højst sandsynligt været en masse ting der kunne have været relevant at skrive om de sidste par måneder, mit overskud har simpelthen bare ikke været til det. Jeg har fokuseret rigtig meget på at gøre hvad jeg havde overskud til og på at bruge mit overskud til det jeg havde lyst til. Når jeg kommer hjem fra arbejde er mit overskud ofte ikke-eksisterende længere. Så den energi jeg har tilbage bliver ofte brugt på rent faktisk at være vågen og være tilstede sammen med min kæreste og hund.

Udover at prioritere min lille familie derhjemme, har jeg også kastet mig ud i projekt Nordic Race. Så det er min plan at skulle gennemføre Nordic Race d. 1. september. Det kræver lige en del genoptræning, for hold da helt fest man bliver slap og i dårlig form af sådan en omgang mavesår og at være sengeliggende i flere måneder. Så op og afsted i nogle monkey-bars med mig.

Jeg har naturligvis også stadig en familie som jeg gerne vil se og nogle veninder som også skal have lidt opmærksomhed ind i mellem. Bl.a. har jeg lige været i weekend i London for at besøge min fantastiske veninde der ovre. Her var det meget tydeligt for mig selv at opleve hvordan jeg selv har ændret mig. Det var en super hyggelig weekend med hende og med lidt polo kamp og naturligvis noget prosecco og lidt Pimms Jeg kunne dog tydeligt mærke, at min krop noget hurtigere siger fra, især overfor alkohol. Jeg skal have mindst ligeså meget vand som alkohol, hvis ikke mere og jeg skal have mad. At gå en helt dag uden at få noget ordentligt at spise som sådan, men kun lidt småt hist og her, det går simpelthen ikke.. Så snørrer min mave sig sammen, jeg begynde at få ondt og så bliver jeg hangry. Det er der vidst ingen der ønsker. ..

Nu har jeg lige arbejde i en uge mere, og så står den på ferie hvor jeg virkelig skal lade mine batterier op. Først tager min kæreste og jeg til New York og Mexico og bagefter hopper Louise og jeg et smut til Mallorca. Så må jeg se hvordan maven og stomien klarer alt den virkelig lækre mad, lækre drinks og lækre strand den kommer til at blive udsat for, men mon ikke det hele nok skal gå. Så længe jeg husker masser af vand og mad uanset hvad jeg udsætter min krop for.

Tak fordi du læser med

Husk du også kan følge mig på instagram eller på facebook

Synes godt om

Kommentarer