Hej alle,

Dette bliver starten på et fagligt forløb på bloggen, hvor virksomheder og deres erhvervsmæssige strategier sættes i fokus. Forløbet sker i forbindelse med et gymnasierelateret projekt. Planen er, at der skal være fire indlæg med konkrete virksomheder og emner, hvorefter der vil komme et femte, som skal fungere opsamlende på forløbet. I mit første blogindlæg, vil jeg fortælle om Red Bull, som har gjort brug af det såkaldte ”Content Marketing” som en markedsføringsform.

Content Marketing er et fænomen, der er opstået i nyere tid som følge af især teknologisk udvikling og digitalisering. For at definere begrebet er det først og fremmest relevant at tage udgangspunkt i den strategiske dimension, som tillægger sig princippet ved Content Marketing. Dette handler om selve det at formidle information til kunder, som de finder brugbar, med det formål, at imødekomme kunderne tidligt i købsprocessen. Netop dette hænger sammen med en andel essentiel del af begrebet, hvilket er indholdet, som kunderne modtager. I Content Marketing skal dette skabe en form for værdi for kunderne, så de dermed har en følelse af at modtage en form for fordel. Denne nyere form for markedsføring differentierer sig fra den traditionelle marketing, som har stort fokus på forskellige strategiske fremgangsmåder, der for eksempel kunne være analyser, når kunderne skal rammes. Men virker Content Marketing nu også eller er det blot en ny, kortvarig trend?

Et klart eksempel på en virksomhed, der har taget dette i brug, er energidrikproducenten, Red Bull. Her taler jeg om det såkaldte Red Bull Stratos-event med Felix Baumgartner, som var en af de største og mest opreklamerede begivenheder i år 2012, året, hvor hans populære spring fra stratosfæren fandt sted. Red Bull forudså, at befolkningen ville have denne store reaktion på nyheden, og de greb derfor chancen for at blive sponsor for begivenheden og dermed ligeledes tage Content Marketing i brug. Red Bull formåede at være en tydelig del af eventet ved at placere sit logo på flere væsentlige omdrejningspunkter som opsendingskapslen, rumdragten og faldskærmen. Her blev seeren altså rent visuelt hele tiden mindet om brandet. Forud for Baumgartner-springet var Red Bull i forvejen sponsorer på en bred vifte af forskellige sportsgrene, og er det stadig. Den værdi, virksomheden generelt prøver at skabe for de potentielle kunder er ekstreme oplevelser, som ikke er mulige at støde på i andre sammenhænge end med Red Bull. Det er altså en måde at møde potentielle kunder på og få dem til at foretrække Red Bull fremfor konkurrenterne på markedet.

Her ses Felix Baumgartners famøse spring fra stratosfæren - et banebrydende spring, der lukkede op for mange nye døre.

Dog mener jeg, at Red Bull kunne have justeret på nogle parametre for at få et bedre udbytte af deres Content Marketing. Hele den visuelle del med hensyn til optrædenen af virksomhedens logo var på plads og fungerede. For mange virker det dog abstrakt, at Red Bull er tilknyttet et sådant event og på den måde kan sponsoreringen virke ineffektiv. Markedsføringen manglede en mere tydelig og direkte tilknytning til produktet, nemlig energidrikkene, som Red Bull udbyder. En metode for at komme dette til livs ville for eksempel have været at fortælle klart, at Felix Baumgartner gennem hele sit træningsforløb havde haft stor gavn af Red Bull-drikken og endda havde brugt den som en medvirken til springets succes. På Red Bulls hjemmeside bruges sloganet ”Red Bull Giver Vinger” klart i forbindelse med firmaets aktiviteter, hvor dette skal forstås i forbindelse med, at energidrikken muliggør præstationer og bedrifter, som ellers ville have været mere urealistiske. På den måde ville eventet og Red Bull have en mere tydelig ”rød tråd.”

Næste gang bliver I fyldt op med viden om det svenske tøjfirma, H&M. Det kan kun blive spændende!

- Tobias B. Nielsen

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej alle,

I dag er vi nået til et samarbejde mellem H&M og high-end modehuset, ERDEM, som gik sammen i 2017. Jeg har i øvrigt har lavet en skriftlig opgave om dette samarbejde, hvori en analyse af reklamefilmen ”The Secret Life of Flowers” indgik. H&M er en utrolig spændende virksomhed, når det kommer til image og den alsidighed, som der gang på gang formås at blive præsteret. På tøjproducentens liste er der mange vellykkede projekter, der kan krydses af, men der er i særdeleshed også eksempler på situationer, der modbeviser dette. Her kan nævnes den seneste ”The Coolest Monkey in the Jungle”-krise, der er et pragteksempel på, at det kan gå galt selv for de bedste. Samarbejdet med ERDEM ligger dog langt oppe i den gode ende af listen.

Netop dette har blandt andet indgået i første punkt i min skriftlige opgave, som helt konkret omhandler selve samarbejdet. Det går især på de fordele, som H&M såvel som samarbejdspartnerne får ud af at forenes omkring kollektioner. I tilfældet med H&M x ERDEM får H&M styrket sit image med hensyn til kvalitetsprodukter og får åbnet nye kanaler for sin virksomhed. ERDEM får mulighed for at blive set i andre segmenter og får vist sin designdygtighed via det billigere tøj. Herudover blev der lavet en retorisk analyse og sammenligning for reklamefilmen ”The Secret Life of Flowers” af Baz Luhrmann, som blev lanceret i forbindelse med kollaborationen. Denne handler om kærlighed, hvor køn ikke sætter grænsen, og går interessant nok hånd i hånd med produkterne fra H&M x ERDEM. Det er er derfor en kløgtig og anderledes måde at præsentere tøj på. Derfor appellerer kortfilmen på flere måder til de modebevidste unge, der vover at skille sig ud fra andre. Endeligt sammenlignes ERDEM-samarbejdet med da modehuset, Balmain, gik sammen med H&M i 2015, hvor der var større succes og opmærksomhed omkring det.

Ud fra denne reklamefilm udarbejdede jeg en retorisk analyse for at imødegå den med et markedsføringsperspektiv. Her er det altså i høj grad essentielt at formå at sammenkoble tekstens litterære elementer med noget virkelighedsnært, som på en måde understøtter den pågældende virksomheds budskab med sin reklametekst og formålet med den. I tilfældet med ERDEM x H&M fokuseres der især på kommunikationssituationen i kortfilmen, visuelle og auditive virkemidler, appelformer og faglig vurdering. Metoden, som jeg har taget udgangspunkt i, er den læserorienterede metode. Her tilgås teksten en smule mere subjektivt end ellers og styres i høj grad af læserens egen forforståelse i forbindelse med temaerne. Det er efterfølgende relevant for mig, som i dette tilfælde har været læseren, at der ses på analysen og fortolkningen med en vis selvkritik - også på trods af overbestemthederne. Underbestemthederne har en afgørende betydning for analysens resultater, da de på flere måder påvirker den. Det vil sige, at der muligvis ville være en mere ”sandfærdig” analyse og fortolkning af ”The Secret Life of Flowers,” hvis kortfilmen i stedet var blevet tilgået med udgangspunkt i en biografisk, nykritisk eller strukturalistisk metode.

Jeg håber, at dette indlæg hjalp jer alle en smule med at blive lidt klogere på samarbejder generelt mellem virksomheder. Følg med i tredje indlæg i forløbet, som kommer til at omhandle endnu en succesfuld, svensk gigantvirksomhed, nemlig IKEA.

- Tobias B. Nielsen

Likes

Comments

Hej alle,

I dag bevæger vi os væk fra de svenske virksomheder, og ser som lovet på storytelling-begrebet mere generelt og teoretisk.

Storytelling er en markedsføringsform, der i stedet for at have fokus på at formidle fakta, har et særligt fokus på at fortælle historier ”til at formidle mening og betydning.”[1] Det er på den måde en metode, hvor der lægges klart op til en dialog mellem virksomheden og kunden fremfor en monolog fra virksomhedens side. Hvis en storytelling er succesfuld, skaber den dermed en værdi for kunden. Dette hænger sammen med, at personer, både internt og eksternt, i højere grad efterspørger en vis mening i virksomheder og deres gøremål. Herudover virker storytelling også effektivt på mennesker: ”Ved at anvende fortælleteknikker, der inddrager følelser og sanser, er der større chance for, at modtager kan mærke og huske, hvad der bliver fortalt.”[2] Dette hænger sammen med, hvordan hjernen er modtagelig overfor fortællinger. Her er det essentielt, at fortællingerne er baseret på patos.

Begrebet storytelling kan opdeles i tre kategorier: storytelling som intern ledelse, kulturel sensemaking og som markedsføring. I forbindelse med intern ledelse, bruges metoden som en langsigtet strategi, der skal styrke virksomheden via dens medarbejdere. Der er en såkaldt værdibaseret ledelse, hvor medarbejderne oplæres baseret på nogle fundamentale værdier, som løber i virksomheden. Dette implementeres netop med fortællinger, som skal inspirere og fremme forståelse. Disse værdier kommer til udtryk, når storytelling bruges som kulturel sensemaking. Dette punkt handler nemlig om den selvopfattelse, virksomheden har og de interne historier, der repræsenterer denne. Det gælder for fortællingerne i forbindelse med kulturel sensemaking, at de ofte ”repræsenterer de historier, der fortælles uformelt i en virksomhed blandt medarbejderne…”[3] Disse historier kan også være udtryk for, om virksomhedens syn på sig selv er realistisk og sandfærdigt. Hvis virksomhedens egen storytelling altså går på at være usand, kan der opstå såkaldte ”anti-stories” blandt medarbejderne. I den sidste form, storytelling som markedsføring, er der en karakteristisk mere synlig form for fortælling. Her sættes produkterne ind i en kontekst, der repræsenterer deres egenskaber, hvor produkterne dermed bliver tilført ekstra værdier, og som følge af dette bliver set anderledes på af forbrugerne. Disse fortællinger kan både være fiktive og virkelige. Alle disse former for storytelling har også forskellige former for historier. Her kan nævnes kernehistorien som den klart vigtigste, den isolerede historie, satellithistorien og ”den fraværende historie.”

Det kan altså konkluderes, at storytelling er en meget effektiv form for metode for en virksomhed at tage i brug, som de kan drage god nytte af. Det er en kanal, hvori det er nemmere at ramme de ønskede modtagere. Nogle virksomheder kan dog vælg at bruge storytelling lidt for effektivt. Det er ikke atypisk, at virksomheder bliver malende i sine fortællinger om sine gode sider, og dermed ligefrem lyver. Det vil af den grund være skelsættende for modtageren, at de modtagne informationer bliver set på med kildekritik. Det vil sige, at de faktuelle aspekter i den pågældende storytelling bliver undersøgt grundigt.

Hermed er det sidste konkrete indlæg afsluttet. Dog får i som sagt stadig et femte indlæg, som vil være opsamlende på forløbet. Det vil I ikke gå glip af.

- Tobias B. Nielsen


[1] (Storytelling for virksomheder, 2002)

[2] (Nochmal Consulting, 2017)

[3] (Lodberg, 2006)

Likes

Comments

Hej alle,

Som følge af mit faglige forløb på bloggen med erhvervssektoren i fokus, vil jeg afslutningsvis sætte nogle ord på den oplevelse, jeg har haft med det at bruge en blog som et refleksions- og formidlingsværktøj, og hvor godt den egner sig til det.

Det, at forløbet indeholdt et bestemt fokusområde, og havde indlæg om forskellige delområder, var for mig med til at fremme en mere dybdegående forståelse for emnet overordnet. Det skyldes altså, at jeg har set flere eksempler på, hvordan kommerciel kommunikation kan bruges teoretisk og i praksis.

Noget centralt i blogindlæg er den subjektivitet, som de indeholder, og den har jeg også i høj grad benyttet selv. Denne kan i flere tilfælde bidrage med at fremme forståelsen for emner og begreber, da der er en form for tvungen indlæring til stede, før det er muligt at inddrage egne synspunkter og egen stillingtagen. På samme måde kan en mangel på objektivitet i visse situationer forekomme. Dette skal ses i lyset af, at der trods alt arbejdes med en informerende blog, og at der derfor skal være en faktuel baggrund for den tekst, der formuleres. Ydermere fungerer bloggen som et værktøj, der giver mulighed for at få indsigt i andres inputs og meninger om emner via kommentarsektionen. Her tilføres ens læring altså en alsidighed, hvis andre aktivt laver kommentarer.

Jeg håber meget på, at dette I alle fik en hel masse ud af det faglige forløb, og at det har sat nogle tanker i gang - det var min hensigt. Vi ses snart igen til næste forløb her på bloggen - og til den tid skal vi til noget helt andet!

- Tobias B. Nielsen

Likes

Comments

Hej alle,

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om IKEA, som nyder godt af at fortælle historier om sin virksomhed. Den vægter nemlig det såkaldte faglige begreb, storytelling, i brug, når den på forskellige måder udtrykker sig om sine svenske rødder. Først vil jeg gennemgå en reklameanalyse, hvorefter denne sættes i forbindelse med storytelling.

Analyse

Her vil først blive foretaget en kort analyse af den trykte reklameside fra IKEAs katalog med titlen ”Vi er allesammen fra Småland.” Med udgangspunkt i det retoriske pentagram er afsenderen IKEA og modtageren den sparsommelige, kvalitetshigende forbruger. Ved brug af storytelling omhandler virksomhedens rødder i området, Småland. Dette formidles først og fremmest ved, at reklamen er afsenderorienteret, da der især tales for at virksomhedens etos. Især ses dette i sætningerne: ”Vi er nået langt… Men på nogle områder er intet forandret.” Ydermere er det en markedsorienteret reklame, da der via høj kvalitet til lave priser henvises til, at IKEA er et bedre valg end konkurrenterne på markedet.

Med udgangspunkt i en analyse af det billedlige i reklamen har dette et forholdsvis simpelt udtryk. På det konnotative plan ses det, at billedet er tages i naturen i Småland. Her domineres billedet af et stengærde, der ender ved et stort træ. Her er det yderst interessant at dykke ned i den denotative betydning. Et træ bruges ofte som en symbolik for liv, mens stengærdet er repræsentativt for IKEAs historie, som startede med et varehus i Småland, og ligeledes virksomhedens værdier. På den måde udtrykker billedet altså at IKEAs forskellige ”byggesten” fører til liv i forbindelse med virksomhedens fortsatte udvikling, hvilket også understreges ved at stengærdet løber gennem billedet via dybdekomposition. Den dominerende grønne farve på reklamebilledet repræsenterer IKEAs budskab, da den blandt andet er en symbolik for miljø og sikkerhed, hvilket forholdsvis skal ses som miljøvenlighed og lave priser. Det blå og gule logo er farverne på Sveriges flag. Dette understøtter altså også virksomhedens fokus på at fastholde sine svenske, nationalistiske værdier.

Når det kommer til tekstanalysen er der med hensyn til ordvalg et generelt stort brug af adjektiver. Dette benyttes til at beskrive virksomhedens kvaliteter og image i en positiv retning: ”Et område i det sydlige Sverige, der er kendt for sin næringsfattige jord og sine sparsommelige, hårdtarbejdende (og stædige) indbyggere.” Her bruges historien altså som et centralt element i IKEA. Herudover gøres der brug af få sproglige billeder i teksten. En sammenligning lyder som følger: ”For man kan ikke dyrke denne jord på samme måde som en frugtbar mark.” Udover at sammenligne jorden i Småland med frugtbare marker ligger der også en metafor bag. Her udtrykkes det klart, at der for IKEA skal andre, kreative og hårde metoder i spil for, at det lykkes at skabe en stor værdi for kunden sammenlignet med konkurrenterne. Et andet billedsprog er sammenligningen: ”Mennesker, som dybt i deres hjerte er smålændinge ligesom os.” Her bruges forrige budskab igen, men i dette tilfælde kommunikeres der blot direkte med forbrugerne for at få dem til netop at mærke denne værdi, der skabes for dem.

Diskussion

Jeg vil nu bevæge mig videre til en diskussion, hvor der ses på IKEA i forhold til begrebet, storytelling. IKEA bruger klart storytelling som en kernehistorie, som firmaets aktiviteter kredser omkring. Det er netop den svenske nationaltilknytning, der bliver brugt som en repræsentation for forskellige værdier, budskaber og udsagn om virksomheden. På den måde har reklamen, der tager udgangspunkt i Småland altså en meget klar tilknytning til brugen af storytelling.

Internt bliver storytelling brugt som en værdibaseret ledelse. Det vil altså sige, at medarbejdere bliver oplært ud fra værdier, som er ballaster i IKEA. Virksomhedens fortællinger om IKEAs første dage i Sverige og Småland er derfor ekstra vigtige i forretningerne i udlandet. Mest vigtig er den eksterne brug af storytelling. Hele virksomhedens eksterne opfattelse, altså iblandt kunderne, er bygget op omkring det svenske image. Dette kommer ofte til udtryk visuelt, da alle produkter er tildelt svenske navne, medarbejdere er iklædt blå og gule uniformer og i forbindelse med virksomhedens sideaktiviteter med en kantine med svensk mad og en indkøbsafdeling med produkter af samme afstamning.

Forslag

Det er sjældent, at virksomheder er fejlfri, når de benytter sig af denne metode, og til den svenske boligvirksomhed har jeg et forslag til noget, som der kunne arbejdes videre på med henblik på storytelling. Hvis IKEA skulle forbedre sin allerede stærke storytelling, er der nemlig flere små faktorer, der kan ændres på, som kan have store forbedringer. Et skridt i den rigtige retning ville være at opbygge virksomhedens storytelling op omkring personligheder. Dette er for flere virksomheder blevet en kæmpe succes. Her er det blandt andet værd at nævne Microsoft med Bill Gates samt Apple med Steve Jobs. Derfor ville det for IKEA være relevant at tage udgangspunkt i grundlægger, Ingvar Kamprad, som for nylig er gået bort, hvor fokus skulle være på hans efterladte arv med hensyn til præg, værdier, vision og mere. På denne måde tages den store virksomhed ned på et mere relaterbart niveau, da der klart er en person tilknyttet. Med udspring fra samme idé ville det ligeledes være oplagt at markedsføre andre personer, der på en måde er tilknyttet IKEA. Det kunne for eksempel være indbyggere fra Småland i Sverige. Igennem diversiteten fra forskellige personligheder, understøttes IKEAs storytelling altså, og en vis troværdighed skabes.

Hermed fik I alle præsenteret dette nye populære begreb, og fik forhåbentlig en form for forståelse for det. I det fjerde blogindlæg næste gang vil jeg gå videre med netop storytelling. I stedet for at arbejde med det praktisk, vil jeg forsøge at tage det i en mere teoretisk kontekst med det formål at give en mere alsidig forståelse af storytelling. Jeg håber, I er spændte på det.

- Tobias B. Nielsen

Likes

Comments